Forskningstop efterlyser strategi fra politikerne

Dansk forskning har det godt. Men der er behov for ny politisk retning, lyder det fra to af forskningens topfolk, formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, og formanden for Det Frie Forskningsråds bestyrelse, Peter Munk Christiansen.

Uddelingen af de prestigefulde EliteForsk-priser i sidste uge markerer dansk topforsknings formåen, og mens der er bred enighed om, at dansk forskning klarer sig godt, så er der også bekymring for fremtiden.

Formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, der også sidder i Innovationsfondens bestyrelse, mener, at der er behov for en politisk satsning på forskning. Ikke mindst for at sikre dansk erhvervsliv i den internationale konkurrence.

De to forskningstopfolks meldinger kommer samtidig med at den afgående rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, gentagne gange har opfordret til en ny strategi for dansk forskning.

Vi skal have en langsigtet diskussion om en procent af BNP er nok i et land som Danmark.

Peter Munk Christiansen
Professor, formand for bestyrelsen i Det Frie Forskningsråd

”Jeg er meget enig, så det glæder mig at høre fra Søren Pind, at han arbejder med en langsigtet politisk strategi og vision for universitetsområdet, de højere uddannelser og den offentlig støttede forskning," siger Flemming Besenbacher.

Professor Peter Munk Christiansen, der er formand for Det Frie Forskningsråd, mener også, at der er behov for at politikerne tænker langsigtet. Han mener, at de gode resultater fra Globaliseringsstrategien bør følges op.

”Vi er stadig i en gunstig position. Og vi har nogle meget stærke miljøer rundt omkring,” siger Peter Munk Christiansen. Han mener, at der også politisk er mulighed for at samle Folketinget om en langvarig strategi.

”Der er grobund for at formulere noget, som giver mening. Og der ligger en bold til højre fod for ministeren, som jo har kaldt sig selv fremtidsminister,” siger Peter Munk Christiansen.

Investering i vækst
Flemming Besenbacher mener også, at det må være en politisk opgave at udstikke retningen for en ny dansk forskningsstrategi. For selvom de private fonde efterhånden uddeler flere konkurrenceudsatte midler end de offentlige fonde, så er det ikke deres opgave at føre an.

”Vi kan og skal kun være et supplement,” siger Flemming Besenbacher, der også opfordrer politikerne til at ændre det overordnede syn på forskning og uddannelse. I dag opfattes forskning i høj grad som en udgift, men Flemming Besenbacher mener, at det entydigt er en investering, og dermed et erhvervspolitisk instrument.

”Dansk forskning skal ses i en sammenhæng. Som en del af et økosystem, der starter med universiteterne og slutter med eksportindtægter for nu at simplificere det lidt,” siger Flemming Besenbacher.

Han efterlyser også større investeringer i forskning og uddannelse – især inden for natur-, sundheds- og teknisk videnskab, som der er reel mangel på i erhvervslivet.

”Det er nødvendigt for at vores virksomheder kan konkurrere internationalt. Ellers risikerer man, at de bliver nødt til at flytte,” siger han.

Peter Munk Christiansen mener, at der er behov for at se på finansieringen af dansk forskning på længere sigt.

”Vi skal have en langsigtet diskussion om en procent af BNP er nok i et land som Danmark. Den diskussion skal vi have,” siger Peter Munk Christiansen og henviser til, at en række aktører med DI og Danske Universiteter i spidsen tidligere har foreslået at hæve målet for investeringer i forskning og innovation.

I front på innovation
Flemming Besenbacher og Peter Munk Christiansen mener altså begge, at der er behov for at udstikke nogle langsigtede strategier for forskningen. De er dog ikke helt enige, når det gælder dansk forsknings evne til at omsætte forskning til innovation.

Peter Munk Christiansen peger på, at Danmark i en nylig undersøgelse fra World Economic Forum indtager en 8. plads over verdens mest innovative økonomier.

”Vi gør det langt fra perfekt, og der er mange muligheder for forbedringer. Men
hvis du ser på, hvad der er sket i de seneste 25-30 år, så har forskningen bidraget meget positivt,” siger Peter Munk Christiansen.

Han tilføjer, at faktorer som erhvervsstrukturen i Danmark også spiller ind, når man skal bedømme forskningsresultaternes vej til innovation og produkter.

”Der bliver skabt utroligt mange resultater, når jeg kigger ud på virkeligheden. Og man skal huske, at de fleste virksomheder kommer i kontakt med forskning ved at ansætte dygtige ingeniører eller kandidater, ” siger han.

Flemming Besenbacher anerkender dansk forsknings kvalitet og internationale gennemslagskraft, men han mener, at der er et klart problem, når forskningen skal udmøntes i virksomheder og arbejdspladser.

”Vores Technology Transfer Offices er ikke gode nok. De er gode til at sikre de juridiske aftaler, men de har ikke de rette folk, når det handler om forretningsudvikling,” siger Flemming Besenbacher.

Han mener blandt andet, at der ansøges om patenter for ideer, der ikke er en reel business case i.

”Vi sender for mange folk videre, inden vi har en business case og ved, om der er kunder til produktet,” siger Flemming Besenbacher.

Samtidig så han gerne en anden model for teknologioverførslen, som blandt andet skulle trække flere med erfaring fra erhvervslivet ind i vurderingen af ideerne på konsulentbasis.