Bred aftale om midler fra forskningsreserven

FORSKNINGSMIDLER: Alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet har indgået en aftale om at fordele forskningsreserven for 2018. Aftalen ligger tæt op ad regeringens udspil.

Der var i år mange penge i forskningsreserven, så forhandlingerne gik nemt, fortæller Søren Pind (V).
Der var i år mange penge i forskningsreserven, så forhandlingerne gik nemt, fortæller Søren Pind (V).Foto: /ritzau/Anders Rye Skjoldjensen
Kasper Kaasgaard

Tirsdag eftermiddag blev en bred kreds af partier enige om at fordele 1.010 millioner kroner til forskning for 2018.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale og SF.

”Der er en god balance i aftalen, hvor vi både styrker den frie forskning og innovationen, samtidig med vi styrker specifikke universiteters basisforskning – CBS, ITU og Aalborg,” siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).

Han takker ordførerne for god dialog, og aftalen er da også kommet i hus hurtigere end planlagt.

Den endelige aftale ligger tæt op ad, hvad regeringen spillede ud med i august. Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører glæder sig over det grønne islæt, som fylder meget.

”Særligt energiforskningen har haft vores fokus. Jeg vil også nævne UDP’erne, hvor der også er en del på energi-, men også på miljøområdet. Det er lykkes at få lidt flere midler til præcis de to store områder,” siger Mette Reissmann med henvisning til de udviklings- og demonstrationsprogrammer, hvor politikerne kan afsætte midler til specifik forskning på forskellige områder.

Det er dog ikke meget, der er rykket i forhold til regeringens udspil. Årets pulje var nemlig på godt en milliard kroner, hvilket gjorde processen nemmere. Tre fjerdedele af milliarden kommer fra en aftale om førtidspension og fleksjob fra 2012.

”Alt andet lige er det nemmere at stå på ryggen af flere penge end at gennemføre hårde ting set i lyset af en finanskrise. Det er et tegn på, at det går bedre, og det har selvfølgelig præget vores proces,” siger Søren Pind.

Tilfredse ordførere
Dansk Folkepartis Jens Henrik Thulesen Dahl glæder sig over midler til det, han kalder teknologi og frihed.

”Det handler om at afhjælpe borgeres funktionstab med teknologi. Der skal forskes i, hvilke muligheder det giver i fremtiden for at øge friheden for de borgere,” siger DF-ordføreren.

Området har fået 30 millioner kroner ud af de i alt 110 millioner kroner, der under Innovationsfonden er sat af til bedre sundhed.

Radikales Sofie Carsten Nielsen fremhæver penge til forskning i uddannelseskvalitet og tidlig indsats. Sidstnævnte bakker ministeren også særligt op om og nævner sin fortid som justitsminister.

For SF’s Lisbeth Bech Poulsen er glæden størst over 12 millioner, der er sat af til at forske i såkaldt dynamiske effekter – om investeringer i velfærd skal vægtes anderledes i de økonomiske regnemodeller.

Inspiration i Forsk2025
I sit udspil havde regeringen en ambition om at hente inspiration til fordelingen i Forsk2025-kataloget, som er en slags ekspertanbefaling af, hvor det giver mening at forske.

”Det har vi ladet slå relativt meget igennem i prioriteterne – grøn vækst et cetera. Det har været vigtigt,” siger ministeren.

Han bakkes op af ordførerne.

”Det fylder og har fyldt en del gange, hvilket er tydeligt afspejlet i prioriteterne,” siger Sofie Carsten Nielsen.

”Det er et meget omfattende katalog med mange omfattende tematikker. Mange af de interessenter, som vi sætter stor pris på, har spillet værdifuldt ind til kataloget,” siger Mette Reissmann.

Færre basismidler
Når ministeren i starten fremhæver penge til specifikke universiteter, er det dog et af de områder, hvor regeringen har måttet give sig. I sit udspil ønskede den nemlig 75 millioner kroner, men det er endt med 40 millioner, hvoraf de 25 går til CBS.

Dansk Folkeparti mener principielt ikke, at basismidler skal uddeles fra forskningsreserven.

”Grundlæggende synes vi ikke, de hørte hjemme der. Dels var der brug for at finde midler til andre ting,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han bliver bakket op af Sofie Carsten Nielsen:

”Argumenterne for, at der skal ligge basismidler på forskningsreserven, er lidt tynde. CBS, som historisk er blevet nedprioriteret, er den eneste, der var konkrete argumenter for,” siger hun.

Se alle dele af aftalen nedenfor:

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Henrik Thulesen Dahl

MF (DD)
civilingeniør (Aalborg Uni. 1985)

Mette Reissmann

MF (S), erhvervsordfører, Socialdemokratiet, formand, Marstal Navigationsskole, formand, Københavns Idrætsefterskole, bestyrelsesmedlem, Kvindeøkonomien, TV-vært, TV3
cand.merc.jur. (CBS 1989)

Sofie Carsten Nielsen

Underdirektør, DI Biosolutions
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

0:000:00