Stærk alliance vil styrke professionshøjskoler
KVALITET: En bred alliance mellem fire store organisationer og Danske Professionshøjskoler lancerer en stribe forslag til Kvalitetsudvalget. Forslagene vil udbygge professionshøjskolernes styrkeposition: Praksisnær uddannelse.
Foto: PR-foto/Danske Professionshøjskkoler
Mads Bang
JournalistDe tætte og meget konkrete partnerskaber med det arbejdsmarked, vi uddanner til, er grundlæggende i forhold til kvalitet og relevans i uddannelserne. Derfor er det også afgørende fremadrettet, at der er en forståelse om, at vi har en fælles opgave.
Harald Mikkelsen
Formand, Danske Professionshøjskoler
- Professionsbacheloruddannelserne skal fastholde og styrke deres særlige profil som praksisnære og professionsrettede uddannelser. Uddannelserne rummer et stort potentiale som en vekseluddannelsesmodel, hvor uddannelserne er koblet til praksis og har afsæt i arbejdsmarkedets behov.
- De professionsuddannede skal - på et højt fagligt niveau - kunne gå foran og være med til at drive en innovativ udvikling og bidrage til en ny, bedre og mere effektiv opgaveløsning.
- Et udbygget samarbejde mellem uddannelsesudbydere, professionsudøvere og arbejdsgivere både lokalt og centralt. Det kan bl.a. ske gennem landsdækkende aftagerpaneler for uddannelser eller uddannelsesområder, der i samspil med uddannelsesudvalg og bestyrelser kan medvirke til at afdække behov for udvikling af uddannelsesudbuddet. Endvidere kan analyser af kompetencebehov anvendes til at afdække behovet for udbud og kompetencer. Ved udformningen skal det sikres, at der ikke sker en bureaukratisering og komplicering af uddannelsesudvalgenes og bestyrelsernes ansvar og opgaver.
- Målbare indikatorer for uddannelsernes relevans.
- Stærke uddannelsesforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt udbytte gennem højt kvalificerede undervisere og praktikvejledere og uddannelser med høj studieintensitet.
- En fortsat indsats for at styrke underviser- og vejlederkompetencer og rammerne for praktikvejledningen.
- Et styrket samspil mellem uddannelsernes teori- og praktikforløb, hvor professionshøjskoler og aftagere samarbejder om, at studerende som led i undervisningen på professionshøjskolen kan arbejde med konkrete virksomhedscases og studier af relevant kommunal, regional og statslig virksomhed og professionspraksis.
- Styrkede praktiske handlekompetencer hos de studerende gennem øget anvendelse af fx laboratorieøvelser og simulationsøvelser mv., fordi det prioriteres at stille faciliteter og ressourcer til rådighed for denne type undervisning.
- Styrkede kompetencer hos de studerende til at arbejde tværfagligt. Mulighederne for at gennemføre tværgående forløb og samarbejde som led i undervisningen og praktikken/den kliniske undervisning skal derfor klarlægges.
- Øget brug af eksterne lektorer/undervisere og kombinationsstillinger.
- Styrkede innovative og velfærdsteknologiske kompetencer hos de studerende, så de kan bidrage til at indføre nye løsninger.
- Flere undervisere skal deltage i praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med aftagere og faglige organisationer. Det vil styrke undervisernes viden om praksis, deres innovationskompetencer, og det vil understøtte, at ny viden om praksis integreres i undervisningen. Undervisningsmiljøerne skal være videnmiljøer.
- Den praksisnære og anvendelsesorienterede underviserprofil skal fastholdes og udvikles, også blandt underviserne med ph.d.-baggrund.
- Der skal i fællesskab udvikles kvalitetsparametre for praksisnær og anvendelsesorienteret forskning og udvikling.
- Forsknings- og udviklingsindsatsen med fokus på anvendelsesorientering skal prioriteres under tydelig hensyntagen til arbejdsmarkedets behov for vidensopbygning.
- Videnformidling med fokus på brugerne skal have høj prioritet. Det sker gennem undervisning, kurser og forskellige medier og videnportaler.
- Der skal være fokus på opbygning af bæredygtige faglige miljøer. Både hvad angår udbud af specialer/linjer i uddannelserne og forsknings- og udviklingsaktiviteter, skal der samarbejdes og koordineres mellem professionshøjskolerne indbyrdes.
- Samarbejdsrelationer til universiteter, erhvervsakademier og erhvervsskoler skal styrkes, hvor det er relevant. Dette kan fx ske ved at stille krav om samarbejde og koordination i uddannelsesinstitutionernes udviklingskontrakter.
- Samarbejdet med virksomheder skal styrkes for at fremme øget offentligt-privat innovationssamarbejde, hvor uddannelsesinstitutionerne og de studerende indgår.
En stærk alliance markerer sig nu samlet med forslag til Kvalitetsudvalget – med fokus på professionshøjskolernes uddannelser.
LO, FTF, KL og Danske Regioner er gået sammen med Danske Professioner om et forslag til Uddannelsesministeriets kvalitetsudvalg. Med 19 konkrete forslag vil de fem organisationer sætte fokus på, hvordan kvaliteten og relevansen styrkes på professionsuddannelserne.
Udspillet understreger, at de fem organisationer vil samarbejde om at styrke kvaliteten i nogle af landets største uddannelser, som ligger på professionshøjskolerne. De mest centrale forslag kredser om at bygge videre på professionshøjskolernes samarbejde med de virksomheder og offentlige institutioner, som ansætter professionsbachelorer.
Forskning
