Debat

Magisterforeningen: Brugerbetaling skader Danmark som videnssamfund

DEBAT: Uddannelsesloftet må ikke blive en undskyldning for at indføre brugerbetaling på de ordinære videregående uddannelser – det vil være et fundamentalt brud med ønsket om den frie og lige adgang til uddannelse, skriver Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

Foto: Jacob Nielsen
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Camilla Gregersen

Formand for Dansk Magisterforening

Vi står ved indgangen til den 4. industrielle revolution, hvor teknologisk udvikling i form af robotter og digital intelligens ændrer arbejdsmarkedet, som vi kender det i dag. Det stiller krav til danske virksomheders udviklings- og tilpasningsevner, men det stiller også høje krav om fleksibilitet i de videregående uddannelser, så vi sikrer, at uddannelserne kan møde behovene på et arbejdsmarked i konstant udvikling.

Et fleksibelt uddannelsessystem rimer dog ikke på det nye uddannelsesloft. Loftet vil i praksis lægge en dæmper på den innovative kraft, der er i folks drømme – en kraft, som vi har brug for. Vi har brug for et uddannelsessystem, hvor der er plads til visioner, så folk tør gå nye veje i uddannelsessystemet, som gavner dem selv og samfundet mest.

Og det giver ikke den fornødne fleksibilitet at sige, at så kan folk selv betale for uddannelse nummer to. Det er i forvejen ikke omkostningsneutralt at påbegynde uddannelse nummer nummer to.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Uddannelsesloftet må ikke blive en undskyldning for at indføre brugerbetaling på de ordinære videregående uddannelser – det vil være et fundamentalt brud med ønsket om den frie og lige adgang til uddannelse, som det danske velfærdssamfund hviler på.

Vi har i Danmark stolte traditioner for at arbejde for lige adgang til uddannelse, og af den grund er der ikke brugerbetaling på de ordinære, videregående uddannelser. Kortsigtede besparelser må ikke blive en barriere for, at man, uanset social baggrund, kan gennemføre en uddannelse.

Kortsigtede besparelser må ikke blive en barriere for, at man, uanset social baggrund, kan gennemføre en uddannelse.

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening

Har konsekvenser både på kort og langt sigt
Alt peger i retning af, at fremtidens arbejdsgivere vil efterspørge arbejdskraft, der kan kommunikere og arbejde på tværs af enkelte fag. Vi ser allerede i dag, hvordan den tværfaglige forskning vinder indpas, når der skal stilles spørgsmål og søges svar inden for eksempelvis klima, sundhed, flygtningestrømme og så videre.

Det er samfundsmæssige udfordringer, der kun kan løses gennem tværfaglige kompetencer.

Uddannelsessystemet skal imødekomme de nye behov for kandidater med flere og bredere kompetencer på arbejdsmarkedet. Hverken uddannelsesloft eller brugerbetaling i uddannelserne må afskære dygtige mennesker med talent og flid fra at uddanne sig og imødekomme fremtidige arbejdsgiveres behov.

Politikerne må indse, at de besparelser, der i disse år ruller ind over vores uddannelser, har konsekvenser både på kort og langt sigt. Akademikere bidrager i stor stil til det danske samfund.

Den gennemsnitlige akademiker med en lang videregående uddannelse tilfører det danske samfund 14,5 millioner kroner i løbet af sit arbejdsliv. Nu hvor den økonomiske krise for alvor er bag os, er det tid til at investere i uddannelser, og vi har ikke råd til at lægge hindringer i vejen for, at unge talenter kan udfolde deres fulde potentiale til gavn for dem selv og for samfundsøkonomien.

Så derfor må vi klart sige nej tak til brugerbetaling på uddannelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Gregersen

Formand, DM, næstformand, Akademikerne, medlem, Dataetisk Råd
cand.mag (Roskilde Uni. 2004), MBA (SDU. 2018)

0:000:00