EVA: Karakterer er et stærkt mål for studiekompetence

Af Jakob Rathlev
Områdedechef, Danmarks Evalueringsinstitut
&
Bjarke Tarpgaard Hartkopf
Specialkonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut

”Afskaf karakterer,” lød det for nylig i et indlæg af studerende på Københavns Universitet, Kirsten Ida Enemark. Når elever skal vurderes, bør man erstatte brugen af karakterer med en egenskabssamling ”af alle de egenskaber, man løbende udvikler fra folkeskolen og op gennem resten af uddannelsessystemet. Et curriculum vitae, som lærere og undervisere løbende udfylder i stedet for at give karakterer,” skriver Kirsten Ida Enemark på Altinget.dk.

Tankeeksperimentet er interessant, men flere forhold taler imod det. 

For det første går man glip af nyttig information, hvis man ser bort fra karakterer. Tidligere analyser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har nemlig vist, at gymnasiale karakterer konsistent kan forudsige, hvor godt man sidenhen klarer sig på en universitetsuddannelse, og sågar hvor hurtigt man efterfølgende kommer i job.

For det andet vil en egenskabssamling være vanskelig at håndtere i praksis. Hvordan skulle man vurdere egenskabssamlinger fra de over 90.000 studenter, som søger 240.000 videregående uddannelsespladser hvert år, på en lige så gennemsigtig, retfærdig, hurtig og billig måde, som karakterer gør os i stand til?

Præmisserne holder ikke
For det tredje taler nye analyser fra EVA for, at præmisserne for forslaget om en egenskabssamling ikke holder. Én præmis er forestillingen om, at nogle går glip af en studieplads på lægeuddannelsen pga. uheldige karakterer i fag som billedkunst, fransk eller idræt.

De gymnasiale karakterer måler det samme, selvom fagene er vidt forskellige: Nemlig gymnasieelevens generelle evne til at tilegne sig stoffet og præstere mundtligt og skriftligt

Jakob Rathlev & Bjarke Tarpgaard Hartkopf
Danmarks Evalueringsinstitut

Den er imidlertid anekdotisk. EVA’s analyser viser nemlig, at der er en stærk tendens til, at når en gymnasieelev får høje karakterer i nogle fag, så får han eller hun det også i andre fag. Når eleverne således præsterer ensartet i forskellige fag, tyder det på, at de gymnasiale karakterer måler det samme, selvom fagene er vidt forskellige: Nemlig gymnasieelevens generelle evne til at tilegne sig stoffet og præstere mundtligt og skriftligt – altså deres generelle studiekompetence. Hvis man ønsker et kompetencefokus, som idéen om egenskabssamlinger lægger op til, er der altså flere grunde til at fastholde end at fravælge karakterer.

En anden præmis er forestillingen om, at karakterer hindrer adgangen til de videregående uddannelser. Det er imidlertid ikke karaktererne, men adgangsbegrænsningen på studiepladser, som er den begrænsende faktor, og den ville stadig være til stede, selv om man optog på baggrund af egenskabssamlinger.

Til gengæld er præmissen om, at karakterfokusset kan risikere at blive for stort, reel nok, og i lyset af ovennævnte analyser kunne man overveje at have færre prøver på de gymnasiale uddannelser, fordi de alligevel langt hen ad vejen måler det samme.