Debat

DFiR: Hvad er de rigtige mål for Innovationsfonden?

DEBAT: Vækst og beskæftigelse er ikke nødvendigvis gode mål for innovationsevne, så når Innovationsfonden skal vurderes, bør målene være direkte relaterede til fondens arbejde. Det skriver Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

"Det kan blive en udfordring, hvis øget
vækst og beskæftigelse er Innovationsfondens formål. For det første er
udviklingen i vækst og beskæftigelse konjunkturafhængig – og det i en global
kontekst. For det andet bestemmes et lands økonomi af mange andre forhold end
innovationsevne," skriver Jens Oddershede, formand
for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.



<br>
"Det kan blive en udfordring, hvis øget vækst og beskæftigelse er Innovationsfondens formål. For det første er udviklingen i vækst og beskæftigelse konjunkturafhængig – og det i en global kontekst. For det andet bestemmes et lands økonomi af mange andre forhold end innovationsevne," skriver Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.
Foto: Presse og formidling/Syddansk Universitet.
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Danmark indtager i 2014 en imponerende 2. plads på EU´s Innovation Union Scoreboard og karakteriseres derfor ’innovation leader’. Vil det sige, at vi nu kan læne os tilbage og betragte et velfungerende innovationssystem, der leverer varen? Næppe.

For det første er konkurrencen i dag global, og en europæisk tilgang til at forstå vores innovationskapacitet er derfor for snæver. For det andet er succeshistorien mindre entydig, når vi bryder den flotte placering ned på de underliggende indikatorer, der udgør scoreboardet. Det står nemlig klart, at placeringen afspejler en fremragende dansk forskning (input), men at de økonomiske effekter og andelen af innovative virksomheder (output) ikke er på et tilsvarende højt niveau.

Vækst og beskæftigelse
Der er derfor store forventninger til Innovationsfonden, som efter en sammenlægning af to tidligere råd og en fond har fået ansvaret for gennem innovation at bidrage til vækst og beskæftigelse. De sidste ord fremgår af den lovtekst, der udgør grundlaget for Innovationsfonden. Og det er lige præcis, hvad Innovationsfonden har sat sig selv som mål i fondens strategi.

Fonden er blevet en stor samlet spiller på innovationsområdet i Danmark, og det er spændende at følge, hvor fonden placerer sig i det danske forsknings- og innovationslandskab, hvordan samspillet bliver i forhold til det øvrige forsknings- og innovationssystem i Danmark og internationalt, og hvordan fondens forventelige succes kan måles konkret.

Fakta

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. Send dit debatindlæg til [email protected]

Netop sidstnævnte kan blive en udfordring, hvis øget vækst og beskæftigelse er Innovationsfondens formål. For det første er udviklingen i vækst og beskæftigelse konjunkturafhængig – og det i en global kontekst. For det andet bestemmes et lands økonomi af mange andre forhold end innovationsevne. Spørgsmålet er, om vækst og beskæftigelse er gode mål for innovationsevne?

Hvordan måles innovation?
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) har også konstateret, at Danmark har en udfordring med at omsætte den fremragende forskning til innovation. Hvordan er den danske formåen til at omsætte viden i innovation i en international kontekst? Det har DFiR igangsat et arbejde, der skal komme nærmere. I første omgang ved at udvælge nogle relevante internationalt sammenlignelige indikatorer, der kan sige noget om, hvad der reelt kommer ud af vores bestræbelser på at innovere.

Spørgsmålet er, om vækst og beskæftigelse er gode mål for innovationsevne?

Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Et kriterium for at se på en indikator er, at den måler Danmarks innovationsevne i en global kontekst. Dernæst lægger rådet vægt på, at indikatoren er så tæt på at måle innovation som muligt. Derfor har Rådet i første omgang ikke inddraget indikatorer for ’outcome’ som udvikling i vækst og beskæftigelse (af grundene fremført tidligere). Derudover har Rådet ikke medtaget såkaldte input-indikatorer for innovation. Altså de indikatorer, der menes at sige noget om, at vi har gode forudsætninger for innovation, men ikke hvorvidt vi reelt formår at innovere. Her tænkes på mere klassiske forskningsindikatorer som samlede FoU investeringer, forskningens gennemslagskraft, antal ph.d.er, mm.

Konkrete vækstudfordringer
Innovationsfonden har i forbindelse med offentliggørelse af strategien udgivet ”Vækst og beskæftigelse gennem innovationsfonden”. Her tager fonden udgangspunkt i Lov om Danmarks Innovationsfond, som helt konkret nævner tre indikatorer, hvor Danmark skal forbedre resultatet: Andel af innovative virksomheder, andelen af private investeringer i FoU og andelen af højtuddannede medarbejdere i private virksomheder. Derudover tilføjer Innovationsfonden målsætningen om at ”understøtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer”.

Med disse målsætninger og forklaringen om, hvordan fondens forskellige virkemidler skal understøtte dem, har Innovationsfonden taget et vigtigt første skridt.

Konkrete effektmål
I Aftale om Danmarks Innovationsfond står der følgende: ”For at sikre at fonden lever op til de formål og hensigter, der er skitseret i denne aftale, skal der fastsættes konkrete effektmål for fonden, der årligt følges op på.”

DFiR mener, at ”konkrete effektmål” nødvendigvis må være mere konkrete og direkte henførbare til fondens arbejde end de ovenfor nævnte mål. DFiR opfordrer derfor fonden til at overveje, hvilke succeskriterier den kan benytte til konkretisering af sine overordnede mål, således at vi fremadrettet kan få viden om Innovationsfondens performance. Kun ved at gøre målene mere direkte relaterede til fondens arbejde kan man om føje år reelt bedømme, om den er en succes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Oddershede

Fhv. SDU-rektor, professor em., bestyrelsesmedlem, Lunds Universitet, museumsrådet for Danmarks Nationalmuseum
cand.scient. i fysik og kemi (Aarhus Uni. 1970), dr.scient. (Aarhus Uni. 1978)

0:000:00