Krav bremser virksomheders lyst til innovation

INNOVATION: Ny analyse viser, at virksomheder gerne vil drive forskning og innovation med universiteterne. Samtidig kritiserer virksomhederne rigide krav og ufleksible ph.d.'er.
Foto: Colourbox
Mads Bang

Meget af arbejdet i de her projekter bliver udført af ph.d.'er, som har et veldefineret projekt, og de kan i sagens natur have det skidt med at skifte retning undervejs.

Jesper Allerup
Chefkonsulent, DI
Fakta

De mindre virksomheder lægger større vægt på at få resultater på kort sigt end de større. Cirka 40 pct. af de mindre virksomheder ser det som meget vigtigt for motivationen, at projektet giver viden/teknologi, der på kort sigt kan føre til innovation. 

For de større virksomheder gælder det, at cirka 60 pct. ser det som meget vigtigt at få viden og metoder, der giver afkast på længere sigt.


Kilde: Fra forskning til innovation
Der er for meget bureaukrati og for lidt fokus, når virksomheder og universiteter går sammen om innovation. Alligevel er de danske virksomheder positive og vil gerne deltage i både korte og lange udviklingsprojekter. Det viser en ny analyse, som DEA og DI har lavet i fællesskab.

Analysen peger på stor interesse i den brede vifte af ordninger, som eksisterer i dag. Mange virksomheder vil gerne styrke deres evne til innovation, og derfor vil de gerne deltage i forsknings- og innovationsprojekter.

Samtidig kritiserer en række virksomheder dog det bureaukrati, som følger med, samt en række af de formelle krav om størrelsen af projekterne og antallet af deltagere.

"Vi kan se, at virksomhederne er villige til at investere i projekter, som giver resultater på kort og mellemlang sigt," siger Maria Teresa Norn, analysechef i DEA.

Dokumentation
1: Innovation kræver både store partnerskaber, der samler aktører og fokuserede projekter.
Den kommende Innovationsfond får til opgave at trimme de eksisterende ordninger, så der er størst muligt afkast i form af innovation. Analysen peger på, at det er vigtigt at fastholde en bred palette af ordninger, der møder forskellige behov. Nogle virksomheder har behov for ordninger, der kan hjælpe dem med at samle aktører, andre ønsker et tæt forskningssamarbejde med få partnere, og andre igen søger ordninger, der understøtter mere kortsigtet produktudvikling.
 
Det er desuden vigtigt at skelne mellem ordninger, der danner større partnerskaber, typisk med en bredere vifte af partnere og mål og ordninger, der fremmer produktudviklingsbehov. Nogle virksomheder har behov for ordninger, der kan hjælpe dem med at samle aktører, andre ønsker et tæt  forskningssamarbejde med få partnere, og andre igen søger ordninger, der understøtter mere kortsigtet produktudvikling. 
 
Det er desuden vigtigt at skelne mellem ordninger, der danner større partnerskaber, typisk med en bredere vifte af partnere og mål og ordninger, der fremmer udviklingen af fokuserede projekter med få partnere og meget specifikke mål. Analysen viser, at virksomheder ser større partnerskaber som et redskab til at fremme dialog og koordinering blandt en større gruppe af partnere og efterspørger fokuserede projekter, når de ønsker at arbejde med konkrete udviklingsprojekter eller specifikke, erkendte teknologiske eller videnskabelige problemstillinger. Det rejser særligt spørgsmålet om, hvordan Innovationsfonden vil udnytte det nye virkemiddel Samfundspartnerskaber til at fremme samarbejder, som bidrager til øget innovation.
 
Analysens resultater tyder på, at Samfundspartnerskaberne kan ses som en platform til at samle aktører, facilitere vidensopbygning og dialog, understøtte ændring af regulering og standarder osv., men at mere markedsnære udviklingsprojekter bedst gennemføres i mindre fora, hvor virksomheder bedre kan påvirke udvælgelse af partnere og målsætninger og beskytte deres IP. Dette kunne eventuelt håndteres ved, at de brede partnerskaber bl.a. anvendes til at udvikle idéer til konkrete udviklingsprojekter, der kan knopskyde og søge finansiering via andre ordninger under eller udenfor Innovationsfonden.
 
2: Fortsat behov for koordinering mellem ordninger, også dem, som hører under forskellige myndigheder.
Den nye Innovationsfond indeholder en stor del af de samlede innovationsordninger, men ikke dem alle. Derfor er det vigtigt, at fonden bruger kræfter på at være orienteret om og koordinere ift., hvad andre myndigheder udbyder, fx under UDP’erne, som kan spille en rolle ift. videreførelse af aktiviteter støttet af Innovationsfonden.
 
Der er særligt behov for større viden om, hvor effektivt ordninger indenfor og på tværs af de FUI-finansierende organer supplerer hinanden, fx ift. at flytte projekter fra en fase i innovationsværdikæden til den næste. Derudover er der potentiale for et styrket samarbejde mellem ordningerne, fx i forbindelse med udbud, knopskydning fra igangværende projekter og forenkling og harmonisering af ansøgnings- og opfølgningsprocedurer.
 
