Slotsholmen på terapi-briksen

MANDAGSTRÆNEREN: Multiple choice-tests, dilemmaspil, quizzer og opbyggelige foredrag. Embedsværket har – oven på striben af uheldige ”sager” – været på intern husk-nu-dyderne-efteruddannelse dikteret af departementscheferne. Næste skridt: tv-stjerner?

Martin Præstegaard, departementschef i Finansministeriet.
Martin Præstegaard, departementschef i Finansministeriet.Foto: Finansministeriet
Peter MoseSusanne Hegelund

Det tog kun daværende socialminister Annette Vilhelmsen to sekunder at give en krammer og ”en million til dig”, da hun for åbent kamera lovede Lisbeth Zornig støtte til kommunalvalgsprojektet ”Stemmer på kanten”. 

Det har taget Socialministeriets embedsmænd næsten to år at komme videre oven på misèren, der blev endnu en af de ”sager”, som har sat negativt fokus på Slotsholmens embedsførelse de senere år.

Bearbejdelsen er sket gennem en stribe ledelsesinitiativer, der med næsten terapeutisk, helende virkning har repeteret embedsmandsdyderne for såvel høj som lav. Dermed føjer Socialministeriet sig til rækken af ministerier, der – stærkt opfordret af Statsministeriets departementschef – har sendt sig selv på briksen.

Striben af belastende sager med embedsmænd involveret er efterhånden lang: læk af personlige oplysninger om statsministeren. Skats kritisable ejendomsvurderinger. Håndteringen af GGGI-sagen, som belastede udviklingsminister Chr. Friis Bach. Justitsministeriets Christiania-sag med den siden så omdiskuterede ”nødløgn”.

I Finansministeriet har Martin Præstegaard forsøgt at lege dyderne ind i budgetbisserne, som har quizzet sig gennem reglerne for god embedsmandsførelse.

Hegelund og Mose
Forfattere og rådgivere

De fire dyder
Til skandalesagerne hører også solcelle-sagen, som gav daværende energi- og klimaminister Martin Lidegaard problemer. Endnu ikke afsluttet er Integrationsministeriets statsløse-sag. Endelig er der den såkaldte Eritrea-sag, hvor en lande-rapport måske blev peppet vel rigeligt op.
Negative overskrifter har det ikke skortet på, og tilliden blandt danskerne til embedsværket er ikke i top.

Derfor har hele centraladministrationen tvangs-repeteret reglerne for god embedsmandsskik, som de blandt andet er beskrevet i Nordskov Nielsen-udvalgets fagligt etiske principper fra 1993.

Yngste fuldmægtig skal – selv hvis han blev vækket af en emsig minister klokken tre om natten – kunne holde fast i sin DNA, der består af fire komponenter: Juraen skal være i orden; han skal sige sandheden; rådene skal overholde gængse faglige normer; og så skal han forsøge at forblive partineutral, en balancegang, der i disse år udfordres, for han er den siddende regerings embedsmand i et stadig mere hektisk beslutningsmiljø – og skal hjælpe med at gennemføre regeringens politik.

Kettels dekret
Det var departementschefernes førstemand Christian Kettel Thomsen, der gennem Slotsholmens hoforgan, Djøf-bladet, for et år siden dekreterede, at alle ministerier skulle på intern efteruddannelse.

I hans eget ministerium blev pensum-indtagelsen skudt i gang af en samfundsforsker, mens det andre steder var Slotsholmens foretrukne ekspert udi den slags – højesteretsdommer Jens Peter Christensen – der tog på roadshow med opbyggelig teoriundervisning.

I det lille, men centrale statsministerium har efteruddannelsen ikke blot handlet om at lære nogle linjer fra Nordskov-rapporten udenad. Vigtigere har været diskussionerne af, hvor langt man som embedsmand kan gå i den politiske rådgivning. Reglerne er såmænd klare nok: Når valget udskrives, lukkes der af – selvom ministeren fortsat er fungerende minister. Men hvornår lukker eksempelvis rådgivningsskranken i forhold til et langtidsplanlagt kommunalvalg?

I Finansministeriet har Kettels kollega – Martin Præstegaard – forsøgt at lege dyderne ind i budgetbisserne, som har quizzet sig gennem reglerne for god embedsmandsførelse. Dilemmaspil har været et andet pædagogisk værktøj, ligesom chefgruppen har brugt konkrete cases, når dyderne skulle repeteres.

