Debat

R: Innovationsfonden er en god samfundsinvestering

DEBAT: Innovationsfonden har allerede gjort en mærkbar indsats, og den løser en vigtig opgave med at løfte innovationen. Derfor er det vigtigt, at fonden når ud til hele landet, og at den er tæt på landets virksomheder og universiteter. Det skriver Liv Holm Andersen (R), uddannelses- og forskningsordfører.

"Jeg er
glad for, at fonden har gjort en mærkbar indsats for at fjerne unødvendige krav
og kontroller, hvilket særligt gavner de mindre virksomheder, som dermed i
højere grad kan fokusere på deres produkter," skriver Liv Holm Andersen (R), uddannelses- og forskningsordfører.<br>
"Jeg er glad for, at fonden har gjort en mærkbar indsats for at fjerne unødvendige krav og kontroller, hvilket særligt gavner de mindre virksomheder, som dermed i højere grad kan fokusere på deres produkter," skriver Liv Holm Andersen (R), uddannelses- og forskningsordfører.
Foto: Privat
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Liv Holm Andersen (R)
Uddannelses- og forskningsordfører

Jeg er meget glad for, at vi i Folketinget har nedsat en innovationsfond, der har et årligt budget på over 1,5 milliarder kroner. Innovation er altafgørende for, at vi kan have et velfungerende samfund, og for at vi kan udvikle vores virksomheder og tjene penge til vores velfærd. Innovation skaber løsninger, vækst, arbejdspladser og beskæftigelse og er på flere måder med til at løse de samfundsudfordringer, vi står med, hvad enten det er inden for den offentlige sektor, klimaet, socialsektoren eller andet.

Mødested for innovativ udvikling
Jeg er meget imponeret over at se, hvor langt Innovationsfonden er kommet på et år. Jeg er glad for, at fonden har gjort en mærkbar indsats for at fjerne unødvendige krav og kontroller, hvilket særligt gavner de mindre virksomheder, som dermed i højere grad kan fokusere på deres produkter. Og jeg er glad for fondens målsætning om, at det skal være nemt at samarbejde med fonden og søge om penge i den. Derfor skal vi have fonden endnu tættere på landets virksomheder og universiteter, så den kan blive det naturlige mødested for innovativ udvikling. En udbyggelse af samarbejdet og kendskabet er således indlysende vigtigt.

Skal nå ud til hele landet
Innovationsfonden har med initiativet InnoBooster valgt at fokusere på mindre virksomheder. Og det er godt, for vi har brug for flere innovative virksomheder, fordi det gavner produktiviteten i samfundet. Fokus i fonden skal derfor være på investeringer frem for støtte, netop fordi fonden også løfter et samfundsansvar, og derfor skal være omhyggelig i forhold til at få mest muligt ud af sine midler, og i forhold til at være med til at skabe det, som det vurderes, der er mest brug for. 

Fakta

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. Send dit debatindlæg til [email protected]

I den forbindelse er det væsentligt, at fonden når ud til hele landet. Fondens arbejde og forskning må aldrig udelukkende være centreret i de store byer, for arbejdspladserne er jo – og skal være – fordelt i hele Danmark. Derfor skal fonden være i løbende kontakt med landets virksomheder, uagtet deres geografiske placering.

Mere målbar kvalitet
Desuden er det vigtigt, at vi finder en solid måde at måle fondens resultater på. Her skal fonden blandt andet holdes op på, hvor meget vækst og beskæftigelse den har skabt. Men jeg er også åben for at inddrage andre parametre, der er direkte forbundet til fondens arbejde.

Fondens arbejde og forskning må aldrig udelukkende være centreret i de store byer, for arbejdspladserne er jo – og skal være – fordelt i hele Danmark.

Liv Holm Andersen (R)
Uddannelses- og forskningsordfører

Konkret skal vi gennem Innovationsfonden foretage flere projekter inden for forskning og uddannelse, og der skal ansættes mere højtuddannet arbejdskraft i virksomhederne, som kan generere vækst, mere værdiskabelse og flere jobs. 

Der er mange rosende ord med til den opstart innovationsfonden har haft, men vi mener virkelig fra radikal side, at det tegner lovende, og at fonden er en god samfundsinvestering, og løser en vigtig opgave i forhold til at løfte innovationen i Danmark. Derfor ser jeg også meget frem til at følge fondens arbejde fremadrettet, og glæder mig til at følge udviklingen og resultaterne.

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Liv Holm Andersen

Projektleder, AAU Innovation, fhv. MF (R)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2016)

0:000:00