Overblik: Her er Pinds styringsaftale

DOKUMENTATION: Aftalen mellem regeringen, DF og S skal styrke universiteternes ledelse og mindske behovet for fremtidige reformer. Læs mere her.

"Med aftalen styrkes min dialog med universiteterne, og det gør os bedre i stand til løbende at løse udfordringer i fællesskab," sagde en tilfreds uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind om aftalen.
"Med aftalen styrkes min dialog med universiteterne, og det gør os bedre i stand til løbende at løse udfordringer i fællesskab," sagde en tilfreds uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind om aftalen.Foto: Erik Refner/Scanpix
Simon Friis Date

Regeringen har med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgået en aftale, der skal styrke universiteternes ledelsesmæssige rammer.

Ifølge aftalens parter er universiteterne et hjemsted for den frie og kritiske tanke, hvor den akademiske kvalitetskontrol er uanfægtelig, og det princip må aftalen altså ikke rokke ved.

Aftalen sigter mod at tydeliggøre bestyrelsernes rolle og ansvar samt at styrke dialogen med uddannelses- og forskningsministeren.

Dokumentation

1) Bestyrelsernes rolle og ansvar

Aftalepartierne er enige om at tydeliggøre bestyrelsernes rolle, handlerum og ansvar ved, at det i
universitetsloven præciseres:

• At bestyrelsen har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af universitetet.
• At bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetet driver forskning og giver
forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau.
• At bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetets forskning og uddannelser udvikles
løbende.
• At bestyrelsesformanden er ansvarlig for den strategiske dialog med uddannelses- og
forskningsministeren og har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af bestyrelsens arbejde.
• At de eksterne bestyrelsesmedlemmer udpeges i deres personlige egenskab, og at deres kompetencer
tilsammen skal afspejle universitetets opgaver.

 

2) Udpegning af eksterne medlemmer af bestyrelsen, herunder formanden

De eksterne medlemmer af bestyrelserne på universiteterne udpeges i dag af et udpegningsorgan efter
indstilling fra et indstillingsorgan nedsat af universitetet.

Aftalepartierne er enige om at videreudvikle denne model, således at modellen i højere grad afspejler
universiteternes store samfundsmæssige betydning, herunder at udpegningsorganet virker uafhængigt af
bestyrelsen. Endvidere lægges vægt på, at der er stor grad af åbenhed og gennemsigtighed om kompetencer og procedurer for udpegning.

Udpegningsorgan
Hvert universitet nedsætter et udpegningsorgan, der udpeger de eksterne medlemmer af universitetets
bestyrelse på baggrund af indstillinger fra et indstillingsorgan. For så vidt angår bestyrelsesformanden for
universitetet udpeger udpegningsorganet én kandidat til ministerens godkendelse.

Udpegningsorganet skal bestå af:

• 5-7 medlemmer fra erhvervsliv, myndigheder og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v., der tilsammen
skal afspejle universitetets brugere og aftagere og have indsigt i universitetets opgaver, og som ikke
må være medlemmer af universitetets bestyrelse, ansatte eller studerende på universitetet.
• Én repræsentant for de eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse.
• Én repræsentant for de ansatte og én repræsentant for de studerende.

De 5-7 medlemmer fra erhvervsliv, myndigheder og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v. skal tilsammen leve op til samme kompetencekrav som stilles til de eksterne medlemmer af universitetets bestyrelse.
Udpegningsorganet vælger en formand blandt de 5-7 medlemmer. Formanden skal have erfaring med ledelse og bred indsigt i samfundsmæssige forhold.

Indstillingsorgan
Hvert universitet nedsætter et indstillingsorgan, som har til opgave at indstille kandidater til eksterne
medlemmer af bestyrelsen, herunder formandskandidater til udpegningsorganet. Indstillingsorganet skal
bestå af:

• Én formand
• Ét eksternt medlem af bestyrelsen
• Ét internt medlem af bestyrelsen
• Én repræsentant for Uddannelses- og Forskningsministeriet
• To medlemmer udpeget af universitetets udpegningsorgan

Ved indstillinger til bestyrelsesformandsposten udpeger udpegningsorganet en formand for
indstillingsorganet. Ved indstilling til øvrige eksterne medlemmer af bestyrelsen er bestyrelsesformanden for universitetet formand for indstillingsorganet.

Udpegningsorganet kan ikke udpege egne medlemmer, medlemmer af bestyrelsen, ansatte eller studerende på universitetet til indstillingsorganet.

 

3) Kompetencekrav til eksterne bestyrelsesmedlemmer

Der stilles i dag krav til de eksterne medlemmer af bestyrelsens kompetencer inden for ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Herudover fremgår det af universitetslovens bemærkninger, at der bør være internationale kompetencer i bestyrelsen.

Aftalepartierne er enige om:

• At de eksterne medlemmer af bestyrelsen tilsammen skal have indsigt i forskning, forskningsbaseret
uddannelse, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Og at det
fortsat er hensigtsmæssigt, at der er internationale kompetencer i bestyrelsen.
• At bestyrelsesformanden skal have strategisk ledelseserfaring fra en stor virksomhed eller organisation
og væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold.

 

4) Styrket dialog og strategiske rammekontrakter

Aftalepartierne er enige om, at den løbende dialog mellem bestyrelser og uddannelses- og
forskningsministeren skal styrkes, herunder ved at bestyrelsesformændene mødes med ministeren mindst to gange årligt. Rektorerne eller formandsskabet for Rektorkollegiet kan efter behov deltage i møderne.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at de nuværende udviklingskontrakter skal erstattes af nye strategiske rammekontrakter, som indgås mellem universitetets bestyrelse og uddannelses- og forskningsministeren.

De nye strategiske rammekontrakter:

• Skal være institutionsspecifikke og indeholde centrale strategiske mål for universitetets opgaver med
afsæt i det enkelte universitets udfordringer. De strategiske mål udarbejdes i dialog mellem
universiteterne og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den nuværende sondring mellem pligtige og
selvvalgte mål ophæves således.
• Skal have længere varighed. Der fastsættes ikke i loven en fast længde for de nye kontrakter, men det er
forventningen, at der vil blive tale om fireårige kontraktperioder.
• Skal danne ramme om en styrket strategisk dialog mellem uddannelses- og forskningsministeren og
bestyrelserne, hvor der løbende følges op på fremdrift og resultater.
• Skal understøtte tværgående samarbejde og koordinering mellem institutionerne om fælles
udfordringer.


Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00