Debat

DTU: Vores viden giver værdi i virksomhederne

DEBAT: Der er flere eksempler på, at samarbejde mellem viden, innovation og forskningsuddannelser giver vækst i samfundet. 1,5 milliarder kroner er gennem tiden endt i virksomheder udsprunget af DTU, skriver Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan på DTU.

Foto: DTU
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Katrine Krogh Andersen
Forskningsdekan på Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Får samfundet nok ud af investeringer i forskning og innovation? Og hvordan får vi endnu bedre afkast? DTU har en lang tradition for samarbejde med erhvervsliv og beslutningstagere, for udbud af relevante forskningsbaserede uddannelser af høj kvalitet og for at løfte innovative løsninger over i spinoutvirksomheder – alt sammen noget, der virker på bundlinjen.

Når DTU’s forskere undersøger, hvordan Grundfos undgår korrosion af komponenterne i deres pumper, hvordan Novo Nordisk* kan fremstille insulin hurtigere gennem viden om proteiners egenskaber helt ned på atomart niveau, og om Danish Crown kan reducere forbruget af rent drikkevand med 30 procent i deres produktion, uden at det går ud over fødevaresikkerheden, er det blot tre eksempler på forskningsbaseret samarbejde mellem DTU og dansk erhvervsliv.

I 2015 talte DTU’s forskningssamarbejde med private virksomheder hele 1261 projekter, og samarbejdet kan måles direkte på virksomhedernes bundlinje:

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

I 2012 viste en analyse udført af analysevirksomheden Damvad således, at private virksomheder, der har samarbejdet med DTU, oplevede en produktivitetsstigning på gennemsnitligt 10 procent om året over en seksårig periode.

Det svarer til en gennemsnitlig gevinst på mere end 30 millioner kroner per virksomhed. Hvis alle forsknings- og udviklingsaktive virksomheder i Danmark opnåede samme produktivitetseffekt, ville det hæve Danmarks BNP med knap 2 procent eller 32 milliarder kroner.

Vi skal således fastholde og styrke det høje faglige niveau, men samtidig sikre, at vores kandidater, forskere og viden kommer i spil i både mindre og større virksomheder og samfundet i det hele taget. Væksten skaber vi i fællesskab.

Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan på DTU

Et krypteringseksempel
Forskning fører også til innovation, men er vi gode nok til at få den omsat til værdi for samfundet? Der er mange gode eksempler. Lad mig komme med et, der handler om dynamisk kryptering.

Det er betegnelsen for en ny krypteringsteknologi, hvor hver enkelt samtale fra en telefon bliver krypteret på en ny måde – og bagefter bliver oplysningerne kasseret. Det gør det uhyre svært for uvedkommende at knække krypteringen, da den hele tiden forandrer sig.

Teknologien kan også anvendes inden for mail- og satellitkommunikation. Opfindelsen førte i 2014 til etablering af spinoutvirksomheden Dencrypt, som i dag blandt andet leverer krypteringsmoduler til Forsvarsministeriet.

Dencrypt er et af mange gode eksempler på, hvordan universitetsforskning fører til innovative produkter, nye virksomheder og arbejdspladser. Ansatte og studerende på DTU stod i 2015 bag 54 nye opstartsvirksomheder. Året før var der tale om 51 nye virksomheder.

Spinoutvirksomhederne er ikke blot små foretagender, der lukker efter et par år. En opgørelse over de 26 nanoteknologiske spinoutvirksomheder, som er spundet ud af DTU Nanotech de seneste 20 år, viser, at 21 af dem stadig eksisterer.

Tilsammen genererer de en årlig omsætning på 500 millioner kroner, og heraf tegner eksporten sig for mere end 98 procent. Gennem årene har investorer placeret i alt 1,5 milliarder kroner i disse spinouts, og adspurgt i starten af 2016 svarede alle 21, at de forventer vækst de kommende år.

DTU-dimittender ender ofte i erhvervslivet
Videnoverførsel fra universiteter til samfund sker ikke mindst via forskningsbaserede uddannelser. Det er helt afgørende, at de dimittender, der forlader universiteterne, har de rigtige kompetencer og kan omsætte deres viden i samfundet.

DTU-dimittender ansættes i høj grad i det private erhvervsliv, og de skaber høj værdi på arbejdsmarkedet. Virksomheder med DTU-dimittender havde i 2010 en 8,2 procent højere værditilvækst per årsværk end sammenlignelige virksomheder uden DTU-dimittender.

Som blandt andet påpeget af Jens Oddershede i denne debat i sidste uge styrkes samarbejde og videnoverførsel også gennem mobilitet blandt etablerede forskere på tværs af sektorer. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) analyserer for øjeblikket dette nærmere, men vi ved allerede nu, at DTU’s forskeruddannede ph.d.-kandidater lige så ofte bliver ansat i private virksomheder som på offentlige forskningsinstitutioner.

Effekten af forskning og innovation virker på mange forskellige måder og i mange forskellige tempi. Ikke desto mindre mener jeg, at ovenstående eksempler fra det tekniske område med al ønskede tydelighed viser, at den prioriterede langvarige og tætte kobling mellem videnproduktion, innovationskraft og forskningsbaserede uddannelser fører til vækst og fremgang.

Vi skal således fastholde og styrke det høje faglige niveau, men samtidig sikre at vores kandidater, forskere og viden kommer i spil i både mindre og større virksomheder og samfundet i det hele taget. Væksten skaber vi i fælleskab.

*I en tidligere udgave af debatindlægget blev der henvist til virksomheden Novozymes. Den virksomhed, der skulle have været henvist til, er dog Novo Nordisk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00