Høring af udkast til bekendtgørelse om tilskud til elbusser

I forbindelse med udmøntning af klimapuljen under Finanslov 2015 er der i perioden 2015-2017 afsat 14 mio. kr. til at fremme anvendelsen af elbusser i trafikselskaber i Danmark fordelt på 4 mio. kr., 5 mio. kr. og 5 mio. kr. uddelt i henholdsvis 2015, 2016 og 2017.

Ordningen skal bidrage til at afklare den reelle meromkostning ved elbusser og udfordringer ved el-busdrift, og hermed reducere risikoen for busoperatører ved at indsætte elbusser i rutedrift.

 

Energistyrelsen skal hermed anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til vedlagte udkast til bekendtgørelse om tilskud til elbusser senest den 10. august 2015, kl. 12.00

Bemærkninger bedes afgivet til Energistyrelsen på [email protected] med kopi til [email protected], [email protected] og [email protected].

Myndighed: Energistyrelsen
Type: Bekendtgørelser
Høringsfrist: 10-08-2015
Status: Igang


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget