Sløjfet videnskabelig EU-rådgiver får forskere på barrikaderne

BRUXELLES: Det har skabt en del røre i forskningskredse, at EU-Kommissionens nytiltrådte formand, Jean-Claude Juncker, ikke længere vil have en videnskabelig chefrådgiver.

Hans forgænger indsatte i 2012 den skotske mikrobiolog Anne Glover i stillingen som forskningens stemme i formandens kabinet med ansvar for ”uafhængig og højtkvalificeret videnskabelig rådgivning gennem alle stadier af politikudvikling og -udførsel”.

Den rolle findes ikke længere i Junckers inderkreds, og det er endnu usikkert, hvad – om noget – han har tænkt sig at sætte i stedet for. Den beslutning har fået forskere i Danmark og rundt omkring i Europa til at stejle over det, som mange frygter er en alvorlig nedgradering af videnskabelig rådgivning i EU-systemet.

Utilfreds med GMO-synspunkter
Rollen som videnskabelig chefrådgiver har tiltrukket sig en del kritik, ikke mindst blandt grønne organisationer, som har beklikket Anne Glovers troværdighed og draget hendes dømmekraft i tvivl over udtalelser om blandt andet GMO’er og hormonforstyrrende stoffer.

Det kan være meget svært for det politiske system at skille skidt fra kanel. Og jeg siger ikke, at det er videnskaben, der skal overtage beslutningsmagten. Men det er sundt med feedback på de ting, der sker, og på den forvrøvlede debat, som hurtigt opstår.

Søren Molin
Professor, DTU

Derimod har 40 organisationer og 773 enkeltpersoner med formanden for European Academies’ Science Advisory Council i spidsen skrevet et brev til Juncker, hvor de beder ham bevare stillingen.  

Hos Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, der blev nedsat i foråret til at levere uafhængig rådgivning til den danske regering om teknologiske emner, er formand Jens Oddershede også  skeptisk over for beslutningen.

”Bekymringen handler først og fremmest om den signalværdi, der ligger i at afskaffe stillingen, nemlig at man fremover måske ikke vil lægge samme vægt på det videnskabelige grundlag for politiske beslutninger, som den tidligere Kommission gjorde,” siger Jens Oddershede.

”Når vi har den bekymring, skyldes det, at der indtil videre ikke er fremkommet et klart forslag til en funktion eller et organ, som kan overtage den rolle, som Anne Glover og hendes kontor tidligere havde. Man har så at sige afskaffet funktionen uden at komme med et klart forslag til, hvad det skal erstattes af, og som også kan sikre det evidensbaserede faglige og videnskabelige grundlag for de fremtidige beslutninger,” siger han. 

Ikke noget på sig
Professor Søren Molin fra Institut for Systembiologi ved DTU blev i 2013 sammen med 14 andre europæiske forskerkolleger udpeget til et rådgivende EU-organ, der har arbejdet sammen med den videnskabelige chefrådgiver. De ved endnu ikke, om Juncker fortsat vil trække på deres kompetencer. Men Søren Molin beklager under alle omstændigheder nedlæggelsen af chefrådgiverstillingen og mener også, at anklagerne mod Anne Glover er grundløse.

”Beskyldningerne var måske forventelige, men også brandærgerlige. Og for os, der har siddet tæt på, så har de ikke noget på sig,” siger han.

Han begræder samtidig, at stillingen bliver nedlagt efter så kort tid, at den ikke har fået tid til at rodfæste sig.

”At fjerne den, inden den har nået at vise resultater, er urimeligt,” siger han.

Søren Molin påpeger, at det er nødvendigt for Kommissionen at kunne trække på hurtig, uafhængig rådgivning, når der træffes beslutninger om alt fra ebola-indsats til klimapakker. Det fungerer bare ikke optimalt i den normale struktur i en bureaukratisk mastodont som EU-Kommissionen.

”De af os, der har siddet dernede, har fået et indblik i, hvor kompliceret hele rådgivningssystemet er i almindelige kommissionssammenhænge. Det er ikke den bedste match med en udvikling, som løber hurtigere, end nogen overhovedet kan forestille sig. Derfor er der grund til lidt mere direkte interaktion med de politiske stillingstagere,” siger Søren Molin.

Sludder i debatten
Han understreger, at Juncker selvfølgelig ikke har pligt til at videreføre det eksisterende system. Men han holder fast i, at det er vigtigt for en kommissionsformand at kunne trække på videnskabelig rådgivning, når der skal skæres igennem den støj, der omgiver de politiske processer.

”Det kan være meget svært for det politiske system at skille skidt fra kanel. Og jeg siger ikke, at det er videnskaben, der skal overtage beslutningsmagten. Men det er sundt med feedback på de ting, der sker, og på den forvrøvlede debat, som hurtigt opstår,” siger han.

”Det kunne godt gøres på anden vis, så længe det er nogle organer, der kan agere hurtigt og komme med nogle hurtige svar, i stedet for at man skal ned gennem samtlige kontorer i Kommissionsbygningen i Bruxelles.”

Fra Kommissionens side understreger forskningstalsmand Lucia Caudet, at der også fortsat vil blive lyttet til videnskaben, også selv om det endnu ikke kan afsløres, hvordan det skal foregå.

”Formand Juncker tror på uafhængig videnskabelig rådgivning. Han har bare ikke besluttet, hvilken form den skal have,” siger talskvinden.