Debat

Farvel til struktur, der fastholder

DEBAT: Formanden for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Erik Knudsen, tager med udgangspunkt i Professionshøjskolernes årsmøde 2013 fat i nogle af de udfordringer, de danske videregående uddannelsers står midt i.
Researcher på portalerne Altinget | Forskning & Innovation, Altinget | By & Bolig samt Altinget | Transport. Studerer politisk kommunikation og ledelse på CBS.
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik Knudsen
Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium

Fra konkurrence til national vision. Stiplede linjer mellem uddannelser. Og har vi overhovedet et sprog, der er egnet til en dialog om fremtidens uddannelser?

Ovenstående udsagn er plukket fra referaterne fra de workshops, deltagerne i Professionshøjskolernes netop overståede årsmøde 2013 brugte eftermiddagen i. Overskriften for Professionshøjskolernes årsmøde var den danske model for videregående uddannelser i et nordisk og internationalt perspektiv.

Udsagnene er blot nogle få blandt rigtig mange gode input, men er udvalgt, da de på en god måde understreger de udfordringer, de videregående danske uddannelser står midt i.

Fakta
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Barrierer for udvikling
Er vi overhovedet store nok til ikke at samles om en fælles national vision på uddannelsesområdet? Har vi i det danske uddannelsessystem strukturer, som i virkeligheden er barrierer for den mest gunstige udvikling for vores videregående uddannelser? Og fastholder vi os i fortidens systemer, fordi vi bruger begreber fra fortiden til at beskrive fremtiden med?

Erhvervsakademisektoren og professionshøjskolesektoren tiltænkes for eksempel ofte forskellige roller i forhold til at uddanne til henholdsvis den private og den offentlige sektor, selvom både professionshøjskoler og erhvervsakademier uddanner til den offentlige og den private sektor.

Har vi i det danske uddannelsessystem strukturer, som i virkeligheden er barrierer for den mest gunstige udvikling for vores videregående uddannelser? Og fastholder vi os i fortidens systemer, fordi vi bruger begreber fra fortiden til at beskrive fremtiden med?

Erik Knudsen
Formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium

Forældede begreber
En af konklusionerne fra årsmødet er, at begreberne offentlige og private er en forældet sprogbrug, som er med til at fastholde, mere end den er med til at forandre og skabe nyt. Arbejdsmarkedet er for længst blevet meget mere nuanceret end siloopdeling mellem offentlig og privat, og den virkelighed bør også afspejles på uddannelsesområdet.

Det er derfor vigtigt, at det fremtidige uddannelsesudbud kan favne den mangfoldighed og samspil, som alle videregående uddannelsesinstitutioner skal kunne løfte og udfolde sig i, og det er vigtigt, at institutionelle strukturer ikke bliver barrierer for en sådan udvikling.

Kun på den måde sikres en uddannelsessektor, der optimalt kan bidrage til at løse de aktuelle samfundsmæssige udfordringer og indfri regeringens ambitioner om at skabe vækst, arbejdspladser og udvikling gennem et stigende samspil mellem den private og offentlige sektor.

Stiplede linjer
En anden drøftelse fra årsmødet handlede om, hvordan vi så flytter os i den rigtige retning. De stiplede linjer, som var svaret fra en workshop, er et godt billede på en god vej at gå, da det udtrykker respekt for og værner om kernefagligheden og samtidig inddrager nødvendigheden af samspil og åbenhed med andre fag, erhverv og samarbejdspartnere globalt.

Det er nødvendigt, da et fleksibelt og internationalt arbejdsmarked kræver, at professionshøjskolerne øger deres fokus på en indsats for den private sektor - samtidig med at samspillet mellem leverandører af uddannelse, innovation og FoU til den offentlige og private sektor styrkes.

Bidragene fra årsmødet er ved at blive samlet, så det kan fungere som udspil til uddannelsesminister Morten Østergaards Uddannelsesmøde 6.-7. juni 2013, som har overskriften: Et sammenhængende uddannelsessystem - én fælles lov.

Professionshøjskolerne ser frem til at drøfte og udfordre ministerens udspil her.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Knudsen

Rektor, University College Lillebælt, Formand, Astra
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1983)

0:000:00