KEA: Internationale studerende har for svært ved at få praktikplads

Et praktikophold øger chancerne for job – ikke mindst i praktikvirksomheden. Derfor må vi kunne gøre det bedre, således at en samlet fødekæde af internationale talenter kan udfoldes og fastholdes på sigt.

Eva Valcke
Chef for KEA Global, Københavns Erhvervsakademi

Af Eva Valcke
Chef for KEA Global, Københavns Erhvervsakademi

På KEA er 20 procent af de studerende internationale. Og for os er de meget værdifulde, fordi de bidrager til at styrke det internationale miljø og derfor de internationale kompetencer, også hos de danske studerende.

På flere af vores internationale uddannelser, f.eks. multimediedesign, bruger underviserne aktivt de internationale studerendes baggrund i undervisningen.

Dette højner de studerendes interkulturelle intelligens, hvilket blandt andre Dansk Industri og British Council har slået fast er en meget eftertragtet vare hos virksomhederne.

De internationale studerende skal i praktik
På nuværende tidspunkt diskuterer vi på KEA, hvilke kvantitative og kvalitative krav vi skal stille til de internationale studerende, hvis de vil læse hos os.

For selvfølgelig skal vi fokusere på de studerende, som ikke kun styrker vores internationale miljø, men som også kan bidrage til det danske erhvervsliv.

Flere af de brancher, KEA uddanner til, mangler arbejdskraft. Helt konkret står vi i en situation, hvor blandt andre it- og installatørbranchen efterspørger flere dimittender, end vi kan skaffe.

Her kunne tiltrækning af internationale talenter til for eksempel VVS-installatør-uddannelsen være en konkret løsning på den situation.

Men det betyder også, at virksomhederne skal være villige til at modtage internationale studerende, først og fremmest i praktik.

Det er fortsat således, at mange af vores internationale studerende har store vanskeligheder ved at finde en praktikvirksomhed under deres studie. Dette bakkes op i rapporten Culture at Work foretaget af British Council.

Praktikdelen er obligatorisk og bibringer de studerende yderst værdifuld læring og kompetencer, og derfor er det uforståeligt, at mange danske virksomheder fortsat ikke udviser en større velvilje over for vores internationale studerende.

Internationale studerende mere pragmatiske
I særdeleshed da virksomhederne efterspørger internationale kompetencer og internationale medarbejdere.

Vores analyser, foretaget gennem et EU-projekt, viser, at virksomheder efterspørger talentfulde studerende, der kan samarbejde internt i virksomheden og med eksterne relationer, det være sig danske eller internationale. Mangfoldighed er et kodeord for dem, idet hverdagen i virksomhederne netop er mangfoldig. Dette skal talentfulde studerende kunne mestre.

Mange af de internationale studerende har en bachelor – nogle endda en master – hvorimod de danske studerende "kun" kommer med en ungdomsuddannelse.

Studerende fra de østeuropæiske lande har en stærk teknisk og naturvidenskabelig baggrund, hvilket der er stor efterspørgsel på i Danmark.

De tekniske, digitale og naturvidenskabelige områder er ofte også langt mere kulturneutrale end de kreative og humanistiske brancher, hvor kultur og sprog måske kan være en barriere.

Det samme kan vi i øvrigt observere med unge danske kvinder med arabisk eller islamisk baggrund, som på samme måde har skabt sig et rum på det forholdsvis kulturneutrale digitale område, hvor det ikke gør noget, at de ikke er vokset op med den danske kultur.

De internationale studerende er også langt mere pragmatiske – kan det her lede til et job? Hvor mange danske studerende er mere fokuserede på egne interesser og det, de synes er sjovt.

Eksempelvis søgte et meget stort transportfirma praktikanter. Det var ikke sexet nok til de danske studerende, men de internationale så straks de gode job- og udviklingsmuligheder.

Når det er sagt, har de studerede også ansvar for at udvikle en international identitet – som de skal være gode til at kommunikere.

Man bliver ikke international ved bare at flytte over grænser. Det handler ikke om nationalitet. Det handler om at styrke og slå på sine internationale kompetencer, hvilket vi på KEA assisterer og animerer til i undervisningen, vejledningen og praktiksøgningen.

Helt konkret kunne det for eksempel være, hvordan de udformer et CV og en ansøgning, der udtrykker deres internationale identitet, og som kommunikerer målrettet til det projektsamfund, vi lever i.

Praktikken er et kort afgrænset forløb og er på den måde også en test af det projektorienterede arbejdsmarked.

Blive bedre til at italesætte kompetencer
På KEA arbejder vi ud fra en internationaliseringsstrategi, hvor det internationale mindset fremmes såvel hjemme som i udlandet, og det er en af grundene til, at vi går målrettet efter en mangfoldig studenterpopulation.

Umiddelbart harmonerer denne strategi både med regeringens internationaliseringsstrategi og efterspørgslen fra virksomhederne.

Vi må dog konstatere, at praktikmulighederne for vores internationale studerende på videregående uddannelser ikke dækker vores studerendes behov.

Det betyder, at talentfulde internationale studerende oplever en manglende imødekommenhed fra de virksomheder, der ellers ytrer ønske om deres arbejdskraft.

Et praktikophold øger chancerne for job – ikke mindst i praktikvirksomheden. Derfor må vi kunne gøre det bedre, således at en samlet fødekæde af internationale talenter kan udfoldes og fastholdes på sigt.

Vore ansvar er at lære de studerende at blive bedre til at styrke og italesætte deres internationale og interkulturelle kompetencer i en arbejdssituation.

For hvis du gerne vil accepteres som et internationalt menneske – so be it. Men det samme gælder virksomhederne. Hvis de gerne vil accepteres som internationale – so be it.