Debat

Dansk Erhverv: Ingen incitamenter til at sikre god kvalitet

DEBAT: Det nuværende system belønner ikke undervisning af høj kvalitet. Drop færdiggørelsesbonussen og beløn i stedet uddannelserne efter beskæftigelse, skriver Mette Fjord Sørensen, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.

"Taxametersystemet har
den konsekvens, at hele systemets opmærksomhed er rettet mod gennemførelsen og
ikke kvaliteten eller relevansen af undervisningen," skriver Mette Fjord Sørensen, forsknings- og
uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv.<br>
"Taxametersystemet har den konsekvens, at hele systemets opmærksomhed er rettet mod gennemførelsen og ikke kvaliteten eller relevansen af undervisningen," skriver Mette Fjord Sørensen, forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv.
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Fjord Sørensen
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv

»Hvordan får vi mere kvalitet i vores videregående uddannelser?« Det spørgsmål runger på Christiansborgs gange og på uddannelsesinstitutionerne, blandt de studerende og hos arbejdsgiverne, der venter på de nye dimittender. Er svaret så enkelt som flere timer og flere ressourcer? Handler det om undervisningens kvalitet og de studerendes evner og motivation?

Ja.

Men kvaliteten er desværre fanget mellem taxametersystemets kolde, økonomiske hænder og de studerende og undervisernes muligheder og motivation for at løfte uddannelserne.

Økonomi kan snige sig ind i eksamenslokalet
Taxametersystemet belønner uddannelsesinstitutionerne efter, hvor mange studerende der består eksamen. Det betyder grundlæggende, at uanset hvor meget uddannelsesinstitutionerne ønsker kvalitet, så afhænger deres økonomi af kvantitet.

Vi er nødt til at ændre måden, som uddannelsesinstitutionerne er finansieres på. De økonomiske tankegange risikerer nemlig at snige sig ind i eksamenslokalet, hvor man lader nogle studerende bestå, selv om de nok ikke burde, fordi man ikke har råd til andet. Rektor ved RUC Hanne Leth Andersen mener sågar, at taxametersystemet betyder, at man sænker barren til eksamen – for ellers taber det enkelte institut jo penge. Den vurdering bakkes op af professor Flemming Beserbacher. Han peger på, at taxametret rent faktisk giver et direkte incitament til at sænke det faglige niveau, så flest muligt kan komme igennem en universitetsuddannelse.

Der bør være en fast grundbevilling, som kan finansiere en del af uddannelsesudgifterne, og som ikke afhænger af, hvor mange studerende, der kommer igennem eksamenslokalet.

Mette Fjord Sørensen
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Dansk Erhverv

Det er ikke holdbart, hvis det er tilfældet.

Vi får ikke skabt vækst i vores samfund og i vores virksomheder, hvis uddannelserne ikke formår at klæde de studerende godt nok på til arbejdsmarkedet. Taxametersystemet har den konsekvens, at hele systemets opmærksomhed er rettet mod gennemførelsen og ikke kvaliteten eller relevansen af undervisningen.

Men hvad gør vi så, hvis det nuværende system ikke belønner undervisning af høj kvalitet eller dimittendernes muligheder for beskæftigelse efter endt uddannelser?

Drop færdiggørelsesbonussen
Færdiggørelsesbonussen giver uddannelsesinstitutionerne et økonomisk incitament til at få de studerende hurtigst muligt igennem. Men det krav og incitament skal ligge hos de studerende og ikke uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsesinstitutionerne skal måles på, hvor gode de er til at uddanne til høj beskæftigelse og produktive medarbejdere med anvendelige og efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet.

Det kan gøres ved relativt simple greb. I stedet for en færdiggørelsesbonus bør man indføre et beskæftigelsestaxameter, således at de uddannelser, der er gode til at klæde deres kandidater på til arbejdsmarkedet, belønnes.

Et beskæftigelsestaxameter vil også være med til at sikre kvaliteten af uddannelserne og ikke mindst deres relevans. Det vil også betyde, at uddannelsesinstitutionerne og aftagerne i langt højere grad skal være i dialog om kompetencebehov.

Erstat STÅ med grundbevilling
Herudover er der brug for, at en del af bevillingerne ikke kun afhænger af, hvor mange studerende der består eksamen – de såkaldte STÅ. Der bør være en fast grundbevilling, som kan finansiere en del af uddannelsesudgifterne, og som ikke afhænger af, hvor mange studerende, der kommer igennem eksamenslokalet. En fast grundbevilling giver uddannelsesinstitutionerne mulighed for at investere i at videreudvikle undervisningen, bruge og udvikle nye metoder og teknologi og i det hele taget have fokus på at højne kvaliteten og de studerendes læring.  

Skal vi have mere kvalitet ind i vores universitetsuddannelser, skal vi skabe de rette incitamenter for såvel uddannelsesinstitutioner som de studerende. Uddannelsesinstitutionerne skal prioritere god undervisning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Fjord Sørensen

Afdelingschef for politik og presse, DM, fhv. stabschef, Radikale Venstre
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 2008)

0:000:00