Radikale: Vi har desperat brug for et videns-kompas anno 2017

Af Sofie Carsten Nielsen (R)
Forsknings- og uddannelsesordfører

For nylig gik jeg – med lærere, sygeplejerskere og akademikere – i den såkaldte ”March for Science”.

Idéen opstod i kølvandet på, at Trump varslede, at klimaforandringer skulle fjernes fra Environmental Protection Agency’s hjemmeside. Vi ser mange grimme tendenser på, at viden er under angreb. 

Se blot på Trump-administrationens angreb på klimaforskere. Se på tendensen herhjemme, hvor ledende politikere kun går op i følelser. Se på clickbait-tendensen. Se på fake news-mængden. Hvilke nyheder på Facebook skal vi stole på? Hvilke teorier om global opvarmning er sande? Og hvad er op og ned i debatten om mæslinger?

Læg dertil, at vi lever i en tid, som fremtidens sociologer passende kunne kalde forandringens tidsalder. Globaliseringen er et grundvilkår. Teknologien skaber nye jobs. Virksomhedernes markeder skiftes ud. Der er meget, vi skal forholde os til.

Som jeg ser det, er der både udfordringer og muligheder. Skal vi håndtere dem aktivt, er det nødvendigt, at vi som samfund bliver klogere. Vi må investere i forskning i stedet for at skære ned.

I Radikale Venstre vil vi investere et vanvittigt beløb i forskning.

Sofie Carsten Nielsen (R), forsknings- og uddannelsesordfør,

Det næste insulin-eventyr
Når viden hele tiden bliver angrebet (og dét er den bekymrende tendens!) tror jeg, at mange mennesker får fornemmelsen af at være på en båd, der rokker.

Viden er vores kompas anno 2017. Jeg gentager lige. Viden. Er. Vores. Kompas. Dét kompas, der sammen med vores værdier skal guide os ind i fremtiden.

Og derfor bekymrer det mig dybt, at unge nysgerrige forskere på grund af Løkkes besparelser får afslag på deres innovative forskningsprojekter.

Virksomhederne ved, at markeder skiftes ud i fremtiden. Globaliseringen er en gave for vores virksomheder, så længe videns-kompasset er skarpt. Det næste Insulin-eventyr kan ligge lige om hjørnet, hvis vi prioriterer forskningspuljerne. 

Vi skal derhen, hvor virksomhedernes innovationsafdelinger kan søge flere penge eller arbejde tæt med offentligt ansatte forskere. Sådan skaber vi fremtidens insulin-eventyr.

Apropos insulin. Har du hørt om ”narrativ medicin”? Næppe. Jeg blev da også paf, da jeg hørte om ”narrativ medicin”. En gruppe forskere havde opdaget, at humaniora-litteratur styrker den empatiske intelligens hos vores læger. Til gavn for kræftpatienten. Heraf navnet ”narrativ medicin”. Historien siger noget om, hvordan viden igen er det kompas, der viser os vejen.

I Radikale Venstre vil vi investere et vanvittigt beløb i forskning. Vi ønsker at give vores forskere, Danmarks krøllede hjerner, et frit rum at boltre sig i. Så de senere kan vise nye veje for os alle.

Tre prioriteter fra Radikale
Snart skal vi forhandle om, hvordan den såkaldte forskningsreserve skal fordeles. Løkke-regeringen giver forskningsreserven et løft på 440 millioner kroner i forhold til sidste år. Det er godt. Men det er småt. Husk, at forskerne stadig er ramt af milliard-besparelser.

Når det handler om forskningsreserven, har Radikale Venstre tre prioriteter.

For det første ønsker vi at prioritere den professionsrettede forskning. Det er den slags forskning, der giver pædagogen viden om, hvordan man kan give børn fra socialt belastede familier en ekstra støtte. Eller socialrådgiveren viden om, hvordan volden stopper i familien.

For det andet ønsker vi at prioritere forskning i grøn omstilling. Dansk forskning har givet medvind til Vestas. Vi har fået et rigt miljø omkring biobrændsel. Vi har fået solcellerne.

Endelig vil vi prioritere forskning i nye styringsredskaber i det offentlige rum. Mange mennesker i den offentlige sektor føler, at der er mindre plads til dem. Og mere plads til regler. Vi radikale ønsker at give chefen nye styringsredskaber.

Sådan ser vores prioriteter ud. Dén kamp tager vi i forhandlingslokalerne, hvor det skal handle om forskningsreserven. Men den store kamp er kampen for viden. Både nu, om 10 og om 30 år. Jeg insisterer stædigt på, at vi mennesker, i denne forunderlige, foranderlige verden, har brug for vores kompas. Det handler om at sende Danmark bedre ind i fremtiden.