Slut med forskerfusk: Bred opbakning til ny lov

I fremtiden skal en ny lov sikre, at dansk forskning er bedre rustet til at håndtere sager om uredelig forskning og forskning, som ikke lever op til retningslinjerne for god forskningspraksis.

Loven gik i sidste uge hurtigt igennem 1. behandlingen i Folketinget. Kun spørgsmålet om, hvor stor en del af den private forskning der skal omfattes af den nye lov, deler politikerne inden loven blev sendt til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.

Slut med fusk
Dermed ser det ud til, at det bliver noget nær et enigt Folketing, der vil forsøge at sætte punktum i den række af sager, der har presset dansk forsknings troværdighed.

Penkowa-sagen og en række andre langvarige sager om dårlige eller fabrikerede forskningsresultater har udstillet et system, der har haft svært ved at håndtere såkaldt dårlig forskningspraksis. Samtidig har flere sager været lang tid undervejs igennem behandling i Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, UVVU, og senere ved domstolene.

Den ny lovgivning giver et større ansvar for forskningens kvalitet til de enkelte universiteter og forskningsinstitutioner. Ved sager, hvor der er mistanke om decideret uredelighed, skal et nyt nævn håndtere sagerne og være med til at sikre både kvaliteten af forskningen, men også de berørte forskeres retssikkerhed.

Privat ligestilling
Mens alle partier er positivt indstillede over for loven, så markerede både Enhedslisten og Radikale under debatten i Folketinget, at der kan være behov for at se på, hvordan privat forskning er dækket af lovgivningen.

”Det bliver svært at lave det her skel, hvor det alene er offentlig forskning, som kan blive renset gennem det nye nævn,” sagde Sofie Carsten Nielsen (R) under debatten og tilføjede, at hun håber, at partierne kan nå til enighed om en løsning, så al forskning kan bedømmes, og lade de berørte virksomheder selv betale for processen.

Ministeriet har allerede efter høringssvar fra en omfattende række af institutioner og organisationer rettet lovforslaget til, så også privatfinansieret forskning udført på offentlige forskningsinstitutioner er omfattet af loven.

I første omgang afviser ministeren i høringsnotatet, at det er nødvendigt at omfatte den private forskning.

”Ministeren finder ikke, at der er tilstrækkelige argumenter for, at et offentligt nævn skal vurdere integriteten af privat forskning,” skriver ministeriet og tilføjer, at for eksempel lægemiddelforskning er reguleret gennem anden lovgivning.