AU-projekt skal vise vejen for Open Science

Det klinger næsten af en ideologisk kamp, når dekanen for Science and Technology på Aarhus Universitet taler om at tage forskning tilbage, som det var tænkt i gamle dage.

Men Niels Christian Nielsen forsikrer, at de gamle dyder er essentielle, hvis videnskaben skal komme erhvervslivet til gavn.

”Hvis videnskab virkelig skal bringes til torvs i forhold til innovation og erhvervsudvikling, er det vigtigt, at der åbnes bedre muligheder for, at de kan udvikle sig på videnskabens vilkår og på basis af gensidig interesse,” siger Niels Christian Nielsen.

Han taler om Open Science, som han og universitet har valgt at satse på. I projekter uden patenter, og hvor ingen ejer de intellektuelle rettigheder (IPR), kan virksomheder, små som store, bidrage til og lære af forskning i nye materialer.

Vores mål er at skabe grundlæggende ny viden, der på sigt kan lede til for eksempel helt nye klasser af materialer.

Niels Christian Nielsen
Dekan, Science and Technology, Aarhus Universitet

Det er videndeling, både mellem universiteter og virksomheder og virksomheder imellem. Aarhus Universitet vil bevise, at arbejder man åbent, kan det skabe mere værdi for alle.

Ambitioner om nyskabelse
Derfor har de oprettet Videncentret for Open Science, som skal samle og evaluere viden fra Open Science-projekterne. Det første projekt lyder navnet Spoman og beskæftiger sig med såkaldt smarte polymerer og nanokompositter.

18 virksomheder er med i samarbejdet og kan altså komme med udfordringer, som de gerne vil have forskeres hjælp til at komme videre med.

”Det, vi laver, kan måske lede til inkrementelle forbedringer, som virksomhederne kan bruge direkte. Men vores mål er at skabe grundlæggende ny viden, der på sigt kan lede til for eksempel helt nye klasser af materialer. Det gør det lettere for virksomhederne at udvikle banebrydende produkter og forretningsmodeller. Derfor synes de, det er sjovt at være med,” siger Marie Louise Conradsen.

Hun er vicedirektør for Videncentret for Open Science på Aarhus Universitet og nævner cirkulær økonomi som et område, hvor Open Science-platformen kan komme til sin ret.

En lang række virksomheder, som ikke konkurrerer med hinanden, sidder med nogle af de samme udfordringer. Ved at tale åbent om dem kan de i fællesskab og med forskernes hjælp udvikle nye materialer og løsninger. Smarte polymerer kan være gummi med særlige egenskaber, eller en ny type lim, der kan slippe igen på kommando, så man nemmere kan nedbryde og genanvende, for at tage et eksempel.

Til gavn for alle
Når det med de smarte polymerer er så vigtigt, er det, fordi Open Science-tilgangen kun kan lade sig gøre via en undtagelse i universitetsloven. Kun ved at begrænse sig til et afgrænset område kan universiteterne få lov til se bort fra rettigheder og patenter.

Dekan Niels Christian Nielsen, der understreger, at AU ikke er på kant med loven, glæder sig over den nye mulighed for at invitere erhvervslivet indenfor.

”Vi ønsker så stærk erhvervskontakt som muligt for vores forskere, studenter og faciliteter og som sådan at åbne mere op for erhvervslivet. Det er en af universiteternes vigtige opgaver. Som det er idag er der virksomheder, der anser universiteterne for at være restriktive, og at det er vanskeligt at etablere samarbejde om udvikling af vidensbaserede produkter,” siger han

Den mulighed får både han og virksomhederne med Open Science. Hvis et projekt viser lovende resultater, som en af virksomhederne gerne vil indgå tættere samarbejde omkring, kan de skifte til en mere traditionel form, hvor rettigheder og patenter igen bliver en del af ligningen, og hvor der kan tjenes penge på de gode ideér.

På den måde kan universitetet nå en gruppe af virksomheder, som ellers har svært ved at dedikere tid og ressourcer til grundforskning. De små og mellemstore virksomheder har traditionelt været sjældne gæster i universiteternes laboratorier, men med Open Science, der giver et mere fleksibelt arbejde, kan det ændre sig.

”Open Science giver nogle helt andre muligheder. Det fjerner den barriere, der tit er i samarbejdet. Når det er åbent, er der også et bredere kendskab. Flere kan bidrage, så vi kan få samlet mange bække små,” siger Bjarke Jørgensen, head of research hos fynske Newtec, der er en af virksomhederne i projektet.

LÆS OGSÅ: I Odense kan de ikke få armene ned

Også de studerende kan forhåbentlig nyde godt af både den tætte kontakt til erhvervslivet og de spændende opgaver, samarbejdet medfører, fortæller Niels Christian Nielsen.

International opmærksomhed
Det lyder som en solstrålehistorie uden lige. Initiativet har da også fået international opmærksomhed og omtale. Senest har det britiske Depart for Business, Energy and Industrial Strategy, hvad der nok bedst oversættes til Erhvervsministerium, henvendt sig med henblik på at lære af AU’s erfaringer.

Til april næste år fremlægger den britiske regering sit udspil til en stor reform af forskningssektoren. Indtil da vil ministeriet nødigt udtale sig om, hvad de håber at lære af det danske arbejde.

Først på måneden skrev den britiske forskningsminister imidlertid et indlæg i Times Higher Education, hvor hun roste filosofien bag Open Science og gjorde klart, at det bliver en del af landets strategi fremover.

”Vores forpligtigelse til Open Science baserer sig på de fordele, det kan bringe med sig for den offentlige forskning i Storbritannien,” skriver minister Jo Johnson i indlægget.

Ifølge Marie Louise Conradsen har han fat i noget. Hun fortæller, at de siden januar er gået fra 20 til 150 på maillisten for samarbejdet.

”Den internationale litteratur peger på, at hvis forskere publicerer i åbne tidskrifter, giver det ofte flere citater. Og når vi på iNANO publicerer sammen med virksomheder har vores artikler tit højere gennemslagskraft, end når vi publicerer hver for sig,” siger hun.

Brug for en debat
Niels Christian Nielsen fortæller også, at han jævnligt får henvendelser fra udenlandske kolleger om Open Science-initiativet.

”Det er et udtryk for, at mange universiteter sidder med disse udfordringer og kan se det gode i rettighedsfri forskningssamarbejder som supplement til de allerede eksisterende modeller, der naturligvis stadig har en berigtigelse,” siger dekanen.

Han ønsker sig en diskussion af, om systemet kan indrettes til bedre at favne metoder som Open Science.

”Der er brug for en debat, om den måde, vi gør tingene på i dag, er den rigtige. Alle universiteter vil gerne tjene penge på industrielt samarbejde, og nogle ganske få gør det. Men med dette som primært fokus sker det, at man skubber industrielle samarbejdspartnere væk og dermed ødelægger gode muligheder for fælles at skabe værdi og etablere midler til at realisere dette."