Debat

GTS'er: Midt i en digital revolution – hvor er Danmark?

DEBAT: Danmark skal tilbage i eliten, skriver direktør i GTS-foreningen Ragnar Heldt Nielsen og præsenterer fire anbefalinger til, hvordan danske virksomheder kan blive bedre til at udnytte IT-teknologi i produktionen.

Det skal være lettere for danske virksomheder at anvende IT-teknologi i produktionen, skriver Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen, og præsenterer fire anbefalinger, der skal gøre virksomhederne bedre i stand til at udnytte mulighederne i IoT.
Det skal være lettere for danske virksomheder at anvende IT-teknologi i produktionen, skriver Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen, og præsenterer fire anbefalinger, der skal gøre virksomhederne bedre i stand til at udnytte mulighederne i IoT.Foto: GTS-foreningen
Nikita Selvig
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ragnar Heldt Nielsen og Lars Fremerey
Direktør og chefkonsulent, GTS-foreningen

Fremtidens produkter og services er digitale: En røgalarm, der selv siger til, når den kræver vedligeholdelse. Små sensorer påsat rør, der overvåger vand, varme og strøm og samtidig fortæller, om der er fejl i systemet. Robotter, der løser transport og logistikopgaver på hospitaler og i industrien. Eller fjernstyring af dine låse, når VVS’erne kommer på besøg derhjemme. Der findes heldigvis gode eksempler på, at den digitale revolution også har ramt Danmark. Problemet er, at der foreløbig er alt for få danske virksomheder, der griber de nye digitale muligheder.

Fra en 8. plads til en 15. plads
På blot fire år er Danmark faldet fra en 8. plads til en 15. plads på World Economic Forums årlige liste over landes evne til at udnytte IT-teknologi. En anden undersøgelse udført af GTS-institutterne viser, at det ser ekstra slemt ud, når vi vender blikket mod de små og mellemstore virksomheder.

Undersøgelsen viser, at 67 pct. af virksomhederne ikke anvender digitale teknologier til at opsamle data fra deres produkter. Et kæmpe problem, da opsamling af data fra produkter og viden om kunders adfærd giver mulighed for produktudvikling og tilhørende services.

Fakta
Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

GTS-institutterne
GTS-institutterne er en central del af samfundets indsats for at skabe innovation i dansk erhvervsliv. Som GTS-institut er det muligt at ansøge Styrelsen for Forskning og Innovation om resultatkontrakter til udvikling af nye teknologiske ydelser målrettet danske virksomheder. Resultatkontrakterne udgør cirka 300 mio. kr. om året. I 2014 havde GTS-institutterne samlet set en omsætning på 3.8 mia. kr. 

Den nye publikation ”Smarte produkter, smart produktion og IoT” kan hentes her: http://gts-net.dk/publikationer/smarte-produkter-smart-produktion-og-iot/

Vi skal med andre ord i gang med at finde de bedste svar på, hvordan vi sammen bringer Danmark tilbage i eliten.

Tyskland helt i front
Vender vi blikket mod vores naboland Tyskland, så ser vi et land, der har reageret hurtigt på udviklingen. Her er der sat turbo på ”Industri 4.0”, som er den politiske vision for fremtidens industri, hvor produkter og processer bliver intelligente og kommunikerer med hinanden.

Når det handler om IoT, er toget for længst sat i fart, og for dansk erhvervsliv gælder det om at springe på. I GTS-institutterne er vi med vores anbefalinger klar til at arbejde for, at det bliver langt lettere for danske virksomheder at tilføje intelligente enheder i produkter og produktionsprocesser.

Ragnar Heldt Nielsen
Direktør, GTS-foreningen.

I Tyskland har man på højeste niveau indset, at man finder fremtidens vindere blandt de virksomheder, der evner at udnytte de nye muligheder i IoT.

Men er Danmark og dansk industri klar til at deltage for eksempel i den vigtige rolle som underleverandør for tysk industri? Og hvor er vores teknologiske og forretningsmæssige styrkepositioner?

Anbefalinger der bringer Danmark foran
GTS-institutternes tætte samspil med op imod 20.000 danske kunder hvert år giver en god fornemmelse for, hvad der rører sig hos virksomhederne, hvilke udfordringer de har, og hvad der skal til for at få flere virksomheder til at gribe mulighederne i IoT.

Det er baggrunden for, at vi er kommet på banen med nogle anbefalinger til indsatser, der skal bringe Danmark tilbage i eliten. Anbefalingerne tager et konkret afsæt i de udfordringer, som GTS-institutterne oplever, at danske virksomheder står overfor, og som afholder dem fra gribe de nye muligheder i IoT.

Vi peger blandt andet på, at der er brug for:

  1. at opruste Danmarks kompetencer inden for udvalgte vækstteknologier og for at sikre demonstrationsfaciliteter
  2. at placere Danmark centralt i internationalt standardiseringsarbejde
  3. at indarbejde IoT i uddannelsesindsatsen, så nyuddannede unge er klædt på til at bringe IoT med ind på deres kommende arbejdsplads
  4. en national strategi for at trække private forsknings- og udviklingsaktiviteter til Danmark.

Tid til at springe på toget
Når det handler om IoT, er toget for længst sat i fart, og for dansk erhvervsliv gælder det om at springe på. I GTS-institutterne er vi med vores anbefalinger klar til at arbejde for, at det bliver langt lettere for danske virksomheder at tilføje intelligente enheder i produkter og produktionsprocesser. Formålet med indsatsen er at flytte danske virksomheder frem foran konkurrenterne.

Men samtidig vil vi opfordre til en politisk prioritering af digitalisering, som vi ser det i Tyskland.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00