Økonomi kan bremse forskeres vej til udlandet

Rapportens anbefalinger
DEAs rapport peger på, at udfordringen fremover er at sikre tilstrækkelig høj kvalitet i danske forskeres udlandsophold, netværk og samarbejdsaktiviteter. Der er hovedsageligt på to veje frem for at sikre kvaliteten. Det handler om penge og om ledelse.

1.
Danske forskere er afhængige af stærke internationale forskernetværk – men det kræver penge at pleje dem. Det siger sig selv, at det er dyrt at rejse afsted som familie på én lønning i forbindelse med både kortere og længere forskerophold i udlandet. Derfor er det også en velkendt økonomisk udfordring for forskere at tage på forskerophold i udlandet. I ét eksempel i DEAs undersøgelse betalte en ung forsker 18.000 kr. om måneden for at få passet to børn i London. Derudover er leveomkostningerne i amerikanske storbyer – hvor mange eliteuniversiteter ligger – ofte højere end i Danmark. DEAs analyse peger på, at:

• Der er brug for finansiering af øgede leveomkostninger for forskere, som er villige til at tage midlertidige forskerophold ved udenlandske forskningsinstitutioner. Forskeropholdene betales typisk af eksterne forskningsbevillinger, men ofte støtter forskningsbevillinger ikke øgede leveomkostninger eller børnepasning. Mens udfordringen er slående, er det ikke helt klart, om opgaven skal løftes af universiteterne, Uddannelses- og Forskningsministeriet eller de forskningsfinansierende fonde?
• Der er behov for, at Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder for at imødekomme høje leveomkostninger forbundet med forskerophold i udlandet ved at genindføre skattenedsættelsen for universitetsforskere, som rejser til udlandet på forskerophold i minimum seks måneder (Ligningsloven §33 A)

2.
Ph.d.-vejledere, forskningsledere og institutledelse skal engagere sig mere aktivt i spørgsmålet om, hvordan forskerophold i udlandet kan styrke kvaliteten af forskningen og forskernes karriere. DEAs analyse peger på, at ledelsen:

• Skal diskutere formålet med forskerophold og netværksaktiviteter med den enkelte forsker. Hvor giver det mening at tage et ophold, fx i forbindelse med en ph.d. eller postdoc? Hvornår giver det mening at tage ud? Og hvordan får den enkelte forsker bedst mulighed for at skabe kontakt og samarbejde med nøgleforskere? For unge forskere er det afgørende, at de kommer godt fra start med et internationalt netværk tidligt i deres karriere.
• Skal sørge for at minimere risikoen ved at tage ansættelse ved et udenlandsk universitet ved at give forskerne gode muligheder for at søge tilbage til danske universiteter. Selvom universiteterne er juridisk forpligtede til at slå stillinger herhjemme åbent op, så hyrer nogle institutter ifølge interviewpersoner stadig lokalt med stillingsopslag målrettet de kandidater, de på forhånd ønsker at ansætte.
• I højere grad bør starte med at motivere forskere til længere ophold og ansættelse ved universiteter i udlandet allerede på bachelor- og kandidatuddannelserne. Den mere langsigtede strategi kræver gennemtænkte udvekslingsophold på uddannelsen fx i form af dobbelte kandidatprogrammer, hvor udvekslingen er målrettet et top-forskningsmiljø i udlandet og tænkt ind som en del af kandidatuddannelsen.
• Arbejder for at sikre, at forskere på alle niveauer af karrierestigen har mulighed for at revitalisere deres karriere som forskere, eksempelvis ved at støtte mere systematisk brug af karriere-fremmende aktiviteter som orlov fra undervisning og administrativ forpligtelse til at tage på forskerophold i udlandet.