S: Dimittendledigheden skal knækkes

Af Lennart Damsbo-Andersen (S)
Arbejdsmarkedsordfører

Ofte taler vi om dimittendledighed som noget, der kun berører vores akademikere. Det er problematisk, for dimittendledighed er ikke kun en akademikersyge. Faktisk er dimittendledigheden blandt faglærte femdoblet siden finanskrisens start. Det må vi ikke glemme i debatten.

Helt overordnet er dimittendledigheden et alvorligt problem både for den enkelte nyuddannede og for vores fælles samfund. Det giver simpelthen ikke mening, hverken for den enkelte eller for samfundet, at bruge mange år og ressourcer på uddannelse, hvis resultatet er ledighed. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er antallet af nyuddannede arbejdsløse netop nu på sit højeste niveau i 20 år. Og hver syvende dimittend fra 2013 var arbejdsløs i mindst 6 måneder. Disse problemer bliver vi nødt til at tage alvorligt.

Nye faglærte kæmper også med at finde job
De faglærte fylder desværre en del i statistikken. Da jeg i sin tid blev færdiguddannet som tømrer, var jeg arbejdsløs i et stykke tid. Det var en meget frustrerende situation. Jeg havde brugt meget tid og energi på at uddanne mig, var stolt af det, jeg havde lært og fuld af gåpåmod. Men uden et arbejde, hvor jeg kunne bruge mine færdigheder, tabte jeg hurtigt modet. Heldigvis fandt jeg arbejde efter lidt tid – en tid, der føltes rigtig lang. Men det er en rigtig dårlig start på arbejdslivet.

Lige meget om det gælder dimittendledighed blandt akademikere eller faglærte, er der tale om et tab. Ikke kun et tab for den enkelte, men også for vores fællesskab. Det koster samfundet mange penge, at unge nyuddannede ikke kommer i job med det samme. Hvis man som dimittend ikke finder arbejde efter endt uddannelse, betyder det, ifølge AE-rådet, at man får en lavere løn end sine studiekammerater i mange år efterfølgende.

Nyuddannede skal flytte efter job
Det er klart, at antallet af arbejdspladser er afgørende for nyuddannedes muligheder. Derfor er jeg stolt af, at vi har styret Danmark fri af den økonomiske krise. Vi har skabt vedvarende økonomisk vækst og 40.000 nye arbejdspladser i den private sektor. Det skal vi være stolte af. Men økonomisk vækst og jobskabelse løser ikke automatisk dimittendledigheden, hvis alle de nye arbejdspladser udelukkende går til de mennesker, der allerede er etableret på arbejdsmarkedet. Derfor er det afgørende, at vi sætter ind med en målrettet indsats.

De unge dimittender skal være klar til at flytte efter arbejdet. Det nytter ikke, at alle dimittenderne bor i København, hvis arbejdspladserne er i Esbjerg, Herning og Nakskov.

Lennart Damsbo-Andersen (S)
Arbejdsmarkedsordfører

For det første mener jeg, at arbejdsgiverne skal være bedre til at synliggøre, når de leder efter nye medarbejdere. Hvis flere job bliver slået op, vil nyuddannede, der ofte ikke har et særligt stort fagligt netværk, have lettere ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Samtidig vil arbejdsgiverne kunne finde de mest kvalificerede medarbejdere.

For det andet skal de unge dimittender være klar til at flytte efter arbejdet. Det nytter ikke, at alle dimittenderne bor i København, hvis arbejdspladserne er i Esbjerg, Herning og Nakskov. Eller omvendt for den sags skyld. Hvis der ikke er noget arbejde at få, hvor man bor, skal man som dimittend tage ansvar for sin situation og flytte sig derhen, hvor der er job at få.

Behov for flere erhvervsrettede uddannelser
For det tredje skal uddannelsesinstitutionerne påtage sig et større ansvar for, at deres dimittender kommer i arbejde. Jeg mener, at det skal stå mere klart, hvad man kan bruge sin uddannelse til. Det er vigtigt både for de studerende (i særlig grad akademikerne) og de virksomheder, der skal ansætte dem. Som tømrer er det mere tydeligt både for arbejdsgiver og mig selv, hvad jeg kan udrette på en arbejdsplads. Det er mindre klart for en akademiker. Og så skal fokus ikke kun være på at uddanne forskere og teoretikere. Universitetsuddannelserne skal være mere erhvervsrettede og praktiskorienteret, end de er i dag.    

Der er ingen lette løsninger, men vi skal have vendt udviklingen for dimittendledigheden. Det vil kræve, at vi i fællesskab tager ansvar og sikrer, at unge, der tager en uddannelse, også får lov til at bruge den. For dimittendernes og for vores fælles samfunds skyld.