EL: Plads til den frie, uforudsigelige forskning

Af Eva Flyvholm (EL)
Uddannelses- og forskningsordfører

Forskning i verdensklasse har i mange år været et varemærke for Danmark, og forskningen har styrket vores samfund og vores økonomi med store og små landvindinger. Men jeg er alvorligt bange for, at fremtiden for dansk forskning ser knap så frugtbar ud.

Jeg mener især, der er tre udfordringer, der udhuler vores potentiale.

For det første er universiteterne gennem de seneste år blevet ekstremt pressede på økonomien. Det skyldes bl.a. universitetsreformen fra 2003 og nu senest fremdriftsreformen og de varslede milliardnedskæringer på universiteterne. Selv om videnskabsminister Esben Lunde Larsen har varslet, at nedskæringerne ikke skal ramme forskningen, så arbejder de fleste forskere jo i universitetsmiljøer. Derfor bliver de i høj grad ramt af nedskæringerne.

Direktør i Danske Universiteter Susanne Bjerregaard peger bl.a. på, hvordan færre og færre hænder må varetage den samme mængde undervisning og administration. Det, jeg hører fra forskerne er, at der er meget lidt tid tilbage til at forske, når man også skal gennemføre store mængder bureaukrati og administration, skrive ansøgninger og undervise.

Det bliver også understreget af undersøgelser af forskeres hverdag i biotek-industrien i USA og Danmark foretaget af ph.d. Cecilie Glerup. Her peger forskerne på, at de ikke har ordentlig tid til at forske, især på grund af et stort krydspres mellem krav om samarbejde med erhvervslivet, kontakt til offentligheden, konstante ansøgninger og administration. Det efterlader meget lidt tid til den egentlige forskning. Så udmarvningen af universiteterne rammer i den grad også forskningen.

Vi er dybt afhængige af, at der er ildsjæle, der skaber ny viden og teknologi. Hvis forskningen skal blomstre, kræver det investeringer og ordentligt arbejdsmiljø på universiteterne.

Eva Flyvholm (EL)
Uddannelses- og forskningsordfører

Lad forskerne bestemme
For det andet er jeg bekymret for, om forskningen bliver for strømlinet, styret og uambitiøs. Esben Lunde larsen har peget på, at der skal forskes mere til erhvervslivet, og vi ser et stigende antal erhvervs-ph.d.-er. Det er et problem, hvis der tilsvarende bliver mindre af den frie forskning og grundforskningen.

For det er den uforudsigelige og eksperimenterende forskning, der kan levere fremtidens store gennembrud og resultater. Og ved kun at fokusere på virksomheders umiddelbare interesser risikerer vi at gå glip af viden og opfindelser, som vi som samfund har interesse i. Derfor skal vi politikere ikke diktere stramt, hvad der skal forskes i - for det er at gøre samfundet en bjørnetjeneste at overlade fremsynetheden til os politikere. Den skal vi lade forskerne om.

Vi skal derimod som politikere sikre gode rammer, og at forskerne ikke drukner i krav og administration. Vi skal have tillid til, at her er nogle mennesker, der brænder for det, de laver, og knokler for at skabe ny viden.

Fremtidens forskerspirer er i fare
Endelig frygter jeg, at fremtidens forskerspirer er i fare. Helt fra vores elever og studerende er små, bliver de udsat for test og målstyring. Og et stigende antal børn, unge og voksne rammes af stress. Jeg tror på, at det er godt og sundt at kunne tænke frit og kreativt; det er en vigtig kvalitet hos en forsker.

Jeg tror også på, at det er en forudsætning, at man er blevet begejstret og opslugt af sit fag for at kunne holde ud at studere og forske længe og intenst. Så hvis vi klemmer glæden, nysgerrigheden og friheden ud af forskerspirerne så er jeg bange for, at de aldrig springer ud.

Vi er dybt afhængige af, at der er ildsjæle, der skaber ny viden og teknologi. Hvis forskningen skal blomstre, kræver det investeringer og ordentligt arbejdsmiljø på universiteterne. Det kræver, at der er plads til den frie, uforudsigelige forskning, og at vi ikke drukner forskerne i administration, men viser dem anerkendelse og tillid.