Læs anbefalingerne til Det Frie Forskningsråd

DOKUMENTATION: Det Frie Forskningsråd har fået topkarakter for sit arbejde i en international evaluering, som også peger på mulige forbedringer. Læs hovedkonklusionerne her. 

Det internationale evalueringspanel blev ledet af generalsekretær Dr. Wilhelm Krull fra VolkswagenStiftung.
Det internationale evalueringspanel blev ledet af generalsekretær Dr. Wilhelm Krull fra VolkswagenStiftung.Foto: Dennis Börsch/VolkswagenStiftung
Julie Hornstrup Østergaard

En ny international evaluering, foretaget af et panel på seks internationale eksperter, understreger Det Frie Forskningsråds afgørende rolle i det danske forskningslandskab.

Evalueringsrapporten fremhæver især DFF’s støtte til projekter og stipendier, som afgørende for de danske forskningstalenters kvalitet og udvikling samt dansk forsknings internationale placering. Dog indeholder rapporten også nogle råd til forbedringer.    

Evalueringens hovedpunkter

• Det Frie Forskningsråd er en vigtig garant for akademisk fremgang og bidrager især til, at Danmarks bedste forskertalenter har mulighed for at videreudvikle deres karriere.

• DFF bør forblive en uafhængig organisation. Den bør ikke sammenlægges med Danmarks Grundforskningsfond.

• Forskningsrådet skal forsynes med flere midler, der kan sikre udvikling af det danske forskningssystem.

• Varigheden af finansieringsordningerne bør gennemgås. En længere finansieringsperiode på op til fem år, kan tilskynde til at forskerne er mere risikovillige i deres projekter, ligesom det også kan betyde, at de i højere grad kan fokusere på at fortsætte deres projekter uden at blive afbrudt.

• Den overordnede mobilitet inden for det danske forskningsmiljø er relativt lavt. Det bør modvirkes ved at styrke det eksisterende mobilitetsprogram (MOBILEX) og ved at indføre stærkere og mere fleksible mobilitetsincitamenter.

• Kønsfordelingen i dansk forskning lever ikke op til rimelige forventninger. Det gælder især i ledende forskerstillinger. En stærkere og mere fleksibel støtte til de kvindelige forskere anbefales på alle niveauer af DFF’s finansieringssystem – og i det danske forskningssystem generelt.

• Det Frie Forskningsråd, Innovationsfonden og Danmarks Grundforskningsfond bør bidrage økonomisk til, at de danske universiteter kan opretholde forskningsinfrastrukturens høje niveau. 

• DFF-sekretariatet er på nuværende tidspunkt en del af Uddannelses- og Forskningsministeriet. En mere klart defineret afstand mellem de to organisationer bør overvejes kraftigt i fremtiden.

• Grænsefladen mellem DFF’s fem fagspecifikke råd bør forbedres. Man bør styrke arbejdet med projekter, der går på tværs af videnskabelige discipliner.

• Evalueringspanelet mener, at man skal sikre en bred repræsentation af forskere og forskningsprojekter fra alle danske universiteter i de faglige råd for at sikre legitimitet.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00