Omstridt professor: Ledelsen undgår kritikkens substans

Nedenstående er en forkortet version af Linda Maria Koldaus indlæg til Altinget | Forskning & Innovation. Læs indlægget i sin fulde længde ved at trykke her.

Den danske debatkultur er noget forunderlig.

Når jeg publicerer en kritik af strukturer på mit universitet, der uhyggeligt minder om DDR-systemet, er svaret en mur af tavshed. Så sender ledelsen en person frem, der har en vis status, men ikke sidder alt for højt i ledelsespyramiden. (Læs omtalte debatindlæg fra ph.d.-skoleleder Johnny Laursen her).

Ledelsens "stikirenddreng"
Personen tager et enkelt aspekt fra min kritik op og begynder at fremlægge, hvor godt det er indrettet på de danske universiteter, og at jeg slet ikke forstår det danske system - mens svaret viser, at replikkens forfatter selv ved alt for lidt om de forskellige ph.d.-systemer og det akademiske niveau uden for Danmark.

Desuden undrer det mig, at forfatteren åbenbart slet ikke kender til faktummet, at der findes titusindvis af professorer i hele verden, der er fremragende forskere og undervisere, uden at de nogensinde er gennemgået streamlinings-processen af en ph.d.-uddannelse efter dansk tilsnit.

I sådan en "debat" lægges fokussen så helt på dette aspekt. Man præger det fine slagord "ph.d.-krig" - og dermed kan vi undgå at kigge på min kritiks egentlige substans.

Hvorfor frynser danske debatter alt for ofte ud i en række forskellige detalje-diskussioner, mens man gør alt for at undgå kritikkens substans?

Linda Maria Koldau
Musikprofessor

Tilbage substansen, tak
Lad os lige vende tilbage til debattens udgangspunkt, min artikel i Politiken fra 9. januar 2012.

Hvad siger universitetsledelsen til de åbenlyse interessekonflikter i et udvalg, som har den afgørende definitionsmagt om undervisningen på instituttet?

Hvad siger universitetsledelsen til de mange kontrolstrukturer, der forhindrer mangfoldighed og en fri udfoldelse af talent - om det omhandler phd-systemet eller en simpel eksamensopgave?

Hvad siger ledelsen til det spild af talent, resourcer og penge, når man tvinger højtkvalificerede videnskabelige ansatte til at undervise kurser, som hverken tilsvarer deres kvalifikation eller giver faglig og pædagogisk mening i deres kursusbeskrivelse?

Hvorfor frynser danske debatter alt for ofte ud i en række forskellige detalje-diskussioner, mens man gør alt for at undgå kritikkens substans?

"Slet ikke en ligeværdig debat"
Jeg tænker mig ikke at fortsætte "ph.d.-krigen" i denne sammenhæng. Det ville give mening, hvis mine "diskussionspartnere" kendte tilstrækkeligt til andre universitetssystemer - og hvis det var en ligeværdig debat mellem personer, hvor ekspertisen og erfaringen af en internationalt uddannet person bliver anerkendt, selvom denne person ingen strukturel magt har på den afdeling og det institut, hvor hun er blevet sat ind.

Jeg ønsker derimod at vende tilbage til en mere grundlæggende diskussion af afgørende problemer i det danske universitetssystem. Det fører til spørgsmålet, hvornår politikerne vil endelig begynde at lytte - og at handle.

(Læs resten af Linda Maria Koldaus indlæg ved at trykke her).