Debat

Novo Nordisk Fonden: Er dårlig praksis et større problem end videnskabelig uredelighed?

DEBAT: Alle danske universiteter har et praksisudvalg, der behandler sager om dårlig videnskabelig praksis. Det er dog tvivlsomt, om dette alene er tilstrækkeligt til at forhindre dårlig videnskabelig praksis. Det skriver Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der kommer med alternative løsninger.

Foto: Novo Nordisk Fonden
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels-Henrik von Holstein-Rathlou
Head of Research and Innovation Grants, Novo Nordisk Fonden

Sager om videnskabelig uredelighed tiltrækker sig stor bevågenhed i medierne i både Danmark og i udlandet. Historierne er ofte også drevet af en vis fascination af hovedpersonernes personlige karakteristika.

Ministeriets forslag til en revision af loven om videnskabelig uredelighed er en konsekvens af de erfaringer, der er indhøstet i Danmark i forbindelse med denne type sager. Efter det nye lovforslag begrænser videnskabelig uredelig sig i hovedsagen til fabrikation og falsifikation af data og til plagiering af andre forskeres arbejde.

De prominente sager om uredelighed skader selvfølgelig tilliden til forskerne og forskningssystemet, ligesom de har store personlige og arbejdsmæssige konsekvenser for de involverede parter. På den anden side kan man stille spørgsmål ved, hvor stor skade denne form for grov uredelighed har for selve den videnskabelige proces.

Fakta
Bland dig i debatten!
Skriv til [email protected]

Der er trods alt tale om få tilfælde, når man holder det op mod den samlede internationale forskningsindsats.

En måske mere bekymrende udvikling, der synes at vise mere dybtgående og omsiggribende problemer med forskningspraksis, er det stigende antal rapporter omkring forskningens manglende reproducerbarhed.

Andre tiltag kunne være krav om, at de originale forsøgsdata skal offentliggøres efter et projekts afslutning, således at andre forskere kan reanalysere data, obligatorisk brug af elektroniske notesbøger til registrering og monitorering af forskningsdata.

Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, head of Research and innovation grants, Novo Nordisk Fonden

Altså det forhold, at andre laboratorier ikke er i stand til genskabe resultater offentliggjort i den videnskabelige litteratur. I en nylig opgørelse i tidsskriftet Nature fra i år nævnes det således, at blandt 1576 adspurgte forskere havde mere end 70 procent forsøgt, men fejlet i at genskabe andre forskeres resultater.

Et stort pres
Nu kan der være mange årsager til, at man ikke kan genskabe andre forskeres resultater, for eksempel forskelle i de anvendte materialer, cellelinjer eller dyr eller uerkendte forhold af betydning for udfaldet af forsøget. Men der nok heller ikke tvivl om, at det i mange tilfælde kan tilskrives dårlig videnskabelig praksis, altså adfærd, der ikke falder ind under det nye forslags definition af videnskabelig uredelighed.

Dårlig videnskabelig praksis kan være mange ting, eksempelvis kreativ anvendelse af statistiske metoder indtil det ønskede resultat opnås, utilstrækkelige kontrolforsøg og udeladelse af resultater, der ikke passer med hypotesen.

Årsagen til dårlig videnskabelig praksis kan som oftest føres tilbage til det pres, der i dag er på forskerne til at opnå resultater og til at publicere. Uden publikationer, ingen fastansættelse, forfremmelser eller penge til at forske for.

Selvom den enkelte overtrædelse af god videnskabelig praksis måske synes undskyldelig, kan den samlede effekt være ganske voldsom. Hvis man ikke kan stole på forskningens resultater, kan det få alvorlige konsekvenser for både den fremtidige forskning og de politiske beslutninger, der tages på baggrund af forskningsresultaterne.

Novo Nordisk Fonden støtter gennem sine bevillinger dansk og nordisk offentlig forskning. Det er afgørende for fonden, at den støttede forskning er af den højeste kvalitet, og at den udføres efter international anerkendt praksis. Med det nye lovforslag overlades kontrollen med den videnskabelige praksis helt og holdent til de enkelte vidensinstitutioner.

Forsøgsdata kan offentliggøres
I dag har alle danske universiteter et praksisudvalg, der behandler sager om dårlig videnskabelig praksis. Det er dog tvivlsomt, om dette alene er tilstrækkeligt til at forhindre forekomsten af dårlig videnskabelig praksis.

Et muligt nyt tiltag kunne være obligatoriske, effektive ordninger, der beskytter eventuelle ”whistleblowers”, der vælger at stå frem og fortælle om dårlig videnskabelig praksis i de grupper, hvor de arbejder.

Andre tiltag kunne være krav om, at de originale forsøgsdata skal offentliggøres efter et projekts afslutning, således at andre forskere kan reanalysere data, obligatorisk brug af elektroniske notesbøger til registrering og monitorering af forskningsdata.

Eller en reduktion af publikationspresset på forskerne, ved at der lægges mere vægt på kvalitet frem for kvantitet ved ansættelser, forfremmelser og tildeling af forskningsmidler. Samt ikke mindst flere basismidler, så forskningen bliver mindre afhængig af konkurrence udsatte midler.

Der kan siges for og imod de enkelte forslag, men skal man tage de internationale rapporter bogstaveligt, er der tale om et stigende problem, som vel reelt er mere truende for forskningen end sagerne om egentlig videnskabelige uredelighed, som der heldigvis stadig er relativt få eksempler på.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels-Henrik de Meza von Holstein-Rathlou

Professor, KU
cand.med. (København Uni. 1983), dr.med. (1992)

0:000:00