Debat

Konservative Studerende: SU ikke afgørende for valg af uddannelse

DEBAT: SU'en er ikke afgørende for, om folk går i gang med en uddannelse, og den bør derfor afskaffes, så de studerende får mere frihed. Det mener Espen Krogh, næstformand i Konservative Studerende.

Myten om, at SU’en bidrager til at øge den sociale mobilitet i samfundet, fortjener at blive aflivet. Det mener Espen Krogh, næstformand i Konservative Studerende.
Myten om, at SU’en bidrager til at øge den sociale mobilitet i samfundet, fortjener at blive aflivet. Det mener Espen Krogh, næstformand i Konservative Studerende.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Espen Krogh
Næstformand, Konservative Studerende

SU’en bidrager til at øge den sociale mobilitet i samfundet. Sådan lyder et ofte gentaget synspunkt i forsvaret af den eksisterende støtteordning for studerende. Her på Altinget har både Alternativets Carolina Maier og Enhedslistens Eva Flyvholm gjort sig til talsmænd for det. Men SU’ens fortræffelighed på det parameter er en myte. Den fortjener at blive aflivet.

Social mobilitet er uden tvivl vigtigt. Det er en af grundstenene i et velfærdssamfund, at mennesker, uanset social baggrund, har mulighed for at skabe succes for dem selv. I en debat om SU synes jeg sågar, det er et af de vigtigste aspekter at diskutere. Specielt når venstrefløjen evigt forsøger at male fanden på væggen og nærmest erklærer, at SU’en er bolværket mod den sociale massegrav.

Økonomi er ikke afgørende
Da SU’en i 1970erne blev indført, var intentionen med det netop også at sikre, at ”ingen dygtige elever skal fravælge at studere på grund af manglende økonomiske muligheder”. I dag, godt 45 år senere, er det dog værd at spørge: lever ydelsen overhovedet op til hensigten?

Om vi vil det eller ej, er social arv stadig en faktor, men hvor meget selve økonomien spiller ind, kan diskuteres.

Espen Krogh
Næstformand, Konservative Studerende

Rent teoretisk er logikken vel i orden. Hvis bare man stikker alle unge mennesker den samme pose penge, er der vel ingen, der skræmmes væk fra de videregående uddannelser? Virkeligheden er dog lidt en anden. Om vi vil det eller ej, er social arv stadig en faktor, men hvor meget selve økonomien spiller ind, kan diskuteres.

I Danmark kan det være svært at måle og veje på, nu danske uddannelsessøgende ikke behøver forholde sig til økonomien. Heldigvis er der masser af erfaringer at drage af fra udlandet.

Fælles for alle vores nabolande er, at de studerende som udgangspunkt låner sig til pengene. I nyere tid har man både i Storbritannien og i Norge gennemført store ændringer af støttesystemet og gået tilbage til et lånesystem.

Det bliver dog ved teorien. En rapport sidste år lavet for det britiske ’Office for Fair Access’, der skal sikre den lige adgang til uddannelse, viste, at økonomien ikke var afgørende for, om man ville søge ind på en videregående uddannelse.

Ikke muligt at sige noget entydigt
Tænketanken DEA offentliggjorde en undersøgelse sidste år omhandlede de nordiske landes erfaringer med SU-reform. De observerede blandt andet, at Danmark er det nordiske land, hvor forældrenes baggrund er mest definerende for, om man søger ind på en videregående uddannelse, til trods for den høje uddannelsesstøtte.

I Norge blev der tilsvarende gennemført en stor ekstern evaluering af det norske system af analyseinstituttet Proba Samfunnsanalyse fra 2013. Evalueringen viste, at den sociale ulighed faktisk faldt efter indførslen af låneordningen. Ikke at det nødvendigvis var som resultat af reformen, men det er heller ikke så vigtigt. Det overraskende her er, at det ikke rigtigt gør fra eller til.

I det hele taget er det forunderligt at se, hvordan de samfund, der ligner det danske mest, kan have vidt forskellige systemer, men med et tilsvarende resultat. Det siger noget om, at det ikke er den månedlige overførsel fra staten, der får folk til at gå i gang med en uddannelse.

Det er de bagvedliggende elementer. Social baggrund er stadig definerende for, om du får dig en uddannelse. Det bør vi bestemt forsøge at afhjælpe, men SU’en er ikke umiddelbart, hvad der gør udfaldet.

Faktisk er det ikke muligt at sige noget entydigt om effekten. Det er dog i sig selv sigende, at effekten af verdens mest gavmilde støtteordning til studerende nærmest ikke er målbar. Lad os fjerne SU’en og give ansvaret, friheden og pengene tilbage til de studerende.

Og samtidigt bør vi se, om ikke vi også kan finde pengene til at investere mere i uddannelse og øremærke nogle penge til blandt andet bedre studievejledning og andre initiativer, som vi ved har en effekt på den sociale mobilitet.

Dokumentation

Fra 12. maj og en måned frem sætter Forskningsdebatten fokus på SU.

Følg debatten her.

Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Espen Krogh

Specialkonsulent, Udenrigsministeriet, fhv. fuldmægtig, Erhvervsministeriet
M.A I International Politisk Økonomi (King’s College London 2018), M.A Europæisk Politik og Forvaltning (Europakollegiet 2020)

0:000:00