Multiple choice-test
Et af de steder, den oplægs-travle Jens Peter Christensen blev hidkaldt, var Socialministeriet, som fik anmærkninger i en advokatundersøgelse oven på Zornig-sagen. Som i andre problem-ministerier har der her været topfokus på efteruddannelsen.

Næsten en halv snes initiativer er sat i værk for at skærpe både medarbejdernes og ledelsens opmærksomhed: Samtlige 300 ansatte har været til temamøde med Christensen og eksperter fra Moderniseringsstyrelsen. Alene den øvelse blev der brugt over tusind mandtimer på. Hertil kommer fællesmøder i de enkelte kontorer, også med fokus på hvordan embedsmændene bør håndtere offentlighedsloven.

Som om det ikke var nok, har samtlige embedsmænd gennemført et obligatorisk e-learning-kursus i både ”god adfærd i det offentlige” og offentlighedsloven. I et multiple choice-univers har hver enkelt – side efter side – krydset de forhåbentlig rette svar af.

Departementschef Jesper Zwisler, topembedsmanden bag de mange initiativer, bestod – forlyder det – selv den elektroniske test i god embedsførelse i første hug.

Men hermed er det ikke stoppet i giga-foretagendet med en omsætning på et trecifret milliardbeløb årligt. Ikke bare departementet skulle på briksen; også styrelserne har været på adfærds-ledelsesakademi. Desuden modtager nye medarbejdere nu en introduktion til god embedsmandsskik, ligesom der udbydes kurser i god sagsbehandling. Og naturligvis er embedsmandsdyderne i dag nemt tilgængelige på ministeriets intranet.

Opstramningen står blandt andet sin prøve, når der afholdes møder med satspuljepartierne om friske, spændende støtte-initiativer. Tidligere foregik den slags mere pr. gefühl. Den går ikke længere. Nu mindes medarbejderne eksplicit om ”vejledningsreglerne”, så nye skandaler kan undgås.

Ingen er blevet skudt
Undervejs er skammen oven på den fejlagtige håndtering blevet bearbejdet; en helingsproces, der har været en kollektiv sidegevinst. De mange øvelser har virket som terapi; tiltrængt, efter at der i en periode havde udviklet sig en nærmest traumatisk tilstand i Socialministeriet.

Man skal være embedsmand for at forstå den følelse, der kan sprede sig i systemet, når en minister er kommet på glatis på grund af dårlig embedsførelse. Det kan i den skyldplagede ånd være fristende at gå og putte med eventuelle fejl og håbe, at det ikke bliver opdaget. Imidlertid er læren af sagerne – og den efterfølgende evaluering i departementschefkredsen – klar: Hvad angår begåede fejl, skal der kommunikeres klart. Også til offentligheden.

Hvor såre ubehageligt det end er, må det fortælles og forklares. Sådan lyder meldingen fra toplaget. Der er jo ingen, der er blevet skudt for at sige tingene selv, betones det – noget, man lægger vægt på i de kredse. Ligesom ”ingen er kommet i varige problemer” ved at gå til chefen og lægge tingene på bordet.

Da fejl fortsat vil blive begået – tør Mandagstræneren godt spå – venter vi nu i spænding. Ikke bare på den næste sag, men også på, hvor hurtigt, konsekvent og tydeligt den ledelsesmæssigt håndteres, inden den eskalerer til en ny kommunikationskrise.

Budgetbisser i skurvogn
Samtidig kan vi kun anbefale – som ofte før på denne plads – at embedsværket tager fat på sit eksterne image og ikke overlader det til Djøf at stå for kommunikationen. Foreløbig kan vi i den kommende valgkamp på DR helt usædvanligt møde to af Præstegaards budgetbisser, som fra en skurvogn i provinsen vil kunne opleves som ”eksperter” i en prioriterings-dyst mellem politikere.

Hvem ved – måske går ”systemet” hen og bliver lige så tv-trendy som dem, der sælger gammelt skrammel, er bonderøve eller mesterkokke.
---
Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Kettel Thomsen

Nationalbankdirektør
cand.polit. (Københavns Uni. 1991)

Martin Præstegaard

Adm. direktør, ATP
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002)

0:000:00