Debat

CBS-institutleder: Der er masser af muligheder i blockchain

DEBAT: Flere virksomheder fokuserer på blockchain, ligesom flere iværksættere og uddannelsesinstitutioner også gør. Derfor er der masser af muligheder i blockchain, der venter på at blive taget i brug, skriver Jan Damsgaard fra CBS.

Foto: Wikimedia Commons
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jan Damsgaard
Institutleder ved CBS

Den finansielle sektor stønner under en stadig tungere lovgivning og regulering.

Samtidig hviler også det moralske krav tungere og tungere om at medvirke til at forhindre skatteunddragelse samt hvidvaskning af penge.

Men en del af de udfordringer, som den finansielle sektor står over for, kan måske klares gennem anvendelse af blockchain snarere end gennem flere krav. Måske endda på en teknologisk elegant måde.

Blockchain har potentiale til at forandre finanssektoren på samme måde, som e-mail har udfordret postvæsenet, og mange peger på Blockchain, som det mest disruptive, der er sket siden internettet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Blockchain er udviklet til den virtuelle valuta Bitcoin, og teknologien kan facilitere betalinger, hvor man ikke behøver mellemled som pengeinstitutter, betalingsservice eller nationalbanker.

Den gør nemlig op med behovet for et centralt register, der er sårbart og entydigt indeholder den endegyldige sandhed om tingene tilstand.

Der er kort sagt masser af muligheder i blockchain, som blot venter på at blive taget i brug.

Jan Damsgaard, institutleder ved CBS

Tinglysning i en internet-tidsalder
Når en ejendom skifter hænder, opføres dens nye ejer i tingbogen. Tingbogen er et centralt register over, hvem der ejer hvad, og det danske tinglysningssystem har eksisteret i århundreder. Tingbogen er et centralt register, som kun findes i en autoriseret version, og den må man beskytte, så ingen kan rette i den eller stjæle den.

Før det havde man ikke rigtig brug for et centralt register, da alle i landsbyen vidste, at Møllegården var ejet af familien Hansen, og hvis de solgte den, ville alle få det at vide.

Sikkerheden lå i, at alle beboerne i landsbyen havde samme viden. Den fælles viden stod som bolværk mod, at nogen forsøgte at fuske eller tilrane sig en ejendom uberettiget.

På samme måde kan man på internettet opbygge et system, der bygger på de samme principper som det ældgamle system. Det bygger på et system, hvor oplysningerne ikke sidder centralt hos en enkelt person eller er nedskrevet i en tinglysningsbog, som jo er særlig sårbar.

I dette distribuerede system findes oplysningerne i utallige ligeværdige udgaver. Det betyder, at blot fordi en enkelt korrumperes eller forsvinder, er systemet fortsat intakt.

Alle ved alt om pengene
Det store antal af bogholderier betyder, at man ikke optræder anonymt i et blockchain-system. Alle ved, hvor alle penge er, og hvor de har været – til enhver tid. Man kan altså ikke gemme sig bag kontanter eller stråmænd eller forsøge at hvidvaske penge gennem at sløre deres herkomst.

Man taler derfor ofte om en pseudonym-økonomi, da man ikke nødvendigvis kan afgøre, hvem der er bag et bestemt pseudonym. Men hver gang, der foregår en transaktion i blockchain-systemet, kan det spores tilbage til et pseudonym.

Ønsker man fra politisk hold vished for, hvem der er bag et bestemt pseudonym, kan man lovgive omkring det og opnå en garanti for, at man handler med lovmæssige og økonomiske forpligtede individer.

Hvidvaskning bliver vanskeligt
Som samfundsbærende institutioner er bankerne underlagt både hård regulering, men også en moralsk forpligtigelse til at hjælpe med at afsløre hvidvaskning af penge, og de må ikke direkte medvirke til skatteunddragelse.

Finanstilsynet har gentagne gange påpeget, at bankerne ikke er særlig dygtige til at afsløre hvidvaskning, selvom bankerne rent faktisk bruger mange ressourcer på at afsløre skatteunddragelser og forsøg på hvidvaskning af penge.

Med blockchain er det ikke længere nødvendigt, da hvidvaskning stort set ikke vil være muligt.

Man kan faktisk godt drage den parallel, at i gammel teknologi ville man bruge et anbefalet brev. Så ville man nemlig være helt sikker på, at modtageren havde modtaget brevet. Og det ville være uafviseligt.

På sammen måde kan man i et blockchain-system ikke gemme sig. Man kan følge sporene og se, hvordan penge skifter hænder.

Danmarks potentiale
Danmark har en stor mulighed for at blive førende inden for blockchain-teknologien. Mærsk har annonceret et strategisk samarbejde med IBM omkring brug af blockchain i shipping, og de store banker har meldt sig ind i det internationale branchesamarbejde R3 for at finde en samlet anvendelse af blockchain i den finansielle sektor.

Og endelig har Danmark i regi af Copenhagen Fintech et spirende iværksættermiljø, hvor blockchain ofte er udgangspunktet for nye finansielle virksomheder. Vi har også stærke forskningsmiljøer på universiteterne, der arbejder med blockchain.

CBS, KU og ITU har i 2016 afholdt verdens første sommerskole om blockchain, og succesen gentages i 2017. På CBS har institut for regnskab og revision, juridisk institut, institut for produktion samt institut for digitalisering startet et fire-årigt projekt omkring blockchain og dens mange anvendelsesmuligheder.

Der er kort sagt masser af muligheder i blockchain, som blot venter på at blive taget i brug.

Dokumentation

Ny debat: Hvad kan vi bruge blockchain til?

Blockchain bliver nævnt som den næste mulige digitale revolution. Men hvad har teknologien potentiale for at revolutionere, hvornår er det muligt at implementere, og hvorfor er det eventuelt noget, Danmark bør kaste sig ud i?

Det har Altinget spurgt en række aktører inden for området om.

Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Damsgaard

Professor, Institut for Digitalisering, CBS, medlem af SMV:Digital, ATV Digital vismand
cand.scient. i datalogi og psykologi (Aalborg Uni. 1993), ph.d. i Informationssystemer (Aalborg Uni, 1996)

0:000:00