EVA: Gør undervisning til en karrierevej på universitetet

På Lunds Tekniska Högskola, der er et fakultet under Lunds Universitet, har man siden starten af 90'erne arbejdet med at styrke kvaliteten af undervisningen ved blandt andet at gøre undervisning til en mere attraktiv karrierevej for fakultetets ansatte.

Rikke Skovgaard Andersen
Specialkonsulent i EVA

Af Rikke Skovgaard Andersen
Specialkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut

Da Kvalitetsudvalget 3. april præsenterede sin første rapport, var det med en række meget systemorienterede anbefalinger om blandt andet uddannelsernes længde og struktur. Men det er værd at minde om, at udvalget til efteråret kommer med anbefalinger om undervisningens indhold. Og netop debatten om god undervisning og balancen mellem forskning og undervisning er bestemt en ligeså væsentlig debat som den om uddannelsernes rammer og struktur.

På forskningstunge universiteter som de danske fylder forskningen traditionelt set mere end undervisningen, og for undervisere og faglige miljøer er pengene og prestigen i høj grad knyttet til forskningen. Hvordan kan undervisningsopgaven få højere status? Et eksempel fra et af vores nabolande kan måske vise en vej at gå.

Hvis man spørger en medarbejder ved et dansk universitet, om hun mest ser sig selv som forsker eller som underviser, vil hun sandsynligvis svare, at hun er forsker. Det kan man bestemt ikke bebrejde hende. For universiteternes medarbejdere er karrieremulighederne i høj grad knyttet til forskningen: Det er forskningsresultaterne, publikationerne og evnen til at hive forskningsmidler hjem, som i stort omfang giver den enkelte anerkendelse og muligheder for at avancere. Noget lignende gælder for det faglige miljø, som forskeren er en del af. Det er forskningspræstationen, der i overvejende grad giver synlighed og prestige nationalt såvel som internationalt.

Harvard og andre amerikanske eliteuniversiteter bliver ofte fremhævet som eksempler på forskningstunge uddannelsesinstitutioner, der ikke alene har fokus på at udøve forskning i verdensklasse, men også på at på at belønne de dygtige og velformidlende undervisere. 

Svensk inspiration til god undervisning
På de lidt mere hjemlige breddegrader findes der dog også eksempler, som er værd at notere sig i debatten om god undervisning. Faktisk skal vi ikke længere væk end til Lund i Sverige for at finde erfaringer, som vi i Danmark kan lade os inspirere af. På Lunds Tekniska Högskola, der er et fakultet under Lunds Universitet, har man siden starten af 90’erne arbejdet med at styrke kvaliteten af undervisningen ved blandt andet at gøre undervisning til en mere attraktiv karrierevej for fakultetets ansatte.

På Lunds Tekniska Högskola har man valgt at koble efteruddannelse af undervisere og pædagogisk udviklingsarbejde med incitamenter rettet mod underviserne og deres respektive institutter. Organisatorisk er indsatsen for at styrke undervisningskvaliteten forankret i et såkaldt pædagogisk akademi.

Alle fakultetets undervisere kan søge om at få deres pædagogiske kompetencer bedømt for derefter, hvis de ellers opfylder kriterierne, at blive medlem af akademiet. Akademimedlemmer har ret til at kalde sig ”Excellent Teaching Practitioner” og får en mærkbar lønforhøjelse. 

Strenge krav til optagelse i pædagogisk akademi
Særligt to ting er værd at skrive sig bag øret, hvad angår de svenske erfaringer. For det første er optagelse i akademiet ikke en formssag, men derimod en krævende bedømmelsesproces: Ansøgeren skal blandt andet deltage i pædagogisk efteruddannelse og gennemgå et ansøgningsforløb, hvor andre erfarne undervisere vurderer, om vedkommende opfylder kriterierne.

Optagelsesprocessen minder om en mekanisme, som kendes fra forskningsverdenen, nemlig såkaldt ”peer review”, hvor forskeren får sine resultater bedømt af andre forskere indenfor samme felt. Det er altså ikke meningen, at det skal være nemt at blive optaget i akademiet - tværtimod. 

Et andet vigtigt element i den svenske tilgang er, at indsatsen ikke alene har fokus på den enkelte underviser, men også på de faglige miljøer. Hvorvidt et institut har medlemmer af det pædagogiske akademi eller ej har nemlig konsekvenser for instituttets budget.

På Lunds Tekniska Högskola har man valgt at lade fordelingen af undervisningsmidler afhænge af, hvor mange akademimedlemmer det enkelte institut har. På den måde belønner man de institutter, der opfordrer deres undervisere til at efteruddanne sig og udvikle undervisningen. Omvendt er der straf på pengepungen, hvis et institut nedprioriterer undervisningsopgaven.

Høj studentertilfredshed med dygtige undervisere
Tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt indsatsen for at styrke undervisningens kvalitet og prestige gør en forskel. Lunds Tekniska Högskola har sammenlignet kursusevalueringer fra flere år og fundet, at kurser, som afholdes af undervisere optaget i det pædagogiske akademi, bliver vurderet højere af de studerende end fakultetets kurser samlet set.

Man kan naturligvis måle undervisningskvalitet på flere parametre end studentertilfredshed, men de gode studenterevalueringer siger dog noget om, at der kan være interessante perspektiver i den svenske tilgang.

Selvom debatten om kvalitet kan give det modsatte indtryk, er Danmark ikke et u-land, hvad angår pædagogisk efteruddannelse og udviklingsarbejde på universiteterne. På de danske universiteter kan man finde mange spændende projekter, der skal styrke undervisningskvaliteten og undervisernes pædagogiske kompetencer.

På Københavns Universitet gør man sig endda overvejelser om at oprette et pædagogisk akademi. Vi spiller dog endnu ikke i helt samme liga som Lunds Tekniska Högskola, og derfor er det svenske eksempel værd at kigge nærmere på - ikke alene for universiteterne, men også for de politikere, der sætter de overordnede rammer for universitetsuddannelserne.