Debat

Midtjyllands EU-kontor: Fokusér på stærke ansøgere til Horizon 2020

DEBAT: Danmark kan hjemtage flere EU-midler ved at styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder og forbedre ansøgningsrådgivningen, skriver direktør for Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles, Lars Holte Nielsen.

"På
Aarhus Universitet har man gennem mange år haft stor succes med en central
forskningsstøtteenhed, som understøtter forskernes ansøgningsarbejde, og på mit
eget kontor ser vi, at fokuseret rådgivning til for eksempel virksomheder gør
en forskel på både ressourcebehovet, motivationen og succesmulighederne for
EU-projekter," skriver direktør for Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles, Lars Holte Nielsen. <br><br>
"På Aarhus Universitet har man gennem mange år haft stor succes med en central forskningsstøtteenhed, som understøtter forskernes ansøgningsarbejde, og på mit eget kontor ser vi, at fokuseret rådgivning til for eksempel virksomheder gør en forskel på både ressourcebehovet, motivationen og succesmulighederne for EU-projekter," skriver direktør for Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles, Lars Holte Nielsen.

Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Holte Nielsen
Direktør for Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles

En af de største nyheder i Horizon 2020 er, at det nu ikke længere er et EU-forskningsprogram, men et forsknings- og innovationsprogram. Derfor skal projekter, der søger støtte under programmet, i langt højere grad basere sig på samfundsmæssige udfordringer, have engagement fra civilsamfundet og inddrage private virksomheder. Og samtidig er repræsentanter fra erhvervslivet nu direkte involveret i at evaluere projekterne. Dette ændrede fokus kræver en betydelig omstilling hos mange forskningsinstitutioner, og det står klart, at denne omstillingen ikke kommer 'overnight'.

Forudsætningen er et langt tættere samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, udfyldning af kulturkløfter hos såvel virksomheder som forskere, etablering af langsigtede, veldefinerede relationer, for eksempel i form af klynger, samt en langt mere strategisk tilgang til udnyttelsen af EU’s programmer.

Sultne ansøgere klarer sig bedre
Danmark klarer sig ikke dårligt i at tiltrække EU-midler, men der er lande, som klarer sig langt bedre, for eksempel Spanien og UK. Vi ved ikke præcist, hvorfor disse lande er bedre, så det kunne der nok være god grund til at kigge nærmere på. Vi kan dog gætte på nogle af årsagerne: De er mere sultne, fordi der ikke er så mange nationale midler til rådighed som i Danmark. De er ikke så afskrækkede af de administrative byrder ved EU-ansøgninger, måske fordi de er mere vant til administrative udfordringer end danske virksomheder. De har forskningsinstitutioner, som har en dybt funderet tradition for innovationsprojekter sammen med private virksomheder. Og de har flere store virksomheder, som er aktive i EU’s programmer.

Fakta

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. Send dit debatindlæg til [email protected]

Over hele Danmark – ikke mindst på regionalt niveau – er der mange stærke kræfter som arbejder på, at Danmark skal klare sig bedre i Horizon 2020. Men hvad skal der til for, at vi kan blive bedre?

EU-systemet skal påvirkes
For det første langt stærkere relationer mellem forskningsinstitutioner og virksomheder, som nævnt ovenfor. Denne udfordring bliver taget meget alvorligt på de danske universiteter. Fra min stol er jeg mest involveret i arbejdet på Aarhus Universitet, og jeg tør godt sige, at dette perspektiv er i stærk udvikling.

Danmark klarer sig ikke dårligt i at tiltrække EU-midler, men der er lande, som klarer sig langt bedre, for eksempel Spanien og UK.

Lars Holte Nielsen
Direktør for Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles

Interessevaretagelse og intelligence fra EU er nøgleord, og den tid, hvor man bare kunne sætte sig og vente på en projektindkaldelse fra EU, er forbi. Vi skal i langt højere grad påvirke EU-systemet til at stille EU-midler til rådighed på områder, hvor danske forskningsinstitutioner og virksomheder har realistiske muligheder for at få fat i dem. Og vi skal sørge for, at forskningsaktørerne i Danmark får tidlige og fyldestgørende informationer fra EU om, hvor mulighederne er. De nationale danske myndigheder bør i stor udstrækning bidrage til denne opgave, men desværre er erfaringen, at nationale danske embedsmænd har siddet tungere på informationerne end deres kollegaer fra andre lande. Vi ser dog heldigvis, at kulturen omkring dette er ved at ændre sig.

Ansøgningsrådgivning er afgørende
Ansøgningsrådgivning er helt afgørende for, at de ressourcer, som anvendes til at få fat i EU-midlerne, ikke spinner ud af kontrol. Det giver ikke mening, at hver enkelt forsker og hver enkelt virksomhed skal starte forfra, når et EU-projekt skal udvikles og ansøges. På Aarhus Universitet har man gennem mange år haft stor succes med en central forskningsstøtteenhed, som understøtter forskernes ansøgningsarbejde, og på mit eget kontor ser vi, at fokuseret rådgivning til for eksempel virksomheder gør en forskel på både ressourcebehovet, motivationen og succesmulighederne for EU-projekter.

Fokus på stærke ansøgere
Fokus, fokus og atter fokus er den afgørende forudsætning for succes i Horizon 2020. Det nytter ikke noget at presse alle virksomheder eller alle forskere til at indsende ansøgninger. Nej, vi skal fokusere på dem, som reelt har mulighed for succes. Og sige nej til dem, som ikke har det. De få ressourcer, som er til rådighed i Danmark til at kvalificere dette arbejde, skal anvendes der, hvor de reelt har muligheden for at skabe succes på bundlinjen. Vi kan ikke bruge afslag til noget! Fokus er ikke så let, som det lyder, fordi det betyder, at generel massekommunikation så ikke fungerer – vi skal i stedet meget tættere på de enkelte projekter.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Holte Nielsen

Direktør, Central Denmark EU Office
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00