Djøf: Universiteter skal lytte til Dithmer

Af Lisa Herold Ferbing
Formand for Djøf

Departementschefen i Erhvervs- og Vækstministeriet, Michael Dithmer, rejser en meget relevant debat her i Altinget.

Hvordan sikrer centraladministrationen, at medarbejderne har de rigtige kompetencer, der matcher den disruption, vi ser og kommer til at se de kommende år i en lang række brancher med digitalisering, automatisering og kunstig intelligens.

Centraladministrationen skal selvfølgelig forstå de vilkår, virksomhederne arbejder under. Og de skal kunne give politikerne kvalificerede input til, hvordan de nye vilkår kan påvirke de regler, virksomhederne og resten af samfundet fungerer på.

Love og regler skal naturligvis følge med udviklingen i samfundet, som vi eksempelvis aktuelt ser i forhold til nye, netværksbaserede tjenester som Uber og Airbnb.

Forandringerne sker hurtigere
Dithmer efterlyser flere medarbejdere med digitale kernekompetencer. Det anerkender vi. For Djøf er det vigtigt, at forståelsen for det digitale samfund også kommer ind med modermælken i uddannelserne. Jurister, økonomer og statskundskabere med flere skal kunne navigere i den nye virkelighed.

Så alle parter har et ansvar for at gribe de nye muligheder og sikre, at medarbejdernes kompetencer svarer til de behov, virksomheder og samfund efterlyser.

Det er der ikke noget nyt i. Uddannelserne skal følge og har til alle tider fulgt med samfundsudviklingen. Men det nye er den hastighed, hvormed forandringerne sker.

Det stiller store krav til, at universiteterne lytter til de nye behov, når et ministerium kommer med et opråb som Dithmers. Vi så det også i sidste uge, hvor en række kommunaldirektører kom med en opfordring til de studerende om bedre at forstå den nye kommunale virkelighed.

Alle fag på universiteterne har aftagerpaneler, hvor uddannelsernes indhold bliver drøftet med aftagerne af kandidaterne. Det er en meget central dialog, og jeg kan kun opfordre til, at både universiteterne og arbejdsmarkedet tager den alvorligt.

Tilpasser sig ændringerne
Det er også vigtigt, at de studerende gennem studiejob og praktikophold får mulighed for at kombinere den teoretiske undervisning med praksis på en arbejdsplads. Det kan også bidrage til, at de studerende tuner deres valg af tilvalgsfag og speciale i den retning, arbejdsmarkedet efterspørger.

Men det forudsætter selvfølgelig, at der er relevante specialiseringsmuligheder at vælge imellem. Og det handler om universiteternes økonomi og handlefriheder – som jo desværre er under pres med gentagne besparelser på uddannelserne og flere eksempler på en politisk detailstyring af universiteterne.

Arbejdsgiverne har også et stort medansvar for at tilbyde nuværende medarbejdere gode muligheder for kompetenceudvikling. Ændringer i uddannelserne er lang tid om at slå igennem i forhold til de færdige kandidater.

I Djøf's Kurser og Uddannelser er vi også i fuld sving med at se på, hvordan behovene for IT-kundskaber og digital forretningsudvikling kan omsættes til konkrete og meningsfulde efteruddannelsestilbud.

Så alle parter har et ansvar for at gribe de nye muligheder og sikre, at medarbejdernes kompetencer svarer til de behov, virksomheder og samfund efterlyser.