3: Erfaring bidrager til godt samarbejde.
Det gode samarbejde mellem virksomheder og universiteter udvikler sig over tid, og begge parter opnår mere tillidsfulde, mere givende og ofte også mere ambitiøse samarbejder i takt med, at de lærer af deres erfaringer.
 
Selv om det er ønskværdigt at støtte udvikling af nye samarbejdsrelationer, er det derfor også hensigtsmæssigt at understøtte, at der er samarbejdspartnere, der mødes i gentagne projekter – gerne i en form, hvor der over tid stilles øgede krav til ambitionsniveauet i samarbejderne.
 
4: Øget virksomhedsengagement forudsætter indflydelse og effektiv forventningsafstemning.
Tidlig og reel inddragelse af virksomheder i projektudformningerne er afgørende for at sikre, at projekter er relevante for virksomhedspartnerne, og at virksomheden dermed har en større interesse i at investere tid og ressourcer i projektet. Der er også behov for at tage en meget konkret diskussion i forbindelse med ansøgningsprocessen af, hvad parterne rent faktisk kan levere ind til samarbejdet, hvad de forventer af hinanden, og hvilket resultat de ønsker af projektet. I forhold til virksomhederne er det også relevant at afdække, hvor stor og hvor aktiv en rolle virksomheden ønsker i den daglige styring af projektet.
 
I nogle typer af projekter ønsker virksomheden at spille en drivende rolle (fx hvis den ønsker at få svar på en konkret problemstilling), mens den i andre foretrækker en mere tilbagetrukket rolle (fx hvis den ønsker indsigt i en lovende, men umoden teknologi). Konkret efterspørger flere virksomheder, at det bliver legitimt at deltage i en "light" model, fx med blot 10 pct. af projektets samlede budget i egenfinansiering. Dette skyldes, at de ofte oplever, at jo mere de bidrager med, jo større er chancen for at opnå en bevilling. En stor medfinansiering fra virksomhedens side er dog kun ønskværdig, hvis den er udtryk for en reel interesse og investering i det pågældende projekt; i modsat fald risikerer man at skabe urealistiske forventninger til parternes respektive rolle eller til projektets resultater.
 
Hvor en eller flere parter –virksomheder eller forskningsinstitutioner – mangler den fornødne vilje eller erfaring til at indgå i en åben og konkret forventningsafstemning om samarbejdets indhold, delleverancer og mål, må Innovationsfonden overveje, hvordan den kan bidrage til at sikre gode rammer for projektet, som det fx har været set i flere af Højteknologifondens virkemidler.
 
Uhensigtsmæssige vurderingskriterier og krav kan reducere virksomheders engagement. Politikere og bevillingsgiver kan have rimelige politiske dagsordener om at fremme visse typer af samarbejde eller adfærd i de aktiviteter, de støtter. Man skal dog være påpasselig med at kræve tvungne parter (fx antal eller typer af aktører) eller stille andre krav og forventninger op, som risikerer at underminere fokus i det konkrete projekt. Ansøgere vil ofte være tilbøjelige til såkaldt "box ticking", dvs. at forsøge at imødekomme så mange vurderingskriterier og krav som muligt i ansøgningsprocessen for at øge sandsynligheden for at opnå støtte.
 
Det kan gøre de efterfølgende projekter "kunstige" og mindre fokuserede, hvilket i sidste ende påvirker virksomheders og andre deltageres engagement negativt. I forlængelse af dette punkt peger analysen på, at det er vigtigt ikke at lægge for ensidig vægt på den grad af egenfinansiering, virksomheder og andre parter stiller med. En stor egenfinansiering betyder ikke nødvendigvis, at rammerne for et forpligtende og engageret samarbejde er til stede. Egenfinansieringen kan være midler, der under alle omstændigheder ville gå til beslægtede, planlagte aktiviteter i virksomheden, universitetet m.fl. Det er derfor vigtigt, at bevillingsgiver foretager en kvalificeret vurdering af, hvorvidt parternes medfinansiering afspejler deres reelle, forventede rolle og engagement.
 
5: Projektstyring og opfølgning er afgørende for et godt projekt.
Særligt de mindre virksomheder lægger vægt på resultater på kort sigt, og også de større virksomheder går som regel ind i projekter med forventninger om et konkret afkast i form af ny viden eller afprøvning af et materiale eller en teknologi. Det betyder ikke, at alle projekter skal lykkes, for der er i sagens natur tale om nyskabende højrisikoprojekter: Det kan også være givtigt for virksomheder at kunne lægge en idé i jorden.
 
Innovationsfonden og andre FUI-ordninger bør derfor arbejde ud fra en bred forståelse af innovation, som anerkender, at et godt slutprodukt kan være alt fra en produktprototype til brugbar viden. For at maksimere chancen for, at projekter giver et for virksomhederne brugbart resultat og dermed reelt kan bidrage til innovation, er der behov for effektiv projektstyring og opfølgning fra fondens side. Det betyder bl.a., at Innovationsfonden skal være god til at stille krav til konkrete, realistiske delresultater og milepæle.
 
