Debat

Danske Universiteter: Udenlandske studerende er en overskudsforretning

DEBAT: Debatten om udenlandske studerende har ofte en negativ klang. Det er rigtig ærgerligt, for de internationale universitetsstuderende er kun en økonomisk gevinst for Danmark, skriver Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter.

<b></b>Debatten om udenlandske studerende har ofte en negativ klang. Der tales mere om at begrænse antallet end om at tiltrække og fastholde dem i Danmark, skriver Jesper Langergaard.
Debatten om udenlandske studerende har ofte en negativ klang. Der tales mere om at begrænse antallet end om at tiltrække og fastholde dem i Danmark, skriver Jesper Langergaard.Foto: Colourbox.com
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter

Debatten om udenlandske studerende har ofte en negativ klang. Der tales mere om at begrænse antallet end om at tiltrække og fastholde dem i Danmark.

Senest har problemer med inddrivelse af SU-gæld fra udenlandske studerende forplumret debatten. Det er rigtig ærgerligt, for de internationale universitetsstuderende er en økonomisk gevinst for Danmark.

Ren overskudsforretning
779.000 kroner. Så mange penge bidrager den gennemsnitlige internationale universitetsdimittend med til det danske samfund. Det er en ren overskudsforretning. Også selvom nogle af dem får SU under deres studie, og også selvom en del af dem tager tilbage til deres hjemland, når de er færdige med deres studier i Danmark.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Damvad Analytics på vegne af Danske Universiteter.

I analysen har man set på de internationale dimittender, der har afsluttet en uddannelse fra et dansk universitet i perioden 2007-2011. Der har været lidt over 5.000 internationale dimittender i den periode, og de har sammenlagt bidraget med næsten fire milliarder kroner til det danske samfund. Det vel at mærke efter, at omkostninger til uddannelse, sundhed og sociale ydelser er trukket fra.

De internationale universitetsdimittender er ikke kun en rigtig god forretning for Danmark. De er også en vigtig ressource for universiteterne.

Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter

Og det er altså ikke kun på de tekniske og naturvidenskabelige fag, at de internationale universitetsstuderende er en overskudsforretning. Den positive bundlinje gælder for alle uddannelsesretninger.

Fremtidige ambassadører for Danmark
Analysen omfatter ikke det hele, for ikke alt kan tælles. Det er for eksempel svært at sætte tal på den betydning, det har, at udenlandske unge tager tilbage til deres hjemland med en dansk universitetsuddannelse i bagagen. Disse unge vil have en særlig veneration for Danmark. De vil være vores fremtidige ambassadører, brobyggere og forretningspartnere i hele verden.

Endelig er der jo i analysen kun fokus på det samfundsøkonomiske regnskab. Men vi skal ikke glemme de internationale studerendes betydning for de danske universiteter. De internationale studerende styrker uddannelseskvaliteten.

De skærper uddannelsernes internationale udsyn, og de er med til at højne de sproglige kompetencer hos de danske studerende.

De internationale universitetsdimittender er ikke kun en rigtig god forretning for Danmark. De er også en vigtig ressource for universiteterne.

Så skulle vi ikke, frem for at tale om de internationale universitetsstuderende som en byrde for samfundet, i stedet fokusere på, hvad vi kan gøre for at forstærke den gevinst de er for os.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Langergaard

Direktør, Danske Universiteter
MA i European Studies (University of Bradford 1991), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

0:000:00