DF: Forskningens nyskabelser må aldrig blive stoppet af et hullet system

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Uddannelses- og forskningsordfører

DF har som oplæg til forhandlingerne om forskningsreserven foreslået, at vi skulle fordele forskningsreserven over flere år.

Når jeg har foreslået det, så hænger det sammen med, at forskning fungerer meget dårligt som en ”stop and go”-strategi. Hvis forskning skal gøre en forskel, er vi nødt til at turde satse flerårigt.

Jeg ser i høj grad frem til, at vi senere i år kommer til at drøfte et udspil fra regeringen til en forskningsstrategi, for vi har brug for at sikre en mere langsigtet indsats. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi har langsigtede strategier, og at vi bruger vore midler til at understøtte strategier og målsætninger.

Som når vi for eksempel har lavet rumstrategi og national strategi for droner. Nogle vil så skyde mig i skoene, at jeg har kæmpet for enkeltbevillinger til droneområdet – hvor er det langsigtede i det?

Tja, det er for så vidt korrekt, men hvis man ser tilbage på de seneste fem års forskningsreserve, ses det, at det samlet set ligner en langsigtet strategi på droneområdet med årlige indsatser og analyser – og endelig den nationale strategi, som jeg naturligvis håber, at vi kan fastholde indsatser omkring.

Det er åbenlyst spild af ressourcer, at der er flere forskellige systemer og pengekasser, så man skal søge flere steder.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Uddannelses- og forskningsordfører

Hvis vi skal kunne rumme den slags satsninger, så har vi behov for at sikre en samlet koordinering af ressourcerne, hvorfor vi bør samle ressourcerne. Jeg mener, at det har været en åbenlys succes med etableringen af Innovationsfonden – og at sammenlægningen af de tre tidligere fonde til Innovationsfonden har givet en klar styrkelse af området.

Ingen nyskabelser må stoppes af huller
På samme måde må vi søge at samle de forskningsmidler, som i dag er spredt på en række områder – som for eksempel EUDP, GUDP med videre. Det er åbenlyst spild af ressourcer, at der er flere forskellige systemer og pengekasser, så man skal søge flere steder.

Målet må være et enkelt system, så færrest mulige kræfter og ressourcer skal bruges på ansøgninger og flest mulige på forskning og udvikling. Der skal naturligvis være en mulighed for understøttelse af processen hele vejen fra grundforskning til implementering i produkter eller processer.

Det vigtige er, at potentielle nyskabelser ikke stopper, fordi systemet har huller. Jeg er godt klar over, at man ikke så firkantet kan opdele i grundforskning og anvendt forskning.

Men for illustrationens skyld, vil jeg sige, at jeg forestiller mig et samlet system med Grundforskningsfonden i den "ene ende" – videre til DFF og Innovationsfonden, som vi har det i dag, og så en fond for implementering, udmøntning og demonstration, som samler alle de ressourcer, som vi bruger på området i dag.

Denne "Implementeringsfond" kunne oplagt oprettes som en del af Innovationsfonden, så man som ansøger kun skulle søge et sted for at få støtte hele vejen fra idé til færdigt produkt (nogle sagde engang fra forskning til faktura ... Og jeg kunne tilføje, at fakturaer jo er forudsætningen for, at vi kan give penge til forskning).