Fra fond til forsker: Priser, naturcenter og 600 mio. til grundforskning

FONDE: Uge 40 bød på to prisuddelinger, et trecifret millionbeløb fra Novo Nordisk Fonden og et Center for Børn og Natur, der støttes af Nordea-fonden.

Bestyrelsesformand Niels Due Jensen fra Poul Due Jensens Fond uddeler året Grundfospris til forsker Irina Angelidaki fra DTU.
Bestyrelsesformand Niels Due Jensen fra Poul Due Jensens Fond uddeler året Grundfospris til forsker Irina Angelidaki fra DTU.Foto: Pressefoto
Kiki Qvistgaard

Den helt store nyhed i fondsverdenen i den forgange uge kom fra Novo Nordisk Fonden, der med 600 millioner kroner vil støtte grundforskning inden for det biomedicinske og biovidenskabelige forskningsfelt over de næste fem år.

Der vil årligt blive uddelt op til 12 femårige bevillinger på hver op til 10 millioner kroner til forskningsledere på forskellige karrieretrin. 

"Der har været mange programmer for yngre talenter og dygtige topforskere, men den store mellemgruppe har i en årrække været glemt. Og har du ingen mellemgruppe, så skaber du heller ikke topforskere. Vi skal derfor gøre det muligt for de visionære lektorer at udvikle sig, så de senere kan erstatte topforskerne, når de går på pension,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der er Head of Research and Innovation Grants i Novo Nordisk Fonden.

Læs mere om nyheden her

Flere børn i naturen
Nordea-fonden vil have flere børn ud i naturen. Derfor har fonden doneret 18 millioner kroner til et nyt Center for Børn og Natur.

"Centrets ambition er at integrere brugen af natur meget mere i det moderne børneliv," siger Søren Præstholm fra Københavns Universitet, der er én af parterne bag centeret. Foruden KU er Syddansk Universitet, VIA University College og Aarhus Universitet samt Friluftsrådet en del af projektet. 

"I tæt samarbejde med pædagoger, lærere, ledere af friluftsforeninger og ikke mindst forældre og børnene selv vil vi have flere børn ud at erfare og opleve naturen. Vi ved, at det har et kæmpe potentiale i forhold til at skabe trivsel, læring og udvikling: Vi bliver simpelthen klogere og sundere af at være i naturen. Vi ved også, at vil vi sikre vores naturværdier fremover, skal fremtidens generationer have fokus på og bevidsthed om de værdier, naturen repræsenterer. Det kan de kun få ved at opleve naturen på egen krop," fortsætter Søren Præstholm.

Du kan læse mere om centret og Nordea-fondens bevilling her

Ugens prisuddelinger
To fonde har uddelt priser i uge 40.

0:000:00