Debat

ATV: Kom med en teknologipagt med kød på

DEBAT: Det kommende folketingsår bør bruges til at udvikle og konkretisere den teknologipagt, som regeringen vil lancere inden for kort tid, skriver Lia Leffland fra ATV.

Der er behov for flere ingeniører, og det skal en teknologipagt hjælpe med, skriver Lia Leffland fra ATV.
Der er behov for flere ingeniører, og det skal en teknologipagt hjælpe med, skriver Lia Leffland fra ATV.Foto: Ritzau/Nanna Navntoft
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lia Leffland
Akademidirektør, ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Den seneste tid har jeg læst artikler i flere medier om, hvordan talentfulde unge ingeniører fra lande som Grækenland og Ukraine valfarter til Danmark.

Det er godt for dem og godt for de danske virksomheder, som formår at rekruttere de unge talenter på et internationalt arbejdsmarked. Men det er samtidig dybt problematisk for Danmark som Science & Engineering-region, at vores egne unge ikke i langt højere grad søger mod en spændende karriere inden for teknik, naturvidenskab og de digitale fag.

Derfor foreslog ATV for et år siden sammen med DI, IDA og Dansk Metal en dansk ”teknologipagt” efter hollandsk forbillede, og til vores store glæde har regeringen taget godt imod forslaget. Teknologipagten er også med i anbefalingerne fra regeringens IKT-vækstteam.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Så langt, så godt.

Nu er tiden kommet til at sætte kød på teknologipagten, for det haster med både at få gennemført konkrete reformer og at få taget de første skridt til en kulturforandring i det danske samfund. Derfor står en konkretisering og udvikling af teknologipagten øverst på min ønskeseddel til regeringen.

Det haster med både at få gennemført konkrete reformer og at få taget de første skridt til en kulturforandring i det danske samfund. 

Lia Leffland, Akademidirektør, ATV

Flere unge bliver ingeniører, men…
Holland har fået et forspring med deres ”Techniekpact” fra 2013 – en samlet national satsning på teknik og naturfag. Andre lande har også fået øjnene op for at satse på de tekniske, naturvidenskabelige og digitale uddannelser. I Danmark har vi derimod forsømt at uddanne den arbejdskraft, erhvervslivet efterspørger samtidig med, at unge risikerer at uddanne sig til arbejdsløshed – de er dygtige til deres fag, men arbejdspladserne ligger et andet sted.

De nyeste optagelsestal viser, at der endnu engang sker en glædelig (og nødvendig!) fremgang. Flere unge har fået øjnene op for, at de med for eksempel en ingeniør- eller datalogiuddannelse står foran en spændende karriere, hvor de kan være med til at ”redde verden”.

Mere bekymrende er det, at mange unge efter folkeskolen fortsat vælger at blive middelmådige gymnasieelever i stedet for at bruge deres talent til at blive fremragende faglærte med en teknisk uddannelse.

Der er brug for en fælles indsats på uddannelsesområdet. Det begynder i grundskolen, hvor naturfagene bør styrkes fagligt, tværfagligt og didaktisk. Eleverne bør undervises af lærere med linjefag i naturfagene, og studievejledningen bør orienteres bredere end mod det almene gymnasium.

Gentænk forskningspolitikken
Samtidig er der behov for nytænkning i forskningspolitikken. Andre lande satser kraftigt på den tekniske forskning, mens Danmark ligger under gennemsnittet. I sidste ende koster det arbejdspladser, fordi industriproduktion på dansk grund kun er mulig, hvis virksomhederne investerer i nye teknologier, robotter og automatisering.

I den undersøgelse (Akademihøringen), som ATV foretog blandt vores 800 medlemmer tidligere på året, vurderede kun hver sjette respondent, at produktionsvirksomhederne havde indført robotter på alle de områder, hvor det var muligt. Da vi ikke kan forvente at konkurrere på lønomkostninger, er robotterne vejen frem til at genopfinde Danmark som produktionsland.

Det kræver investeringer – i virksomhederne – men også gennem de offentlige midler til forskning. Der er brug for, at den tekniske forskning styrkes og ikke udsættes for store udsving år for år, når forskningsreserven uddeles.

Man bør også se på en optimering af hele det forsknings- og innovationspolitiske system. De input, ATV får fra vores medlemmer på tværs af virksomheder og universiteter, er: Sats på de store forskningsprogrammer, som giver pondus til at flytte noget.

Kræver de rigtige politiske valg
Danmark ligger i skarp konkurrence med andre stærke Science & Engineering-regioner om at tiltrække virksomheder, arbejdspladser og de klogeste hoveder. Vi har potentialet til at være blandt de stærkeste i verden, men det kræver, at der træffes de rigtige politiske valg.

Teknologipagten er en hjørnesten i at få Danmark i verdenseliten. Det bliver en kompleks opgave at få implementeret de gode tanker i pagten. Men det er også et politisk projekt, der vil få positiv indflydelse på virksomhedernes konkurrenceevne og danskernes hverdag i mere end én generation frem. I ATV er vi klar i startblokkene til at bidrage til den proces.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lia Leffland

Akademidirektør, Akademiet for de Tekniske Videnskaber
civilingeniør (DTU 1993)

0:000:00