Minister giver studie-pisken videre til universiteterne

Regeringen og forligspartierne giver fra næste år universiteterne mulighed for at slække på kravene til de studerende i forbindelse med fremdriftsreformen.

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) er blevet enig med Konservative, Radikale, Socialdemokraterne og SF om at give universiteterne en større del af ansvaret for fremdriften. Nu skal det enkelte universitet selv beslutte, hvilke regler der skal få de studerende til at gennemføre deres studier hurtigere.

Det betyder blandt andet, at universiteterne får mulighed for at stille krav om, at alle studerende er tilmeldt, hvad der svarer til fuldtidsstudier, den såkaldte 60 ECTS-regel. Insitutionerne kan dog også vælge at sætte kravet lavere.

En nyskabelse i aftalen er muligheden for at stille krav om, at de studerende består op til 45 ECTS om året. Det vil sige, at universiteter, der vælger at stille de maksimale krav, kan forlange fuld studietid og samtidig kræve, at de studerende består 75 procent af deres fag.

Det er dog helt op til universiteterne, hvor skrappe krav de vil stille.

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen understregede ved præsentationen af aftalen, at de overordnede mål står fast.

”Vi lægger op til mere frihed og mindre bureaukrati. Vi sender i dag et meget klart signal til uddannelsesinstitutionerne om, at de nu må påtage sig det ansvar, der rettelig er deres,” siger Esben Lunde Larsen om aftalen.

Ministeren pointerede ved præsentationen, at universiteterne allerede er godt i gang med at indfri målet om at sænke studietiderne med 4,3 måneder i 2020.

”Det er ikke en uoverstigelig opgave at indfri de mål,” siger ministeren, der altså giver pisken i form af muligheden for at stille skrappe krav videre til rektorerne. Men ministeren beholder guleroden i form af den milliardstore bonus, som universiteterne kun får, hvis de indfrier målene.

SF på mål
Forligspartierne lagde allerede før valget i juni op til en justering af reformen og efter et længere forløb er det altså nu lykkedes at få den brede kreds af partier til at enes.

SF's forskningsordfører Jacob Mark gik til forhandlingerne med et ønske om et endnu lavere krav til, hvor meget de studerende skal bestå. Men han er tilfreds med, at aftalen slækker på regeringens udspil.

”Jeg kan godt stå på mål for de ændringer, vi har lavet i dag. Der er en ting, jeg er bekymret for, og det er brugerbetaling på suppleringskurser, og der har vi foreslået en alternativ finansiering,” siger Jacob Mark.

Mette Reissmann fra Socialdemokraterne hæfter sig ved, at det nu er blevet mere klart for de studerende og universiteterne, hvad kravene og rammerne er.

”Alle skal være klar over, hvordan rammerne er nu. Det skal skabe tryghed for både universiteter og studerende,” siger Mette Reissmann.

Mødes om justeringer
Aftalen skal igennem lovbehandling i Folketinget, fordi studieaktivitetskravet på 60 ECTS blev skrevet ind i lovgivningen. Derfor vil ændringerne først kunne træde i kraft efter sommerferien.

For at undgå misforståelser i forhold til politikernes intentioner med aftalen, vil ministeren og forligskredsen lidt utraditionelt indbyde institutioner og studerende til et møde.

”Vi ønsker ikke, der skal være uklarhed om det politiske ønske. Derfor tager vi et møde, hvor vi gør meget klart, hvad det er for politiske signaler, vi giver,” siger Esben Lunde Larsen.

Aftalen skal lovbehandles i løbet af foråret.