Lif: Der skal være plads til åben konkurrence i Forsk2025

Af Ida Sofie Jensen
Koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif)

Det har altid været god latin at tænke sig grundigt om og undersøge tingene ordentligt, inden man farer ud og bruger mange penge.

Sådan er det også med forskningsinvesteringer, og derfor er det godt, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har udarbejdet FORSK2025-kataloget.

Kataloget er resultatet af en meget lang og meget grundig proces, hvor alle har haft mulighed for at komme med forslag til forskningsområder, som Danmark med fordel kan satse på. Og der har været omfattende diskussioner mellem forslagsstillerne, ministeriet og eksperter om, hvilke satsningsområder der er de vigtigste, og hvordan de skulle formuleres.

Ministeriet skal have stor ros for den professionalisme og seriøsitet, det har lagt i arbejdet med at få udarbejdet kataloget.

Forudsigelige italesættelser

Når man laver et katalog over mulige satsningsområder i forskningen, vil det i sagens natur altid være sådan, at nogle er mere tilfredse med resultatet end andre. Det kan ikke være anderledes i en proces, der går ud på at vælge noget til frem for noget andet.

Kataloget er resultatet af en meget lang og meget grundig proces, hvor alle har haft mulighed for at komme med forslag til forskningsområder, som Danmark med fordel kan satse på.

Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen

Derfor er det også helt forventeligt, at der vil være nogen, som kritiserer kataloget, men til det skal man huske på, at FORSK2025 kun er tænkt som et politisk beslutningsgrundlag for en del af de samlede forskningsmidler, og at der er andre muligheder for at få forskning finansieret.

Et måske vigtigere kritikpunkt af hele idéen om at lave den slags kataloger er faren for, at man ender op med forudsigelige forhandlede kollektive italesættelser af store samfundsudfordringer og teknologiske muligheder.

Det er en ikke sjældent set problemstilling i den her type arbejder, at man låser sig fast i nogle få, meget stærke diskurser, og det kan føre til konservatisme og et manglende øje for det overraskende og det uventede i prioriteringen af forskningsmidlerne.

Et dårligere alternativ

Når Lif alligevel er en stor tilhænger af, at disse forskningskataloger udarbejdes, så er det, fordi alternativet er værre. Vi tror ikke på, at politikernes prioritering af de strategiske forskningsmidler ville blive bedre, hvis der ikke var noget katalog.

Tværtimod ville prioriteringen blive mere tilfældig, og der ville være en stor risiko for, at man endte op med en masse små forskningsprojekter, som vi kender det fra tidligere tiders mange små cigarkasser i forskningen. Det er bestemt ikke ønskværdigt.

I den videre proces med FORSK2025 er der imidlertid en afgørende forudsætning for, at den samlede proces bliver en succes: Politikerne skal nøjes med at prioritere forskningsmidlerne til de helt overordnede tematiske områder og så ellers overlade det til Innovationsfonden og andre udmøntende organer at stå for den mere detaljerede udvælgelse af de konkrete projekter.

Det vil være en stor fejl, hvis politikerne begynder at botanisere i kataloget og afsætte forskningsmidler til de mere specifikke forskningsemner, som er beskrevet i forskningstemaerne. Inden for de forskellige forskningstemaer skal der være plads til fleksibilitet og til åben konkurrence om de bedste idéer, og det bør være de mange dygtige eksperter i vores udmøntende organer, der står for den del af opgaven.

Hvis politikerne er med på den arbejdsdeling – og det skrev de jo direkte i forskningsforliget sidste år, at de er - så er vi sikre på, at der vil komme en hel masse spændende forskningssatsninger ud af FORSK2025-kataloget, som vil være til gavn for samfundet, brugerne, forskningen og erhvervslivet m.v.