Kommentar af 
Søren Kristiansen Jacobsen Damm

Søren J. Damm: Gøglerjournalister er magthavernes våde drøm

KLUMME: Den seneste kampagne fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er ekskluderende og gode nyheder for magthaverne, skriver Altingets debatredaktør, Søren J. Damm.

Hvis du vil være journalist, skal du ikke være i stand til at nå bussen.
Hvis du vil være journalist, skal du ikke være i stand til at nå bussen.Foto: Screengrab/Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Søren Kristiansen Jacobsen Damm
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

 

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har netop lanceret en video, hvor de forsøger at profilere sig selv og muligvis også rekruttere nye elever/aktivister/dagdrømmere. Eller måske er det nærmere et forsøg på at skræmme særlige kandidater væk?

Videoen viser muligvis nogle af journalistuddannelsens mange delkomponenter. Og står det til troende, er den undersøgende journalistik ikke bare terminal, men nedsænket i kogende olie, flået, for derefter at blive lagt på hjul og stejle.

Kampagnen viser unge mennesker med mulige tegn på ADHD, hvis sindstilstand henholdsvis veksler mellem apati, eufori og sitrende aggression, mens de kaster balloner med farve på store hvide lærreder (måske det rene, hvide patriarkalske samfund?). Man ser dem også lave noget, der ligner ulovlig indtrængen, dække ansigtet til med partisantørklæder og komme for sent til bussen. Vi ved ikke rigtigt, hvem de er, men måske lydsporet kan hjælpe os?

En ram lugt af aktivistisk 80’er-journalistik emmer ud af kampagnen med dens særlige dystopiske skiden-æstetik, der har en muggen reminiscens af DR’s familieserie ‘Arvingerne’.

Søren J. Damm

”Dig,” bliver der sagt i filmen, med en raspende og ugidelig stemme, ”der tegner uden for stregerne”, ”glemmer at sove”, ”bruger dagen på at drømme”, ”kender reglerne for at bryde dem,” ”og har for travlt til at være punktlig” - her får vi lige dele til en bizar cocktail af Ungdomshus-filosofi og infantil amerikansk highscool-rebel-selvforståelse, der rystes sammen til den perfekte opskrift på en person, der med stor sandsynlighed ikke ville evne et job i den moderne mediebranche. Med mindre man selvfølgelig sigter efter et job som underviser på Journalisthøjskolen.

Forestil dig en kollega, der konstant dagdrømmer midt i arbejdstiden, ikke evner noget af det mest elementære i voksenlivet – som f.eks. at komme til tiden. Og forestil dig, at han/hun hele tiden er træt, fordi vedkommende har brugt hele natten på at skralde efter veganermad og begå indbrud. 

Reklamefilmen er efter sigende lavet af tidligere elever, så det tegner ikke godt for fagets fremtid, da eks. eleverne tydeligvis lever i en uigennemtrængelig tidslomme. 

En ram lugt af aktivistisk 80’er-journalistik emmer ud af kampagnen, med dens særlige dystopiske skiden-æstetik, der har en muggen reminiscens af DR’s familieserie ’Arvingerne’. Her præsenteres man også for et galleri af uduelige personer, der begår sig i ’kunst’, men reelt ikke rigtigt laver noget, og alligevel er der altid varmt vand i hanerne, strøm i kontakterne, knitrende bunker af beskidte tæpper og oceaner af oversøisk rødvin.

Det virker som om, at hele holdet bag Next Stop Sovjet-kampagnen har ligget nedfrosset i en kryoskuffe med lilla bukser og Lenin-badges og nu er blevet tøet op til lejligheden, og mens de stadig stavrede forvirrede rundt, er de så blevet forceret til at lave en hvervekampagne for Ungdomshuset på Dortheavej sammen med et par vinøse kaospiloter.

Men virkeligheden er jo også forbistret kedsommelig. Uden for den regnbuefarvede kreative boble, der har udsondret dette ukristelige makværk, er journalister, f.eks. de Cavling-vindere, jeg har mødt, oftest systematiske mænd (m/k) i jakker, der ikke har tid til gøgl og dagdrømmeri, fordi de systematisk skal gennemgå en 1100 siders rapport fra Landbrugsministeriet, samtidig med de forventes også at levere stof til den daglige nyhedsstrøm.

Der er utvivlsomt en særlig æstetik og et givent politisk menneskesyn, der gennemstrømmer kampagnen fra Journalisthøjskolen. Og i en vis udstrækning må man tage hatten af, for at man melder så tydeligt ud. Her er der lagt op til mere views end news. 

Men det er mere problematisk end nogensinde, at man umiddelbart skal sympatisere med et særligt venstreradikalt verdenssyn og værdisæt for at føle sig hjemme på Journalisthøjskolen. 

Magthaverne i Danmark forefindes i hele det politiske spektrum, og en stor gruppe af dem kan umiddelbart læne sig tilbage i Wegner-stolen, hvis fremtidens journalister primært udgøres af en træt, uduelig, udisciplineret gøglerhær, der ikke evner at overholde en elementær aftale. 

.......

Søren Jacobsen Damm er debatredaktør på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens holdning.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00