Stærkere fokus på bachelorarbejdsmarkedet

Man kan spørge sig selv, hvorfor udvalget, når de peger på behovet for kortere og mere praksisrettede bacheloruddannelser, ikke peger på de gode erfaringer, som både professionshøjskoler og erhvervsakademier har.

Erik Knudsen
Formand for Danske Professionshøjskoler

Af Erik Knudsen
Formand for Danske Professionshøjskoler

Den første delrapport fra "Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser" har primært fokus på universiteterne, og det overordnede budskab er, at der skal ske en opbremsning i universiteternes dimittendproduktion for at undgå ”overproduktion”.

Udvalget foreslår at gøre bachelorniveauet mere relevant for arbejdsmarkedet og begrænse adgangen til kandidatoverbygningen. Det skal ske ved, at universiteternes nuværende bacheloruddannelser omdannes til fireårige akademiske bacheloruddannelser med forskellige toningsmuligheder i det fjerde år, hvor fokus på fagets praktiske anvendelsesmuligheder er en af dem.

Uddannelsernes bidrag til at understøtte samfundet
Udvalget peger på en væsentlig problemstilling, nemlig om der er det rette match mellem det, de studerende lærer på en videregående uddannelse, og den viden, der efterspørges i samfundet. Det kan både være et spørgsmål om indholdet og længden af de uddannelser, som udbydes.

Her peger udvalget på, at der i fremtiden må forventes at være en betydelig større vækst i behovet for arbejdskraft med videregående uddannelse i den private sektor end i den offentlige sektor, og at de fremtidige dimittender derfor i langt højere grad skal finde beskæftigelse på det private arbejdsmarked.

Det er Danske Professionshøjskoler ikke uenig i, men kan godt undre sig lidt over, at udvalget ikke indledningsvist tager udgangspunkt i, hvad de videregående uddannelser skal være med til at løfte for at sikre fortsat vækst og udvikling i samfundet. Det gælder for eksempel:

• Hvilken rolle de forskellige videregående uddannelser har i forhold til denne målsætning.
• Generelt videnindholdet i uddannelserne - og minimumskrav til videngrundlag for at sikre den nødvendige kvalitet samt understøtte samfundets behov.
• Behovet for samspillet mellem videninstitutioner og omverdenen for at sikre det bedste match mellem indhold, kvalitet og relevans.
• Samspillet mellem den offentlige og private sektor som grundlag for at understøtte væksten i den private sektor.
• Behovet for samtidig - uanset en væsentlig mindre vækst - at modernisere og udvikle den offentlige sektor for at sikre, at den også kan levere den nødvendige kvalitet og effektivitet i forhold til ændrede samfundsmæssige krav og behov.

En sådan analyse eller forståelser hos udvalget ville alt andet lige give et bedre grundlag for at drøfte opgave- og arbejdsdeling mellem de forskellige videregående uddannelser. I stedet for, som vi læser udvalgets rapport, at udvalget alene tager udgangspunkt i de uddannelser, vi har i dag, og tager for givet, at de unges søgningsmønstre ikke kan ændres i stedet for at se på, om vi har de uddannelser, der er brug for.

Stærkt uddannelseskoncept
Denne vinkel betyder, at der primært fokuseres på universiteterne. Det kan man som nævnt diskutere det hensigtsmæssige i, og man kan spørge sig selv, hvorfor udvalget, når de peger på behovet for kortere og mere praksisrettede bacheloruddannelser, ikke peger på de gode erfaringer, som både professionshøjskoler og erhvervsakademier har for at tilrettelægge uddannelser, som sker i en tæt kombination af teori og praktik og i et tæt samspil med arbejdsmarkedet, i stedet for at foreslå en ny model for bacheloruddannelser.

Man kan også spørge sig selv, hvorfor man vælger en fireårig model, hvor hovedparten af professionsbacheloruddannelserne er treogethalvtårige. Er rationalet en grundlæggende ændring i indhold og form i de nuværende bacheloruddannelserne, eller er det blot at lægge lidt til i form af noget arbejdsmarkedsrelevant i slutningen af uddannelsen? Hvis rationalet er det første, bør det diskuteres, om det foreliggende forslag løser dette.

Professionsbacheloruddannelserne har i dag en kombination af teori og praktik, som generelt fungerer godt, også i kraft af det tætte samarbejde med det arbejdsmarked, professionshøjskolerne uddanner til i både offentligt og privat regi. At det fungerer godt kan blandt andet aflæses i, at arbejdsløsheden blandt dimittenderne generelt er lavere end den tilsvarende på AC-området. Der findes således her en velafprøvet model, som kan udbygges, i stedet for at udvikle en ny model.

