Studerende svarer EVA: Derfor kan karakterer ikke stå alene

Af Kirsten Ida Enemark
Stud. mag i Dansk og Retorik på Københavns Universitet

Jeg efterspørger et fokusskift fra karakterer til egenskaber fra grundskolen til universitetet i et debatindlæg på Altinget, fordi jeg synes, vi skal turde drømme og stræbe efter et samfund med plads til indhold og fordybelse, med plads til kreativitet og innovation, med plads til godt håndværk og grundighed, med plads til mangfoldighed og - ikke mindst - med plads til værdsættelse af hinanden og vores mange forskellige egenskaber.

Man optager eksempelvis 50 % medicinstuderende på kvote 2. De studerende optages på baggrund af en motiveret ansøgning, en prøve i de vigtigste færdigheder og en personlig samtale. Det har vist sig at give topmotiverede studerende, som gennemfører studierne med gode resultater og et lavere frafald. 

Kirsten Ida Enemark
Stud. mag i Dansk og Retorik på Københavns Universitet

Det tankeeksperiment betvivler Jakob Rathlev og specialkonsulent, Bjarke Tarpgaard Hartkopf i et modsvar. De mener, at “karakterer er et stærkt mål for studiekompetence” og fokuserer i høj grad på overgangen fra gymnasie til universitet.

Mit forslag er, at man indfører en egenskabssamling, som, jeg mener, vil medføre et fokusskift fra karakterer til kompetencer og på samme tid gøre erhvervsuddannelserne attraktive på lige fod med de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Karakterkrav lærer folk at springe over, hvor gærdet er lavest
For det første tager deres kritik udgangspunkt i tidligere analyser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som viser, “at gymnasiale karakterer konsistent kan forudsige, hvor godt man sidenhen klarer sig på en universitetsuddannelse”. Det kræver, at man godtager en præmis om, at en god studerende er en studerende med høje karakterer.

I min optik viser karakterer, hvor god du er til at tilpasse dig - og ikke hvilke egenskaber eller kompetencer du besidder. Målet med en egenskabssamling er at give plads til at skille sig ud. Mange unge bruger i dag al deres undervisningstid på at fokusere på, hvad det kræver at få 12 - i stedet for at fokusere på indholdet i undervisningen. Det synes jeg, vi skal gøre op med.

En egenskabssamling giver topmotiverede studerende
For det andet ser Rathlev og Hartkopf det som en uoverskuelig opgave at skulle vurdere cirka 90.000 egenskabssamlinger til 240.000 videregående studiepladser hvert år.

På Syddansk Universitet eksperimenterer man med et stort kvote 2-optag. Det er en model, der har visse ligheder med en egenskabssamling. Man optager eksempelvis 50 procent medicinstuderende på kvote 2. De studerende optages på baggrund af en motiveret ansøgning, en prøve i de vigtigste færdigheder og en personlig samtale. Det har vist sig at give topmotiverede studerende, som gennemfører studierne med gode resultater og et lavere frafald.

Når færre falder fra, bliver der et økonomisk råderum, som med god grund kan bruges på den dyre proces, det er at læse kvote 2-ansøgninger, eller som jeg foreslår, egenskabssamlinger, i stedet. 

Plads til middelmådighed og originalitet
For det tredje betvivler Rathlev og Hartkopf præmissen om, at nogle går glip af en studieplads på eksempelvis medicin, fordi de har lave karakterer i fag som billedkunst, fransk og idræt. De skriver: “der er en stærk tendens til, at når en gymnasieelev får høje karakterer i nogle fag, så får han eller hun det også i andre fag.” Det tror jeg gerne.

En egenskabssamling tager udgangspunkt i alle elever. Dem der ikke kun får høje karakterer. Det kan være 7-talseleven, som er rigtig god i nogle fag og middelmådig i resten.

I 2006 trådte 7-trinsskalaen i kraft med det formål at kunne sammenligne de studerende globalt. Tanken er, at eleverne skal fordeles over hele skalaen - nogle i toppen, nogle i bunden og rigtig mange i den store, grå 7-talsmasse. Det vil utvivlsomt give en stor gruppe middelmådige elever, som ikke har mulighed for at læse et fag, de kunne blive rigtig dygtige til.

Sammenligning presser de studerende
Jeg mener, at ordet sammenligning er det afgørende problem med karakterer.

Rathlev og Hartkopf anerkender heldigvis præmissen om, at karakterfokusset er for stort. I studenterrådgivninger, studievejledninger og hos studenterpræster landet over lyder det entydigt, at de studerende er pressede som aldrig før. Det handler hverken om, at man læser mere, studerer sværere tekster eller skal skrive længere opgaver, end tidligere studerende har gjort.

Det handler om, at perfektionismen har taget over.

Studenterpræst på KUA, Inger Lundager, fortalte mig, at konkurrencestaten har sat sit præg på mange studerende. Når man retter sin uddannelse efter markedet, begynder man at tvivle på sin egen eksistensberettigelse, hvis man ikke får høje karakterer i alt. Hun møder mange studerende, som føler skam. De er bange for at fejle, og når det bliver umuligt at leve med, er det fordi, kravene er blevet for høje.

Lad der være plads til kreativitet og originalitet
Karakterkrav har vist sig at være et kæmpe problem i Danmark. Uligheden stiger i takt med, at man nu kan betale sig til gode karakterer allerede fra 9. klasses eksamen med privat lektiehjælp.

Kreativiteten forsvinder, fordi vi har gjort op med en karakterskala, som gav plads til middelmådighed og suveræn originalitet. Antallet af unge med psykiske problemer er højere end nogensinde før som direkte konsekvens af præstationsræset i det danske uddannelsessystem. Det er ikke godt nok.

Vi lever i et af verdens mest uddannede samfund. Hvis vi forsat vil være det, må vi rette det danske uddannelsessystem til.

Lad os tage fat der, hvor vi har problemer. Lad os give de studerende plads til at tænke de tanker, Danmark skal leve af i fremtiden.