Erhvervsakademier: Uddannelse i mindre bidder er vejen frem

Af Niels Egelund
Formand for Danske Erhvervsakademier

Den 16. maj kårede en jury årets erhvervsakademipraktik.

Amerikanske Regal Boats og praktikant Rasmus Christensen fra KEA løb med sejren efter at have dystet mod otte andre praktiksteder ved et stort event i Operaen i København.

Juryformanden, Christine Antorini, begrundede valget med, at Rasmus havde haft modet og evnerne til at gå til ledelsen og foreslå konkrete procesoptimeringer, som ledelsen så sammen med Rasmus havde ført ud i livet.

Det gav en produktivitetsstigning på 40 procent.

Rasmus har læst til produktionsteknolog i knap to år og tilegnet sig færdigheder, som gør en forskel i erhvervslivet fra dag 1. Han kan dertil begå sig internationalt og mangler hverken selvstændighed eller gå-på mod. Skulle han ønske at videreuddanne sig, ligger professionsbacheloren i produktudvikling og teknisk integration lige for.

Vi skal derfor skabe udveksling og internationale miljøer på alle uddannelsesinstitutioner, uden at der går finanspolitik i sagen.

Niels Egelund
Formand for Danske Erhvervsakademier

Historien om vinderen er historien om fremtidens uddannelser i en nøddeskal.

Tiden, hvor man tager en lang uddannelse og kan gå ud fra, at den holder arbejdslivet ud, er nemlig forbi. Ingen uddannelser har ”livstidsgaranti”. Kravene til os på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt ændrer sig så grundlæggende og så hurtigt, at vi kun kan følge med, hvis vi løbende efter- og videreuddanner os.

Et velfungerende arbejdsmarked

De to-årige erhvervsakademiuddannelser og de 3½-årige professionsbacheloruddannelser fører langt, og dimittenderne får efterspurgte kompetencer og gode jobs. De omfatter virkelighedsnær læring, praktik og teori, og de vil være et godt sted at starte for langt de fleste uddannelsessøgende med en ungdomsuddannelse i bagagen.

Der er også allerede etableret et velfungerende arbejdsmarked for dimittenderne. I stedet for at prøve at opfinde et jobmarked for universitetsbachelorerne, skal man hellere satse på dybde i universitetsuddannelserne og reservere dem til de særligt akademisk stærke, som skal udvikle ny viden og udfylde meget videnstunge specialistroller.

Fremtidens uddannelser bliver korte, men til gengæld hyppige, fordi man vil få brug for at udvikle sine kompetencer i dybden og i bredden, afhængigt af hvad arbejdsmarkedets behov og ens egen udviklingstrang tilskriver.

Den vil i stigende grad blive digital. Danske Erhvervsakademier har derfor etableret et fælles udbud af uddannelser på den digitale platform smartlearning.dk. Efterspørgslen er stigende, og udbyderne skal være parate til at tage andet end ECTS-givende uddannelses- og træningsforløb ind i udbudspaletten, fordi virksomhedernes og de studerendes behov ikke følger opdelingen mellem uddannelsessektorer og –niveauer eller opdelingen mellem private og offentlige udbydere.

Fremtiden er også international. Med digitaliseringen har vi fået en global winner-takes-all-økonomi, og derfor bør de studerende, ligesom virksomhederne, have blikket stift rettet mod udlandet for at sikre sig, at de kan begå sig i de miljøer, og for at de kan tage det nye ind.

Vi skal derfor skabe udveksling og internationale miljøer på alle uddannelsesinstitutioner, uden at der går finanspolitik i sagen. Dette kan gøres ved at etablere gode og ensartede rammer for udveksling af studerende og for at optage udenlandske studerende, som betaler uddannelse og ophold selv.

Fremtidssikringen af danskernes uddannelsesniveau ligger i, at mange flere starter som Rasmus: med en kortere uddannelse og et internationalt udsyn. Vi skal derefter supplere løbende med uddannelse i bidder efter behov og lyst, og vænne os til, at uddannelse er en del af hverdagen, på linje med arbejde og underholdning.