At en sådan omlægning er mulig, kan man blot se til Holland for af få bekræftet. På de hollandske ”Hogescholen”, som svarer til de danske professionshøjskoler, er det muligt at tage professionsorienterede bachelor- og mastergrader på en række områder: Landbrug, teknik, sundhed, økonomi, samfundsvidenskab, læreruddannelser og kunst. Der er en lang række specialiseringsmuligheder, og det er almindeligt, at der indgår et seks- til ti-måneders praktikforløb i uddannelsen. Væksten i hollandsk videregående uddannelse de senere år er primært sket i den sektor.

Masteruddannelser som relevant efteruddannelse

Udvalget foreslår en begrænsning af adgangen til kandidatuddannelserne for at undgå ”overproduktion” og for at tilpasse sig ændrede behov på arbejdsmarkedet. Vi mener, at der i udvalgets overvejelser mangler en generel drøftelse af de grundlæggende sammenhænge mellem grunduddannelse og videreuddannelse, hvis man fjerner den automatiske overgang fra universiteternes bachelor- og kandidatuddannelsen.

Det foreslåede, hvor man alene drøfter sammenhængen til den eksisterende kandidatuddannelse, betyder, at man glemmer, at den mest relevante form for videreuddannelse for alle bacheloruddannelser, hvis der ikke længere er direkte adgang fra bachelor- til kandidatniveau, vil være masteruddannelser.

Den af udvalget foreslåede model vil nemlig gøre det naturligt at skabe en bedre sammenhæng mellem bacheloruddannelser og masteruddannelser og samtidig gøre det naturligt for arbejdsmarkedet, at medarbejdere vender tilbage til uddannelsessystemet efter nogle år og supplerer med videreuddannelse i form af diplom- og masteruddannelser.

Behovet for relevant videreuddannelse forudsætter, at den viden, som lægges oven på bachelorniveauet, spiller sammen med kompetencebehov og jobprofiler på arbejdsmarkedet. Så vil virksomheden også kunne se efter- og videreuddannelse som en nyttig og cost-effectiv investering. En sådan omlægning, der styrker både bachelor- og masteruddannelserne, vil for alvor bidrage til et uddannelsessystem, som passer bedre til de behov, arbejdsmarkedet har.

Sammenhæng og vidensopbygning
En afgørende forudsætning for at sikre en sådan kvalitet og relevans i efter- og videreuddannelsen er, at de institutioner, som udbyder bacheloruddannelserne, også udbyder den nødvendige efter- og videreuddannelse på de faglige områder, de uddanner til.

Det bør derfor også være en mulighed for professionshøjskolerne. På den måde sikres en vidensopbygning og sammenhæng på uddannelsesniveauerne, som løfter kvaliteten på både grund-, efter- og videreuddannelserne.

Professionshøjskolerne noterer sig, at begrænsningen af adgangen til kandidatoverbygningen også er tænkt i forhold til professionsbacheloruddannelserne. Vores hovedfokus er fortsat at udbyde selvstændigt, afrundede uddannelser, der tager sigte på umiddelbar beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og kandidatvejen vil i vores optik derfor kun være for de enkelte få professionsbachelorer, som aktivt ønsker et sporskifte i en mere akademisk retning.

Der er en bekymring i forhold til forslaget om adgangsbegrænsning fra erhvervsakademierne til professionshøjskolerne. Det er derfor vigtigt, at ændringerne i givet fald bliver indført med omhu, så de ikke kommer i modstrid med intentionen om at løfte uddannelsesniveauet.

Professionshøjskolerne er for hovedparten af vores uddannelser vant til dimensionering. Det har både fordele og ulemper, og som det også fremgår af udvalgets anbefalinger, findes der ikke enkle løsninger for, hvordan det håndteres, og især hvis der skal ske en omlægning fra kandidat- til bacheloruddannelser, er der behov for indgående at drøfte, hvordan det omsættes i praksis.

Positivt med forenklet taxametersystem
Kvalitetsudvalget kommer også ind på anbefalinger om færre og større udbud. Danske Professionshøjskoler er enig i nødvendigheden af at se på området. Der er dog behov for, at det bliver drøftet i sammenhæng med og balanceret i forhold til den regionale udbudsforpligtigelse, Danske Professionshøjskoler er underlagt.

Endelig anbefaler Kvalitetsudvalget, at en større del af uddannelsesudgifterne finansieres ved faste årlige bevillinger til institutionerne, og at taxameteret kun finansierer de egentlige marginale omkostninger forbundet med ændringer i studentertallet.

Dette er helt på linje med professionshøjskolernes ønsker til den kommende finanslov, hvor vi gerne ser et mere forenklet taxametersystem, der giver mulighed for lang planlægningshorisont og øget økonomisk stabilitet. Det er vigtigt, da det netop vil danne grundlaget for bedre at kunne sikre kvalitet i uddannelserne.