Det betyder også, at Innovationsfonden via løbende opfølgning (fx krav om halvårlige fremdriftsrapporter suppleret med en kvalificeret vurdering af projektets fremdrift) bør understøtte, at eventuelle svære beslutninger tages om at ændre kurs i et projekt, eller stoppe støtten til et projekt, hvis  forudsætningerne for projektet har ændret sig væsentligt undervejs, fx som følge af ændrede strategiske prioriteringer i virksomheden eller som følge af den teknologiske eller markedsmæssige udvikling.
 
Denne tilgang kan eksempelvis bruges ved at starte med en bevilling til flere projekter inden for samme tema eller udbud og kun videreføre de bedste projekter fra første fase. Fonden kan også overveje at stille krav om, at der i forbindelse med store bevillinger tildeles eller ansættes en professionel og erfaren projektleder, som både har incitament og beføjelser til at styre, skære og udvide projektet mhp. at nå det bedst mulige resultat. Sidst men ikke mindst er det også relevant at overveje at stille midler til rådighed i fx 1-2 år til at udforske lovende nye veje i succesfulde afsluttede projekter, som ellers risikerer at miste momentum, fx hvis centrale medarbejdere pga. manglende ressourcer skifter job eller allokeres til andre projekter. 
 
6:  Fleksibilitet er afgørende. Det er vigtigt at sikre fleksibilitet i tilrettelæggelsen af det enkelte projekt. For det første skal parterne og bevillingsgiver være enige om, at det kan blive nødvendigt at afvige fra projektets mål og planlagte aktiviteter, såfremt resultater eller ændrede forudsætninger kræver det. Det kan reducere risikoen for, at virksomheder føler sig taget "som gidsel" i et flerårigt projekt, der allerede tidligt i forløbet viser sig at være irrelevant. Det øger også sandsynligheden for, at videninstitutionerne får en engageret samarbejdspartner, der leverer ind til projektet.
 
Derudover er det relevant at overveje, hvor stor en del af projektets budget der skal gå til ph.d.-stipendier, som i sagens natur er en relativt uerfaren og ufleksibel arbejdskraft, som ifølge flere virksomheder er bedre egnet til mere langsigtede, eksplorative projekter end til fokuserede,mere produkt- eller markedsnære projekter, hvor det kan være en fordel, at en større andel af projektet løftes af fx postdocs eller andre mere erfarne forskere.
 
For det andet øger det sandsynligheden for, at en virksomhed kan foretage en betydelig, reel investering i et projekt, hvis den undervejs kan skalere sin investering op på baggrund af en realistisk vurdering af projektets succesmuligheder og potentiale. Derfor bør Innovationsfonden overveje, om der i nogle projekter er behov for at starte med et kort, fokuseret pilotprojekt, hvor væsentlige elementer i projektet bliver "tryktestet" så tidligt som muligt, uden at underminere de deltagende forskningsinstitutioners mulighed for at planlægge en langsigtet, sammenhængende satsning.
 
Eksempelvis kan der være behov for at teste, om forskningsresultater kan genskabes i en skala eller under omstændigheder, som virksomheden er nødt til at arbejde under. Formålet er med andre ord at "trykteste" grundlæggende forudsætninger for, at projektet kan lykkes, inden parterne og  bevillingsgiver forpligter sig til et stort projekt. En mulighed i sådanne situationer kunne være at give større bevillinger i to faser, først til et pilot-projekt, og derefter til de mest lovende fuldskalaprojekter. 
 
7: Virksomheder har også et ansvar for at sikre produktive samarbejder. Der er store forskelle på, hvor stor strategisk betydning virksomheder tillægger de eksterne samarbejdsprojekter, de indgår i. Det er som regel vigtigt, at projekter har ledelsesmæssig opbakning og en central forankring i virksomheden. Eksempelvis kan Innovationsfonden lægge vægt på, om virksomheder stiller med en erfaren, seniorprojektleder i projekter, hvor de forventes at spille en betydelig og aktiv rolle. Aktiv deltagelse i større projekter bør desuden være motiveret af en klar strategi for, hvad virksomheden forventer at opnå, og hvordan den ønsker at arbejde videre med projektets resultater.
 
Ligeledes er det vigtigt, at virksomheder i løbet af projektet konkret arbejder med, hvordan projektets resultat kan implementeres og videreføres i virksomheden. Dette kan bl.a. indebære prioritering af de rette kompetencer og ressourcer til at arbejde videre med resultaterne, når projektet er afsluttet. Innovationsfonden kan derfor også bede virksomheder forholde sig til (såvel under  ansøgningsprocessen som projektforløbet), hvilken konkret værdiskabelse de forventer af projektet, og hvordan virksomheden selv bidrager til at sikre, at denne forventede værdi realiseres.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00