Debat

Lægeforeningen: Sundhedstjeneste-forskning er vigtig for sundhedsvæsenet

DEBAT: Hvilke effekter har kræftpakkerne haft for patienterne? Og hvilke konsekvenser har prioriteringen af ressourcer til kræftpakkerne haft? Lige nu ved vi det ikke, og sundhedstjeneste-forskning vil kunne give vigtige svar, skriver Mads Skipper fra Lægeforeningen.

Foto: Ritzau/Nanna Navntoft
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Skipper
Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning

Lægeforeningen har desværre måttet konstatere, at sundhedstjenesteforskning ikke har et så tydeligt fokus i regeringens FORSK2025-katalog, som vi gerne havde set.

Det er uforståeligt, fordi denne gren af forskningen – med et navn, som kan være svært lige at afkode – er afgørende for at prioritere rigtigt og skabe bedst mulig sundhed for borgerne. Politikere burde efterspørge og omfavne viden, som er så brugbar, og give denne sundhedsfaglige disciplin de bedste rammer for at blomstre.

Vi lever i en tid med et voksende fokus på, at vi i sundhedsvæsenet i de kommende år skal behandle stadig flere patienter med kroniske sygdomme – heraf mange med flere diagnoser. Samtidig udvikles nye og ofte dyre behandlinger, som befolkningen har forventninger om at få tilbudt. Det presser økonomien og sætter streg under, at pengene skal bruges rigtigt, så borgerne får mest mulig sundhed per krone.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Det er de udfordringer, som sundhedstjenesteforskning tager livtag med. Den kan – på et solidt, forskningsbaseret grundlag – komme med forslag til konkret løsninger til, hvordan vi sikrer, at kendte og effektive behandlingsformer implementeres med størst mulig effekt. Sammenlignet med introduktion af nye behandlingsformer er det ofte en meget omkostningseffektiv måde at øge værdiskabelsen i sundhedsvæsnet.

Her er et eksempel: Det er i sig selv fint, at sundhedssystemet kan tilbyde et lægemiddel som acetylsalicylsyre, der kan forebygge blodpropper i hjernen. Men den positive effekt skabes først, når patienter faktisk efterlever lægens anvisning (compliance).

Sundhedstjenesteforskning er også unik, når det handler om at samle viden op om de politiske og faglige beslutninger, der bliver truffet for hele sundhedsvæsnet.

Mads Skipper
Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning

Forskningstypen er unik
Desværre ses det ofte, at patienterne ikke efterlever ordinationer fra lægen, og derfor udebliver den positive virkning, som var hele ideen. Her kan sundhedstjenesteforskning give konkret viden om, hvad der skal til, for at tabletten rent faktisk kommer ind i patientens mund.

Et andet eksempel: Kræftpakkerne er sat i verden for at skabe hurtigere og bedre behandling af kræftpatienter. Det er meget positivt. Men for at sikre at tilbuddet er det bedst mulige, er der samtidig behov for uafhængig og evidensbaseret viden om, hvilken og hvor stor en effekt dette og lignende tiltag faktisk har.

Hvilke effekter har kræftpakkerne haft for de patienter, der har indgået i det nye forløb? Og hvilke konsekvenser har prioriteringen af ressourcer til kræftpakkerne haft for andre områder i sundhedsvæsnet? Lige nu ved vi det faktisk ikke. Her vil sundhedstjenesteforskning kunne give vigtige forskningsbaserede svar.

Sundhedstjenesteforskning er også unik, når det handler om at samle viden op om de politiske og faglige beslutninger, der bliver truffet for hele sundhedsvæsnet.

I Danmark bruger vi for eksempel betydelige ressourcer på at bygge supersygehuse. Vi sætter gang i store projekter, der skal afdække mulighederne for personlig medicin. Men vi sikrer ikke den efterfølgende forskning i, hvilke økonomiske, sundhedsmæssige, sociale og etiske effekter, som de overordnede satsninger og beslutninger om sundhedsvæsnets organisering har.

Ikke fordi vi skal sætte udviklingen i stå eller trække den baglæns, men for at få solidt grundlag for at forbedre og skabe det bedst mulige grundlag for udvikling af sundhedsvæsenet.

Politikerne skal styrke området
Danmark har usædvanligt gode forudsætninger for sundhedstjenesteforskning. Der er i dag på flere danske universiteter veletablerede miljøer inden for sundhedstjenesteforskning. Samtidig har vi en enestående samling af sundhedsrelevante data i registre og biobanker.

Sundhedstjenesteforskning kan også i fremtiden være central i forhold til at sikre, at disse unikke samlinger af data omsættes til viden om, hvordan vi skaber det bedst mulige sundhedsvæsen i Danmark. Men det kræver, at der prioriteres flere midler til at styrke dette forskningsområde og til at gennemføre konkrete projekter.

Det håber jeg, at politikerne får øje for. For borgernes og hele sundhedsvæsenets skyld.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00