Debat

DSF: Uddannelsesloft er brugerbetaling gennem bagdøren

DEBAT: Med uddannelsesloftet gør Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti op med tanken om uddannelse som værende et fælles gode, der løfter både mennesker og samfund, skriver Yasmin Davali fra Danske Studerendes Fællesråd.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Yasmin Davali
Formand for Danske Studerendes Fællesråd

Med uddannelsesloftet har regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne fremsat et forslag så fuldkommen elendigt, at brugerbetaling nu bliver fremstillet som en slags kompromisforslag.

Tilsyneladende kan man slippe afsted med at fremstille noget, der ellers ville være voldsomt kontroversielt, som et kompromisforslag, hvis bare det oprindelige forslag er tosset nok. Det er utroligt bekymrende.

Hvis den måde at føre politik på danner præcedens, har vi sat kurs mod afgrunden.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Hvordan uddannelsesloftet er blevet en undskyldning for, at vi nu skal diskutere brugerbetaling, er heller ikke oplagt. I et svar til Jacob Mark (SF) forklarer ministeriet nemlig, at omtrent 64 procent af indtægterne i L69, det vedtagne lovforslag om uddannelsesloftet, skal hentes gennem et øget arbejdsudbud.

Indtægten kommer altså ikke fortrinsvis fra de penge, staten sparer på at betale for selve den uddannelse, som loven forhindrer folk i at tage. Pengene skal først og fremmest hentes gennem de indtægter, der kommer af, at unge tvinges i arbejde, når muligheden for uddannelse tages fra dem.

Aftalepartierne sparer ikke først og fremmest deres penge på uddannelsesudgifter. De sparer dem ved at forsøge at tvinge de unge, der vælger om, ud i en branche, de enten ikke vil eller ikke kan være i.

Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd

En usikker måde at lave reformer på

Det betyder også, at hvis man skal betale sig til en ekstra uddannelse og gøre godt for det kortsigtede provenu, som staten angiveligt mister, når unge skifter spor og starter på en ny uddannelse, så skal man ikke alene betale for sin uddannelse.

Man skal også betale den skat, man ikke betaler lige så meget af, når man er studerende, som når man har fuldtidsarbejde, og andre afledte effekter, der i teorien vil være af et øget arbejdsudbud. Kort sagt vil fuld brugerbetaling kun finansiere lidt over en tredjedel af forslaget.

At man på den måde regner med indtægter fra et øget arbejdsudbud, er selvfølgelig en enormt usikker måde at lave reformer på. Og den punkterer grundlæggende reformpartiernes kongsargument for overhovedet at indføre loftet. Nemlig, at det ikke skulle være ”rimeligt”, at staten skulle betale for en ”ekstra” uddannelse.

Faktisk er Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i deres iver efter at øge arbejdsudbuddet villige til at acceptere, at hver fjerde af de ramte studerende forventes at droppe ud af deres studie.

Aftalepartierne sparer ikke først og fremmest deres penge på uddannelsesudgifter. De sparer dem ved at forsøge at tvinge de unge, der vælger om, ud i en branche, de enten ikke vil eller ikke kan være i.

En ubrugelig bachelor

Med uddannelsesloftet gør Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti op med tanken om uddannelse som værende et fælles gode, der løfter både mennesker og samfund.

Man gør op med troen på, at veluddannede unge inden for alle uddannelsesretninger er det, der udvikler vores samfund på langt sigt. Uddannelse opfattes som noget, der skal begrænses og reguleres, i stedet for noget, der skaber muligheder.

Man nøjes ikke længere med at forsøge at presse unge ind i bestemte uddannelsesretninger gennem dimensionering. Man foretager simpelthen en benhård kalkule, der fortæller, at man kan tjene flere penge her og nu ved at lade være med at uddanne mennesker, men i stedet skubbe dem ud på arbejdsmarkedet – også selvom det ikke er med mere end en ubrugelig bachelor i ryggen.

Ubrugelig, fordi den unge allerede har gjort op med sig selv, at de ikke brænder for uddannelsen og grundlæggende ikke ønsker at beskæftige sig med den, eller tage den tilhørende kandidatuddannelse. Uden andet, fordi uddannelsesloftet forhindrer dem i at starte forfra.

Et kig på regnestykket bag uddannelsesloftet gør ikke loftet mere sympatisk – tværtimod.

Til gengæld bekræfter det, at den nu kickstartede debat om brugerbetaling givetvis handler mere om at skaffe sig en dårlig undskyldning for at indføre brugerbetaling på uddannelse, end det handler om at finansiere den håbløse reform, man allerede har hastet igennem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Yasmin Davali

Politisk konsulent i klimateamet, Danske Regioner
ba.scient.soc. (Roskilde Uni. 2015)

0:000:00