Debat

Tænketanken DEA: Det mindst ringe alternativ?

DEBAT: Forbedringer i taxametersystemet skal kunne forene enkelthed og transparens med kvalitet, øget gennemførsel og fleksibilitet i uddannelsessystemet. Det skriver Jannik Schack, politisk chef i Tænketanken DEA.

"Taxametersystemet er ikke designet til aktivitetsopgang, fordi bevillingerne tildeles bagudrettet, hvilket giver høj risiko ved investering i øget optag og nye uddannelser og besværliggør den økonomiske styring," skriver Jannik Schack, politisk chef i Tænketanken DEA.
"Taxametersystemet er ikke designet til aktivitetsopgang, fordi bevillingerne tildeles bagudrettet, hvilket giver høj risiko ved investering i øget optag og nye uddannelser og besværliggør den økonomiske styring," skriver Jannik Schack, politisk chef i Tænketanken DEA.
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jannik Schack
Politisk chef i Tænketanken DEA

Taxametersystemet har alle dage været omdiskuteret – og det er blevet evalueret og ændret flere gange siden slutningen af firserne, uden brugbare alternativer har set dagens lys.

Er vi så på fatalistisk vis overladt til at acceptere status quo med de fejl og mangler, som taxametersystemet rummer? Nej, men vi bør værne om dets største styrker: enkelthed og transparens. Fra politisk-administrativt hold ønskede man oprindeligt et system, som på den ene side kunne sikre en effektiv og retfærdig allokering af ressourcer og på den anden side et styringsinstrument, som fremmede fokus på resultater – produktion af dimittender, et tydeligt decentralt ansvar og en styrket ledelsesret til tværgående ressourceallokering.

De seneste år er særligt kritikken af taxametersystemets konsekvenser for uddannelseskvaliteten taget til, i takt med at optaget til de videregående uddannelser er øget markant. Der er imidlertid ingen rygende pistol, der kan bevise, at kvaliteten efter taxametersystemets indførelse er faldet. Men der er en række indicier.

Eksempelvis har man fra centraladministrativt niveau indført nye styringsinstrumenter i form af akkreditering, ressourceregnskaber, udviklingskontrakter, professionelle bestyrelser, ansatte ledere med videre i et forsøg på at ”styre” mere kvalitet ind i systemet. Samtidig er der indført forskellige typer af taxametre blandt andet med henblik på at få de studerende hurtigere igennem. Disse knopskydninger er af kritikerne blevet udlagt som tegn på, at taxametersystemet er i krise.

Historisk betingede takster
DEA gennemførte i 2011 en undersøgelse af taxametersystemets styrker og svagheder på baggrund af erfaringer i Norge, Sverige, Nederlandene og England og et omfattende studie af eksisterende undersøgelser, interviews med centrale interessenter og en spørgeskemaundersøgelse blandt institut- og uddannelsesledere på alle landets videregående uddannelsesinstitutioner.

Takstfastsættelsen har været influeret af historisk betingede forhold. Den politiske stillingtagen til takstfastsættelsen af uddannelserne har været ret så fraværende – med undtagelse af taxameterløftet til humaniora og samfundsvidenskab i 2009.

Jannik Schack, politisk chef i Tænketanken DEA

Til trods for at taxametersystemet skulle være gennemskueligt og enkelt samt medføre, at institutionerne blev tildelt samme aktivitetsbaserede bevilling, har takstfastsættelsen været influeret af historisk betingede forhold. Den politiske stillingtagen til takstfastsættelsen af uddannelserne har været ret så fraværende – med undtagelse af taxameterløftet til humaniora og samfundsvidenskab i 2009. I stedet har taksterne oplevet en nedadgående tendens opgjort i faste priser siden 2006 og været resultatet af generelle fremskrivninger og tekniske reguleringer.

Kvalitet under pres
Det har haft konsekvenser ude på institutionerne. DEA's undersøgelse viste blandt andet, at taxametersystemet ikke er designet til aktivitetsopgang, fordi bevillingerne tildeles bagudrettet, hvilket giver høj risiko ved investering i øget optag og nye uddannelser og besværliggør den økonomiske styring.

De adspurgte institut- og uddannelsesledere var da også kritiske over for taxametersystemets betydning for kvaliteten. De fleste af dem har således skåret i antallet af eksaminer, fag, undervisningstimer, undervisere og ekstern censur. Til gengæld har de skruet op for intern kvalitetssikring for at bekæmpe frafald og sikre hurtigere studiegennemførsel. Alt i alt viser DEA's undersøgelse ikke desto mindre, at taxametersystemets incitamenter til at fremme effektivitet i uddannelserne er slået igennem på den enkelte institution – og så meget, at det sætter undervisningskvaliteten under pres.

Fatamorgana?
Det er en hårfin balancegang at lave taxametersystemet om uden at smide det berømte barn ud med badevandet. Målet må være et system, som på den ene side tilgodeser hensynet om enkelthed og transparens og på den anden side styrker kvalitet og relevans, øger gennemførslen og sikrer mobilitet og fleksibilitet i uddannelsessystemet.

Måske er det blot et styringsmæssigt fatamorgana, men lad os tage debatten og se, hvor langt vi kan komme i en søgen efter brugbare alternativer til det bestående.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jannick Schack

politisk chefrådgiver for Djøf
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00