Debat

Debat: Tre fokusområder for at sikre den digitale fremtid

DEBAT: Skal Danmark i fremtiden være på forkant, er det afgørende, at universiteterne i tæt samarbejde med offentlige og private virksomheder er med til at drive den digitale omstilling. Det skriver otte chefer fra bl.a. Mærsk, Google, Region Hovedstaden og KU.

Universiteterne skal lede an for at få hele samfundet med i den digitale fremtid.
Universiteterne skal lede an for at få hele samfundet med i den digitale fremtid.Foto: Kasper Palsnov/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af John Renner Hansen, Dekan på Det Natur-og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Morten Bo Christiansen, Head of Strategy, Transport & Logistics Division i Mærsk, Torben Dalgaard, Direktør for Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden, Torben Fabrin, IT-direktør i Arla Foods, Adam Lebech, Branchedirektør i DI Digital, Morten Petersen, Head of Engagement & Digital Natives i Google Danmark, Hanne Shapiro, Innovationschef hos Teknologisk Institut, Marianne Sørensen, Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

Digitalisering af information, processer og arbejdsgange medfører en enorm udvikling af samfundet.

Eksempelvis med nye digitale læringsmetoder på alle niveauer af uddannelsessystemet, nye måder at tænke økonomi, ressourcer og forbrug på, nye perspektiver på internationalisering og konkurrenceevne og nye muligheder for virksomheder – fra at sælge produkter til også at sælge services baseret på digitale kompetencer. 

Hvordan kan vi indrette vores samfund, så vi kan imødekomme denne udvikling og udnytte de potentialer, der følger med?

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Danmark har i dag en solid position inden for IT. Men hvis vi skal fastholde og medvirke til at styrke denne position, er det vigtigt, at vi har et konstant fokus på at positionere Danmarks styrkeområder og sætter høje ambitioner og mål, der er over den standard, som omverdenen pt. har i forhold til at udvikle og udnytte digitale teknologier og kompetencer i samfundet.

Den udvikling, vi ser i dag, stammer i stor udstrækning fra universiteternes forskningsprogrammer, hvor kvantemekanikken gennem halvleder- og laserteknologi fik en helt uforudset betydning for samfundsudviklingen. Digitalisering er tæt knyttet til udviklingen af disse to teknologier.

Det er så let at vise en superforelæsning på nettet, men den er ikke nødvendigvis forskningsbaseret og kan hurtigt blive fagligt forældet.

Forskningsmiljøerne var også på forkant historisk, da de nye muligheder skulle udnyttes. For eksempel var det for at tilfredsstille forskernes behov for let adgang til dokumenter, at World Wide Web – WWW – omkring 1990 blev udviklet på CERN.

Ingen kunne dengang forudse det eksplosive behov for kommunikation, som muligheden udløste. Universiteterne har fulgt med hele vejen og er derfor parate til at spille en central rolle i næste fase i den digitale udvikling.

Tre centrale områder
For at få hele samfundet med er der tre centrale indsatsområder, hvor universiteterne må påtage sig en ledende rolle.

For det første skal alle, der tildeles en universitetsgrad (bachelor, kandidat eller ph.d.), udstyres med en dyb forståelse for de muligheder, der ligger i den digitale tilgang til problemløsning og anvendelse.

Uddannelserne skal gennem anvendelse af digitale systemer, for eksempel e-Learning og moderne undervisningsmetoder, give de studerende værktøjer, der kan løse både generelle og mere fagspecifikke problemer, samtidigt med at de får en kritisk forståelse for digitaliseringens begrænsninger.

De studerende skal, som en naturlig del af undervisningen, anvende digitale redskaber, hvis metodik er relevant for de centrale problemstillinger ved digitalisering, og som bidrager til de studerendes fremadrettede erhvervsparathed. Det er vores holdning, at alle videregående uddannelser, i tæt samspil med aftagerne, skal udformes, så de indeholder klare elementer af digitalisering.

Herudover er der behov for at få uddannet flere kandidater og ph.d.er med IT-specialistkompetencer inden for datalogi, herunder algoritmeforståelse og programmeringskompetencer, og hvis metode- og analyseværktøjer er på et højt specialiseret niveau.

For det andet er det ikke nok at fokusere på uddannelse af nye studerende. Det er lige så vigtigt, eller måske endnu vigtigere, at have fokus på efter- og videreuddannelse og tilrettelæggelse af fleksible kompetenceudviklingsforløb i et tæt samarbejde eller egentlige partnerskaber med øvrige danske videninstitutioner og fagligt førende virksomheder, organisationer med videre.

