Flemming Konradsen
På konferencen #EDUdisrupt forklarede professor Flemming Konradsen, hvordan Københavns Universitet er begyndt at anvende digital undervisning. (Foto: Camilla Kongsted/Altinget.dk)

Digital undervisning kræver ny politisk tænkning

3. juni 2014 kl. 3:45

DIGITALISERING: Den digitale MOOC-bølge rammer nu de danske universiteter. Vi skal væk fra politisk kassetænkning af vores uddannelsessystem, mener Flemming Konradsen, professor på Københavns Universitet.

| Flere

Digital undervisning og e-læring har de seneste år vundet indpas på danske universiteter og andre videregående uddannelser. På Københavns Universitet, CBS og DTU udbyder man alle tre steder digitale kurser gennem selskabet Coursera.

De gratis onlinekurser MOOC, Massive Open Online Course, er allerede et udbredt fænomen flere steder i verden, men i Danmark er undervisningsinstitutionerne forsigtige med at gå hele vejen, fortæller Lone Guldbrandt Tønnesen, lektor og e-læringskonsulent på University College Lillebælt.

”Vi danskere venter altid lige og ser, hvad der sker. Det er vel meget fornuftigt, at man ikke hopper på bølgen lige med det samme, men vi skal være opmærksomme, fordi digitaliseringen udvikler sig så hurtig,” fortæller Lone Guldbrandt Tønnesen, som i 2011 stiftede den danske side MOOCs.dk.

Flere temaer på Københavns Universitet
Københavns Universitet tilbyder på nuværende tidspunkt otte kurser og flere er under udvikling.

Onlinekurserne udbydes med en bred vifte af temaer fra Søren Kierkegaard og guldalderkultur til forskning i diabetes. Det skyldes, at universitetet ønsker at sprede kendskabet til MOOC på alle fakulteter på universitetet, forklarer professor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Flemming Konradsen.

Flemming Konradsen underviser selv på et MOOC med emnet An Introduction to Global Health på Københavns Universitet.

”Mens andre universiteter af gode grunde startede med at fokusere på områder som IT-videnskab og matematik, så vi det som en mulighed at tilbyde andre kurser,” forklarede Flemming Konradsen for nylig på en større konference i København om digital undervisning.

På konferencen #EDUdisrupt var forskellige e-lærings eksperter fra hele verden samlet for at diskutere fremtidens muligheder i digital undervisning. 

Ny måde at tænke undervisning på
På konferencen pointerede flere talere vigtigheden i, at man ikke ser digital undervisning som en almindelige form for undervisning, men at man gentænker hele uddannelsesperspektivet.

Underviseren skal ikke længere se uddannelsen i traditionel forstand, hvor én person sender et budskab til flere modtager, men derimod inddrage alle de digitale muligheder der eksisterer. Det er desværre ikke altid tilfældet, forklarer Lone Guldbrandt Tønnesen, som håber på, at flere snart vil udnytte de variationer, der ligger i digital undervisning.

"Der er steder, hvor man tager den eksisterende undervisning og overfører direkte til de digitale platforme. Det betyder, at vi får nogle undervisere, der laver ekstremt meget. Men nu kan vi nytænke vores uddannelsessystem, så vi ikke gøre det på samme måde som i et klasselokale," siger hun.

Flemming Konradsen er enig i den betragtning og pointerer, at den budgetmodel som universiteterne finansierer undervisning med i dag er en forældet model. Den tager ikke højde for, at onlinekurser er dyre at udvikle og tilrettelægge, men til gengæld billigere at vedligeholde.

"I Danmark har vi en standardfordeling af økonomiske midler, hvor vi honorer klasserumsundervisning med læsning og opgaver. Den form for finansiering er ikke så gangbar, hvis vi skal understøtte en betydelig online læringsplatform. Den skal være mere flexible og kunne honorere, den form for udgift der ligger i at kickstarte virtuelle kurser," siger Flemming Konradsen.

Væk fra politisk kassetænkning
Den nye bølge af digitale muligheder er ikke kun et spørgsmål om, at uddannelsesstederne skal nytænke deres undervisningsformer, men også et spørgsmål om politisk vilje.

Flemming savner derfor en klar politisk holdning til, hvordan man kan bruge onlinekurser til at gentænkte læringsrummet og hæve kvaliteten i undervisningen. 

"Der er klart en tanke om, at tilstedeværelsestimer på uddannelsen ofte er en måde man måler kvalitet på. Nogle gange virker det som om, at det næsten er lige meget med kvaliteten, så længe man har tolv timer i lokalet," siger Flemming og tilføjer, at klasserumsundervisning ikke altid er den bedste undervisningsform. 

"Politikerne har et lidt uniformt syn på, hvad undervisning er. De er ret fastlåste i tanken om, at det er en skole med mure, en lærer, en forelæsningssal og måske lidt øvelser. Det er en ret stereotyp forestilling om, hvad et godt undervisningsforløb er," siger Flemming Konradsen.

Han opfordrer til, at politikerne begynder at se uddannelsesinstitutionerne spille en rolle i et livslang læringsforløb, der ikke stopper efter en endt kandidatgrad på fem år.

Lone kan ligeledes se en række politiske udfordringer ved indførslen af digitaliseret undervisning, men mener alligevel, at der bør åbnes op for muligheden, især på læreuddannelsen:

"I oplægget til den nye reform af læreuddannelsen stod der, at man ikke vil kigge så meget på hvad folkeskolelæreren har været igennem, men mere på hvad folkeskolelæreren kan. Det lever MOOC op til, fordi man her kan se hvilke kommentarer, blogs og anbefalinger den studerende har fået med undervejs," siger Lone Guldbrandt Tønnesen.

Forskningen bevarer universitetet
Når universiteterne begynder at udbyde flere online undervisningsforløb, kan man frygte, at universiteterne sætter deres eksistensgrundlag i spil og mister rollen som videnstungt samlingssted.

Flemming Konradsen ser dog ingen grund til at frygte en forandring i universiteternes rolle.

"Så længe universiteterne holder fokus på, at forskning og undervisning hænger sammen, så vil vi i fremtiden konkurrerer på, hvem der er bedst til at levere indhold. På den måde kan vi konstant levere dygtige kandidater, som ikke bare har hentet en hyldevare," forklarer Flemming Konradsen. 

Han understreger, at det ikke er indholdet, som skal fornys, men blot måden, man underviser og engagerer de studerende på.

Lone Guldbrandt Tønnesen støtter op om, at universiteternes eksistensberettigelse fastholdes, selvom der kommer flere onlinekurser. Hun peger på, at det blot er en anderledes måde at arbejde på.

Eksempelvis er det på nuværende tidspunkt anerkendt, at forskere deler viden via længere artikler, men her mener Lone Guldbrandt Tønnesen, at universiteterne i fremtiden bør benytte sig af online blogs og andre digitale platforme.

"På universiteterne har man fantastisk dygtige folk til at forske og som traditionelt videndeler via en artikel. Det øjeblik man arbejder i et MOOC, henter man typisk den gratis viden på blogs, og selvom det ikke er anerkendt i universitetsmiljøet, så tror jeg, at forskerne må overgive sig, hvis de ønsker at få læst deres artikler." 

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK