Fagforbund savner tiltag for nyuddannede akademikere

FINANSLOV: Med satsningen på uddannelse sprøjter universiteterne nye kandidater ud som aldrig før, og dimittend-ledigheden er stor. Samtidig har regeringen nedlagt en række ordninger for de højtuddannede ledige. Akademikerne savner handling fra regeringen.

Det kan være svært at finde job for de mange unge akademikere, når de er færdige med universitetet og bøgerne. <br>
Det kan være svært at finde job for de mange unge akademikere, når de er færdige med universitetet og bøgerne.
Foto: Colourbox
Jørgen Skadhede

Det politiske fokus på uddannelse har haft en stærk effekt. I forhold til 2008 sender universiteterne i dag 30 procent flere kandidater ud med et eksamensbevis i hånden. Men samtidig har krisen gjort det langt sværere at få job for de mange nyuddannede.

Denne cocktail har sendt dimittend-ledigheden blandt akademikere op på over 25 procent for dem, der er uddannet inden for det seneste år. For dem med en kandidatgrad, der er mellem et og to år gammel, er ledigheden med 12,7 procent stadig høj. Mere end dobbelt så høj som arbejdsløsheden på landsplan.

Særordninger er blevet afskaffet
Hos de højtuddannedes fællesorganisation Akademikerne har man med bekymring set, at regeringen inden for det seneste år har afskaffet både videnpilotordningen og Akademikerkampagnen. To særordninger, der med henholdsvis løntilskud og en opsøgende indsats skulle hjælpe de unge akademikere ind på arbejdsmarkedet.

”Jeg synes ikke, at regeringen har taget ordentligt hånd om denne udfordring,” siger formand for Akademikerne Finn R. Larsen. 

Fakta
Vækstpilotordning
Akademikerne foreslår en ny vækstpilotordning med inspiration fra den nu nedlagte videnpilotordning. Et løntilskud til at ansætte en akademiker, som kan tildeles virksomheder - med ingen eller få højtuddannede ansat i forvejen.

Et vækstpilotforløb skal kunne løbe i op til 9 måneder: staten yder et tilskud på 50 pct. af lønnen i disse måneder, dog max 12.500 kr. pr. måned.

Udgiften for staten ved den maksimale udnyttelse af rammen vil være 339 mio. kr. årligt. Til gengæld vil staten ifølge Akademikerne spare små 400 mio. kr. årligt  i dagpengeydelser.

”Der er sket en voldsom opbremsning i ansættelser i det offentlige, og så er man på kort tid kommet meget tæt på målsætningen om, at 25 procent af en årgang skal have en lang videregående uddannelse. De to ting giver tilsammen store udfordringer med at få alle de nye unge akademikere i job,” siger Finn R. Larsen. 

Akademikerne opfordrer derfor regeringen og de øvrige partier til at erstatte Videnpilotordningen med en lignende Vækstpilotordning med finansloven for næste år.

Regeringen skal lytte til Akademikernes opråb. Det er blevet mere aktuelt end nogensinde. Regeringen glemmer de mange nyuddannede ledige akademikere.

Hans Andersen (V)
Arbejdsmarkedsordfører

”Der er vækst i at ansætte højtuddannede i de små og mellemstore virksomheder, som ikke har haft tradition for det. Derfor kan man undre sig over, at Videnpilotordningen er blevet nedlagt, især når man har så mange ledige dimittender på lager,” siger Finn R. Larsen. 

Foreslår ny løntilskudsordning
Akademikerne foreslår en Vækstpilotordning som afløser for Videnpilotordningen. En ordning, hvor små og mellemstore private virksomheder med få eller ingen højtuddannede kan få løntilskud til at ansætte en akademiker. 

Ifølge organisationen behøver der stort set ikke være en ekstra-udgift for staten forbundet med ordningen, fordi løntilskuddet erstatter udgiften til dagpenge for mange af de unge akademikeres vedkommende.

Men hvorfor er svaret altid løntilskud fra staten, når det drejer sig om akademikere?

”Hvis det skal lykkes at få akademikerne ud i de mindre private virksomheder, så skal der være en form for løntilskud. Mange af disse virksomheder har ikke råd til at give en akademiker fuld løn fra dag ét. Den grundlæggende udfordring er desuden, at mange små og mellemstore virksomheder ikke kan se, hvad de kan bruge en akademiker til, før de har prøvet at have en ansat,” siger Finn R. Larsen. 

Han peger desuden på en undersøgelse, der viser, at en akademiker ansat i et mindre privat firma typisk først har tjent sin løn hjem igen efter ti måneders ansættelse.

Tavshed fra regeringspartierne
Da beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) før sommerferien landede et forlig om en ny beskæftigelsesindsats, var det med de ufaglærte og faglærte i fokus. Akademikerne fik derimod frataget retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige.

På tirsdag i næste uge fremlægger regeringen sit forslag til næste års finanslov. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) eller finansordfører Jesper Petersen (S).

Beskæftigelsesindsatsen for de højtuddannede er normalt hjerteblod for de Radikale, men arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq (R) er heller ikke vendt tilbage på Altingets henvendelser.  

SF vil primært fokusere på dagpenge
Hvis regeringen vil satse på en Vækstpilotordning, er der umiddelbart flertal for det både til højre og venstre i folketingssalen.

Både Venstre, SF og Enhedslisten er som udgangspunkt positive over for forslaget.

”Der har været nogle gode ordninger, som sikrede, at de ledige akademikere kom ud på arbejdsmarkedet. Der er bestemt potentiale i det, som de foreslår,” siger SF's finansordfører Jonas Dahl. 

Men han gør det klart, at det ikke står øverst på prioriteringslisten, når SF skal forhandle finanslov med regeringen. 

”Vi kommer først og fremmest til at fokusere på dagpenge i forhandlingerne om finansloven,” siger Jonas Dahl.  
 
Hos Enhedslisten er man også positivt indstillet over for forslaget, men partiet har endnu ikke udtaget sine krav til finansloven, oplyser finansordfører Frank Aaen.

V: Mere aktuelt end nogensinde
Venstre bliver næppe regeringens partner i næste års finanslov, fordi den kommer meget tæt på næste valg. Men ifølge arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V) har Venstre forgæves forsøgt at få en afløser for Videnpilotordningen ind i både beskæftigelsesreformen og den vækstpakke, som begge faldt på plads lige før sommerferien.
 
”Jeg synes, at regeringen skal lytte til Akademikernes opråb. Det er blevet mere aktuelt end nogensinde. Regeringen glemmer de mange nyuddannede ledige akademikere. De kan være en løftestang til vækst ude i de små og mellemstore virksomheder,” siger Hans Andersen.

Vil I selv have sådan et tiltag med, når I præsenterer jeres eget forslag til finanslov? 

”Nu kan jeg ikke afsløre, hvad vi kommer med. Men vi arbejder med forslag til, hvordan vi kan få akademikerne i arbejde. Men vi har ikke lagt os fast på, hvilket tiltag det skal være,” siger Hans Andersen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Finn Rosendal Larsen

Fhv. formand, Akademikerne
teknikumingeniør (Aarhus Teknikum 1983)

0:000:00