Debat

DF: Der skal ikke pilles ved forskningsfondsstrukturen

DEBAT: Det går godt med den danske forskning. Derfor er der heller ingen grund til at lave for meget om i forskningsfondsstrukturen. Det skriver Jens Henrik Thulesen Dahl, forskningsordfører for Dansk Folkeparti.

Foto: ft.dk
Nikolaj L. Simonsen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi skal se med varsomhed på større strukturelle justeringer i forskningsfondsstrukturen, men naturligvis tage fat, der hvor vi kan skabe forenklinger og sikre en mere sammenhængende fondsstruktur.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Forskningsordfører

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Forskningsordfører

Evalueringer af det danske forskningsområde har peget på ”Det danske mirakel” – det at dansk forskning i de senere år har udviklet sig positivt, og i dag står rigtig stærkt. Der kan ikke entydigt peges på hvorfor. Men netop fordi det ikke er entydigt, hvorfor det går så godt, skal vi være varsomme med at lave for meget om.

I forbindelse med Innovationsfondens etablering lagde vi en række forskningsfonde sammen og forenklede dermed systemet på en måde, som jeg meget tror på, er den rigtige. Siden har vi fået en evaluering af grundforskningsfonden, som klart anbefaler, at vi lader den konstruktion være, som den er.

Der skal ikke pilles ved DFF's konstruktion
Evalueringen af DFF peger også på, at vi ikke skal ændre grundlæggende på konstruktionen. Det tror jeg er rigtigt. Jeg er i hvert fald ikke den, som kan pege på væsentlige strukturelle ændringer i den ende af forskningsfondsstrukturen (hvis man tager grundforskning som den ene ende og strategisk produktspecifik forskning som den anden).

Derimod er der for mig at se et klart behov for at se på strukturen i den anden ende, hvor UDP’erne nærmest falder over hinanden. Jeg havde gerne set, at det var blevet samlet under Innovationsfonden – men når det ikke kunne lade sig gøre, må næste skridt være en drøftelse af strukturen omkring disse – selv om jeg godt ved, at det politisk kan blive lidt besværligt, da de ligger i forskellige ministerier.

Så er der finansieringen. Grundforskningsfonden har et akut problem, som regeringen i den kommende finanslov vil løse ved at lægge tre milliarder i fonden. De tre milliarder skaffer staten, ved at der tages et lån, som fremadrettet tilbagebetales af midlerne i forskningsreserven. ”Forskningshunden” fodres så at sige med sin egen hale. I evalueringen af DFF peges også på, at der bør afsættes flere midler.

Lad universiteterne eje deres bygninger
Jeg har tidligere sagt, at der kunne etableres midler til forskning ved at lade universiteterne overtage deres egne bygninger, og så lade provenuet herfra gå ind i en pulje til forskning. KU har for næsten to år siden bedt om selveje, uden at de har kunnet få et svar. Det er ganske uanstændigt.

Men kernen i det er, at KU har bedt om selveje, og andre universiteter har også ytret ønsket, men afventer naturligt nok lige nu forløbet omkring KU. KU alene vil forventeligt kunne give et provenu på 6-7 milliarder – og kommer de andre universiteter med, så kunne det give over 10 milliarder, som rigtigt anvendt godt kunne give et lille ryk til forskningen. Prisen for staten ville være at skulle give afkald på universiteternes husleje, samtidig med at de heller ikke skulle stå for vedligeholdelsen. Den pris burde være til at betale.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit debatindlæg til [email protected]

Konkluderende vil jeg sige, at vi skal se med varsomhed på større strukturelle justeringer i forskningsfondsstrukturen, men naturligvis tage fat der, hvor vi kan skabe forenklinger og sikre en mere sammenhængende fondsstruktur. Vi skal arbejde for, at der er længere tidsperspektiv i bevillinger, således at vi understøtter muligheden for, at der kan være den kontinuitet i bevillingerne, som gør, at der også bliver plads til den mere risikovillige forskning.

Den forskning, som betræder den tynde is, som en gang i mellem går til bunds, men som også er den forskning, som vil kunne finde de helt nye forskningsmæssige landområder, som på lang sigt er nødvendige for at dansk forskning kan holde sin position.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00