Vi skal sikre det nødvendige kompetenceløft for de arbejdstagere, der allerede har været på arbejdsmarkedet i flere år, så de kan fungere bedst muligt under og efter en digital omstilling. Det gælder bredt set i arbejdsstyrken.

For en gruppe af borgere får begrebet ”livslang læring” en ny betydning; at sikre IT-fokuseret efter- og videreuddannelse på master- og ph.d.-niveau, der gør det muligt for højtuddannede at specialisere sig inden for det digitale område.

For det tredje skal universiteterne i tæt samspil med den offentlige og private sektor aktivt deltage i udviklingen af den næste generation af digitale hjælpemidler og services. Her bliver data den drivende kraft i udviklingen. Data bliver en handelsvare på linje med andre råvarer.

Danmark har før været på forkant
At Danmark allerede fra første færd var på forkant af udviklingen illustreres af professor Peter Naur, som grundlagde faget datalogi, og som ikke valgte at navngive uddannelsen efter computeren, computervidenskab, men efter data, datalogi eller læren om data. Samling, forståelse og brug af data bliver en nøglebidragsyder til økonomisk vækst fremadrettet.

Disse tre indsatsområder er i sig selv vigtige og vil give danske virksomheder adgang til kompetencer og medarbejdere, som er bedre forberedt til at lykkes i et erhvervsliv, hvor forandringshastigheden er højere end nogensinde før.

Ud over at bibringe generelle digitale kompetencer til erhvervslivet via ny- og efteruddannede kandidater, kan universiteterne tage en mere aktiv rolle i at positionere Danmark på den internationale digitale scene.

Universiteterne bør i endnu højere grad end i dag blive en del af det ’industrielle økosystem’, hvor viden udvikles og udveksles, som er så vigtigt også i forhold til digitalisering.

Det handler blandt andet om at have en tæt dialog med erhvervslivet angående de relevante forskningsmæssige indsatsområder, således at vi som land udnytter digitaliseringens muligheder til at blive verdensledende inden for en række områder, herunder også områder, som har relevans i forhold til landets historiske erhvervsmæssige styrkepositioner.

Herved kan også de eksisterende virksomheder bedre bevare deres førerposition, samtidig med at der vil opstå muligheder for iværksættere for at starte nye forretninger inden for disse og helt nye områder.

Samspillet mellem Stanford University i Californien og det nærliggende virksomheds- og iværksættermiljø i ’Silicon Valley’ er et skoleeksempel herpå.

KU har allerede ekstra fokus
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har nu valgt at sætte ekstra fokus på digitaliseringen af samfundet og universiteternes rolle i denne udvikling.

Et digitaliseringsråd, med deltagelse fra private og offentlige virksomheder, skal rådgive fakultetet om udnyttelse af de enorme potentialer, der følger med den digitale udvikling, og som findes i de videnskabelige miljøer, herunder hvordan fakultetet i højere grad kan understøtte digitalisering i offentlige og private virksomheder.

En vigtig opgave for Rådet bliver at have fokus på, hvordan uddannelserne fremadrettet skal udformes, så vi hele tiden er på forkant med den digitale udvikling uden at miste forbindelsen til universitetets kerneopgaver; forskningen, den forskningsbaserede uddannelse og samspillet med omverdenen.

Det er så let at vise en superforelæsning på nettet, men den er ikke nødvendigvis forskningsbaseret og kan hurtigt blive fagligt forældet. Der skal være fokus på data, og der skal være fokus på forskning og uddannelse, og ikke mindst samspillet mellem disse tre elementer.

Universiteterne har i tæt samspil med den offentlige og private sektor et stort ansvar for at sikre denne udvikling gennem øgede midler til forskning på dette felt, samarbejde om udvikling af nye uddannelsestilbud, herunder efter- og videreuddannelse, og udvikling af et endnu tættere samspil.

Hvis Danmark også i fremtiden skal være på forkant, er det afgørende, at universiteterne er med til at drive den digitale omstilling, og dette i et tæt samarbejde med de offentlige og private virksomheder i Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Renner Hansen

Professor, formand for Dansk e-Infrastruktur Cooperation 2019-, fhv. dekan, Natur- og Biovidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet
cand.scient. i fysik (Københavns Uni. 1980), lic.scient. (1987)

0:000:00