Debat

Danske Universiteter: Kvalitet for alle pengene

DEBAT:Taxametersystemet er kun et bevillingssystem. Det er det system, som myndighederne bruger til at gøre uddannelserne billigere, mens man må fæste sin lid til andre instrumenter, hvis man vil øge kvaliteten. Det skriver Susanne Bjerregaard, direktør for Danske Universiteter. 

Debatten
om taxametersystemet går skævt, fordi taxametersystemet
i sidste ende er Finansministeriets måde at finansiere uddannelser på.
Finansministeriets fokus er på at holde omkostningerne nede. 



<br>
Debatten om taxametersystemet går skævt, fordi taxametersystemet i sidste ende er Finansministeriets måde at finansiere uddannelser på. Finansministeriets fokus er på at holde omkostningerne nede.
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Susanne Bjerregaard
Direktør, Danske Universiteter

Efter at have læst de øvrige indlæg i Altingets debat om taxametersystemet står en ting klart for mig: Alle har skrevet med udgangspunkt i taxametersystemet, men reelt har indlæggene handlet om et ydmygt ønske, vi alle deler: at skabe uddannelser med kvalitet og relevans. Kvalitet og relevans har længe været det nye sort i dansk uddannelsespolitik.

Jeg er da heller ikke i tvivl om, at vi skal have fokus på og diskutere kvalitet og relevans på de videregående uddannelser. Men samtidig er vi nødt til at sætte klare skillelinjer op for at holde mening og retning i debatten. Og en helt central skillelinje går mellem taxametersystemet og arbejdet for at fremme kvalitet og relevans. For mig at se er det ikke taxametersystemet, der skal sikre kvaliteten. Det er universiteterne – og der er forresten mange, der holder øje med, hvordan de forvalter det ansvar.

Universiteterne lever op til deres ansvar
Jeg ved, at universiteterne vil kvaliteten i uddannelserne. Og jeg ved, at de konstant arbejder – både sammen med Akkrediteringsinstitutionen og aftagerpanelerne – med kvaliteten af deres forskning og undervisning samt med relevansen af deres dimittender. 

Det viser akkrediteringsrapporterne fra Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet tydeligt. Her kan man for eksempel læse, at ”… DTU har et velbeskrevet, velbegrundet kvalitetssikringssystem, som har vist sig at fungere i praksis,” og ”Syddansk Universitet (SDU) har et sammenhængende kvalitetssikringssystem, der omfatter konkrete, gennemskuelige og klart opbyggede mål, en tydelig ansvarsfordeling, en velfungerende praksis og rum for en høj grad af medejerskab i organisationen.”  To klare beviser på, at universiteterne har taget ansvar for kvaliteten og relevansen.

Fakta

Bland dig i debatten!


Send dit indlæg til [email protected]

Finansministeriet sætter rammerne
Debatten om taxametersystemet går skævt, fordi taxametersystemet i sidste ende er Finansministeriets måde at finansiere uddannelser på. Finansministeriets fokus er på at holde omkostningerne nede. Universiteternes opgave er at tilbyde så gode uddannelser som overhovedet muligt inden for de givne økonomiske rammer. Man kan ikke blande disse to hensyn sammen, for som Kvalitetsudvalget skrev i deres anden delrapport, findes der ikke en ”… robust indikator for uddannelsernes kvalitet og relevans, som kunne danne grundlag for at inddrage kvalitet og relevans i taxametermodellen. Derfor må økonomiske incitamenter til at fremme kvalitet og relevans i uddannelserne skabes på andre måder.”  

Taxametersystemet styrer økonomi, ikke kvalitet
Taxametersystemet er altså ikke det rigtige redskab til at sikre kvaliteten og relevansen med. Det er et ud af mange redskaber, som myndighederne bruger til at styre universiteternes økonomi – og det skal bruges med omtanke, for der er mange andre styringsredskaber, der er tænkt til at styre meget andet. Sidst skrev jeg om bonus-ordningerne for hurtig gennemførelse, som er en del af taxametersystemet – det bliver det ikke enklere af. Herudover styrer myndighederne universiteterne med blandt andet Det Rådgivende Udvalg for Vurdering af Udbud af videregående uddannelser (RUVU), Akkrediteringsinstitutionen, EVA, studenterevalueringer, Censorkorpset, dimittendundersøgelser og ikke mindst aftagerpaneler. Og det var bare et udvalg af en lang liste. Der er med andre ord ganske mange kokke i universiteternes uddannelseskøkken. Det kunne man starte med at forenkle og stramme op på – og dermed understrege universiteternes ansvar for uddannelsernes kvalitet og relevans.

Det undrer mig, at når nu vi har så mange redskaber at vælge mellem til sikring af kvalitet og relevans i uddannelserne, hvorfor så fokusere på et taxametersystem, der, som påpeget af Kvalitetsudvalget, ikke egner sig til denne opgave? 

Susanne Bjerregaard
Direktør, Danske Universiteter

Flere redskaber i værktøjskassen
Det undrer mig, at når nu vi har så mange redskaber at vælge mellem til sikring af kvalitet og relevans i uddannelserne, hvorfor så fokusere på et taxametersystem, der som påpeget af Kvalitetsudvalget ikke egner sig til denne opgave? 

Med fare for at gentage mig selv fra mit tidligere indlæg vil jeg derfor påpege, at taxametersystemet kun er et bevillingssystem. Det er det system, som myndighederne bruger til at gøre uddannelserne billigere, mens man må fæste sin lid til andre instrumenter, hvis man vil øge kvaliteten. Og ikke mindst må man fæste lid til universiteterne, der allerede er godt i gang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00