Fri fond klar til tematisk forskning

DFF: Det Frie Forskningsråd skifter navn, og den nye fond giver mulighed for øremærket forskning, men den frie forskning er stadig i fokus, siger bestyrelsesformanden.

"Fondens uomtvistelige kerneopgave er den frie forskning, for vi skal kunne tilbyde forskere et sted, hvor man kan få støtte til forskningsidéer for små midler,” siger bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen om den nye forskningsfond.
"Fondens uomtvistelige kerneopgave er den frie forskning, for vi skal kunne tilbyde forskere et sted, hvor man kan få støtte til forskningsidéer for små midler,” siger bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen om den nye forskningsfond.Foto: Colourbox
Simon Friis Date

Loven om Danmarks Frie Forskningsfond træder i kraft lørdag. Danmarks Frie Forskningsfond erstatter Det Frie Forskningsråd. Det nye navn skal understrege organets primære formål som forskningsfinansierende. 

Der er dog tale om mere end blot et navneskifte. Danmarks Frie Forskningsfond underlægges nye regler, herunder bl.a. mulighed for øremærkning af de såkaldte ‘tematisk afgrænsede forskningsområder’. Dette til trods er den frie forskning stadig i centrum ifølge bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen.

“Vi løfter gerne programmer til tematisk forskning med samme ekspertise og med et skarpt blik for kvalitet, men fondens uomtvistelige kerneopgave er den frie forskning, for vi skal kunne tilbyde forskere et sted, hvor man kan få støtte til forskningsidéer for små midler,” siger han i pressemeddelelsen.

Der kan altså afsættes midler til øremærket forskning, men kun når der er givet særlige bevillinger, for som Peter Munk Christiansen betoner:

“Forskerne ved, hvor forskningsfelternes cutting edge er, og det er dem, der får de nye idéer og leverer frontforskningen – det skal vi værne om. Det er helt afgørende med en vedholdende indsats for den frie forskning til gavn for vækstlaget i dansk forskning, og den mission slår Danmarks Frie Forskningsfond ring om.”

0:000:00